”Risikoen kan altså ikke forklares alene ved gængse risikofaktorer som rygning og manglende motion. Noget af den øgede risiko ser ud til at være relateret til forekomst af dårligt mentalt helbred, det vil sige lavt selvværd, depressive symptomer, stress og mangel på meningsfuldhed,” siger læge og ph.d. Mia Klinkvort Kempel.
En utryg barndom kan øge risiko for hjerte-kar-sygdom
De biologiske markører for hjerte-kar-sygdom er til stede allerede, når børn af sårbare forældre er unge voksne; en utryg barndom ser ud til at kunne øge risikoen.
Risikoen for hjerte-kar-sygdom grundlægges allerede i barn- og ungdommen, og mennesker i de laveste socialklasser rammes betydeligt oftere af hjerte-kar-sygdom end andre. Nu har man i et forskningsprojekt fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, undersøgt betydningen af børn og unges psykosociale baggrund for deres udvikling af tidlige tegn på hjer-tekar- og stofskiftesygdom som voksne. Resultaterne af forskningen er publiceret i tidsskriftet BMC Public Health.
I studiet undersøgte man 264 unge voksne i aldersgruppen 28-30 år fra befolkningsundersøgelsen VestLiv. Deltagerne fik en omfattende fysisk undersøgelse af blandt andet hjerte, blodtryk og risikomarkører i blodet. Resultaterne blev derefter sammenholdt med registeroplysninger og deltagernes tidligere spørgeskema-svar om fysisk og psykisk helbred og opvækstforhold.
Egen vurdering er en alarmknap
Resultaterne fra projektet viser, at unge voksne har højere risiko for tidlige tegn på hjerte-kar-sygdom, hvis deres forældre har lavt uddannelsesniveau.
”Risikoen kan altså ikke forklares alene ved gængse risikofaktorer som rygning og manglende motion. Noget af den øgede risiko ser ud til at være relateret til forekomst af dårligt mentalt helbred, det vil sige lavt selvværd, depressive symptomer, stress og mangel på meningsfuldhed. Projektet viser også, at unge voksnes egen vurdering af social status er en alarmknap i forhold til risiko for fysisk sygdom. Hvis de som 28-årige vurderer sig selv lavest i det sociale hierarki, ses det også fysisk i form af højere risiko for tidlige tegn på hjerte-kar-sygdom,” siger læge og ph.d. Mia Klinkvort Kempel, som står bag studiet.
Treklang af social status, psykisk og fysisk sundhed
Ifølge Mia Klinkvort Kempel er det værd at bemærke, hvordan børn og unges sociale baggrund og deres psykiske og fysiske helbred hænger sammen. Hun mener dog ikke, at problemerne løses alene ved at højne uddannelsesniveauet hos forældrene. Der ligger ifølge hende en særlig mulighed for at forebygge gennem institutioner og skoler, hvor børnene opholder sig en stor del af deres barn- og ungdom:
”Der er tale om et strukturelt, samfundsmæssigt problem – og ved i højere grad at støtte børn fra lavere sociale lag til bedre mental trivsel kan institutioner og skoler medvirke til at mindste uligheden i fysisk sygdom, når børnene bliver voksne,” siger Mia Klinkvort Kempel.
Mia Klinkvort Kempel har nu søgt midler til at undersøge den gruppe, der har det allerværst, nemlig de børn, der har oplevet store belastninger i barndommen som f.eks. mobning, skilsmisse, sygdom, død og vold. Disse belastninger er mere hyppige blandt familier med lav, social status.
”Min forhåbning er, at mere viden om denne gruppe vil betyde bedre forebyggelsesindsatser til gavn for netop disse børn,” siger Mia Klinkvort Kempel.
Forskningen er udført i samarbejde med Klinik for Hjerteforskning, Regionshospitalet Gødstrup og støttet af Karen Elise Jensen Fond, Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og Forskningsfond Regionshospitalet Gødstrup.