Parkinsons kan måske bremses med svampegift-lignende lægemiddel

En overaktivering af hjernens calcium-pumpe kan vise vejen til en ny behandling mod Parkinsons sygdom. Forskere fra Aarhus Universitet får ny bevilling til at modne deres projekt.

Forskere har i flere årtier undersøgt mekanismerne bag udviklingen af Parkinsons sygdom, men der findes stadig ikke en medicin, som kan helbrede eller forsinke sygdommen. 

Nu har forskere fra Danish Research Institute of Translational Neuroscience (DANDRITE) på Aarhus Universitet fundet en måde at bremse Parkinsons sygdom på, som ser lovende ud. Så lovende, at postdoc og ph.d. i molekylærbiologi, Lasse Reimer, netop har modtaget et Frontier Grant fra Lundbeckfonden på fem millioner kroner, som skal bringe projektet ud af laboratoriet – og måske endda gøre det til en kommerciel succes.

Det har længe været kendt, at patienter med Parkinsons sygdom har en ophobning af proteinet alfa-synuclein i hjernen. Derfor har forskningen indtil nu koncentreret sig om at angribe dette problem. 

Men i 2015 fik Lasse Reimer og hans kolleger fra Dandrite-gruppen nærmest ved en tilfældighed den idé at kigge på omsætning af calcium i hjernecellerne. De havde forventet at finde en hæmning af calcium-pumpen i hjernecellerne, for det ville passe med de øvrige mekanismer omkring Parkinsons sygdom, hvor man indtil da typisk havde set en hæmning af forskellige funktioner. Men i stedet fandt de en overaktivering af denne pumpe. De satte dem i gang med at undersøge, hvad denne overaktivering betød for cellerne og cellernes overlevelse – i første omgang i forsøg på cellelinjer og små modeller i genmodificerede orme.

I 2018 kunne de publicere en artikel, der viste, at hvis man hæmmede den overaktiverede calcium-pumpe ned til et normalt niveau, så kunne man også dæmpe de sygdomsmekanismer, der er forbundet med Parkinsons sygdom.

”Vi brugte svampegiften cyclopiazonic acid (CPA) til at hæmme calcium-pumpen. Vi har nu data, som viser, at CPA også beskytter i en musemodel for Parkinsons sygdom, hvilket er meget tættere på sygdommen i mennesker, end hvad vi undersøgte i orm. Det er første gang, at en forskergruppe har kigget på CPA’s effekt i en reel model for Parkinsons sygdom”, siger Lasse Reimer.

Fra mus til mennesker

Men én ting er at vise en effekt på cellelinjer, orme og mus. Noget andet er at gentage resultaterne på mennesker og i sidste ende udvikle en medicin, der kan blive en effektiv behandling til patienter med Parkinsons sygdom. Og det er her, at den nye bevilling fra Lundbeckfonden kommer ind i billedet. For bevillingen skal blandt andet bruges til, at projektet over de næste 18 måneder modnes, så man kan blive klar til at starte klinisk afprøvning på mennesker.

”Vi ved allerede, at CPA ikke umiddelbart kan bruges på mennesker. Så ud fra CPA skal vi i gang med at udvikle et kemisk stof, der kan tolereres af mennesker og afprøve det på forskellige måder”.

”Samtidig skal vi have andre forskere til at efterprøve vores resultater, for vi er hidtil de eneste i verden, der har vist, at en hæmning af calcium-pumpen kan bremse Parkinsons sygdom i modeller”.

Måske patientbehandling om 10 år

Når der forhåbentlig er fundet et stof, der tolereres af mennesker, skal dette stof afprøves i kliniske studier i tre forskellige faser, før det eventuelt kan blive til en behandling for Parkinson-patienter.

”Hvis vi ikke støder på for store bump i vejen, tror jeg, at vi kan være klar med et lægemiddel til patienterne om 10 år. Man skal tænke på, at forskning i neurodegenerative sygdomme tager tid, fordi de skrider langsomt frem. Så vi vil være nødt til at afprøve vores stof i en længere periode for at se, om eksempelvis kontrolgruppen i et randomiseret studie er blevet dårligere i forsøgsperioden”, siger Lasse Reimer. 

”Vi håber, at vores stof vil kunne udsætte udviklingen af symptomerne ved Parkinsons sygdom. Og hvis man i løbet af den periode, vi udvikler og afprøver vores stof, samtidig er blevet bedre til at diagnosticere sygdommen tidligt, så kan vores stof måske i fremtiden betyde, at Parkinson ikke længere er en sygdom, man dør af, men kan leve godt med”. 

Tidligere behandlinger har skuffet

Poul Henning Jensen, der er professor ved Dandrite-gruppen på Aarhus Universitet, har fulgt Parkinson-forskning i en årrække og ser de foreløbige resultater fra Lasse Reimers forskning som meget lovende.

”Jeg ser et stort potentiale i projektet, fordi data fra forsøgene har været så overbevisende. Det spændende bliver nu, om man kan finde et tilsvarende stof, der kan komme ind i hjernen på mennesker,” siger Poul Henning Jensen.

”Dette projekt er fundamentalt anderledes end anden Parkinson-forskning, fordi det tager fat i de underliggende årsager til sygdommen. De behandlinger, der indtil nu er blevet udviklet mod Parkinsons sygdom – antistofbehandlinger og stamcellebehandling – har endnu ikke vist sig ikke at være særligt effektive”.