
Ditte Giese tager i sin sidste klumme i Politiken afsked med læserne og retter samtidig en skarp kritik af det danske sundhedsvæsen og Medicinrådets prioriteringer.
Ditte Giese er død: Hendes sidste farvel var en heftig stikpille til Medicinrå
Journalist og debattør Ditte Giese er død af brystkræft. Hun tog i sin sidste klumme i Politiken afsked med læserne – og med et sundhedssystem, hun mente svigtede hende ved at hindre hende adgang til ny, effektiv kræftmedicin.
I sin sidste klumme i Politiken skrev Ditte Giese direkte fra hospitalet. Afskeden med offentligheden var en hård og detaljeret kritik af det danske sundhedsvæsen og især Medicinrådets prioriteringer, som hun mente havde været afgørende for, at hendes behandlingsmuligheder blev begrænset på uhensigtsmæssig facon.
Giese nåede at leve med metastatisk, uhelbredelig brystkræft i seks år. I klummen beskrev hun, hvordan sygdommen pludselig accelererede efter en periode med relativ stabilitet, og hvordan hun endte uden flere muligheder for aktiv kræftbehandling.
Hun rettede i klummen særlig kritik mod, at hun – som 48-årig med et hjemmeboende barn og aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet – blev sat på kemoterapi frem for moderne kræftbehandling med Enhertu (T-DXd), som på det tidspunkt endnu ikke var anbefalet af Medicinrådet.
Hun fremhævede, at Danmark er blandt de lande, som skraber bunden i Europa, når det gælder offentlige udgifter til medicin per indbygger. Kun Litauen bruger færre penge på medicin end Danmark, mens lande som Tyskland ligger markant højere. For hende blev forskellen konkret og livsafgørende: Behandlinger, der findes og anvendes i udlandet, er utilgængelige i Danmark.
Giese beskrev i klummen, hvordan hun i en periode fik adgang til lægemidlet Enhertu (T-DXd), som gav hende to relativt gode år med forbedret funktionsevne og livskvalitet. Behandlingen var imidlertid ikke offentligt finansieret på det tidspunkt, og hun fik den kun, fordi venner og bekendte indsamlede omkring 800.000 kroner, så hun kunne betale for privat behandling. Hun anførte, at hver behandling kostede mellem 80.000 og 100.000 kroner. Da sygdommen igen progredierede, var der ifølge hende ingen nye offentlige behandlingsmuligheder tilbage.
I klummen rettede hun en direkte anklage mod Medicinrådet og de økonomiske prioriteringer, som hun mente fosinker eller forhindrer adgang til ny, banebrydende kræftmedicin. Hun stillede spørgsmålet om, hvorfor Danmark – trods et generelt højt sundhedsudgiftsniveau og et stærkt ry for kræftpakker og organisering – halter bagefter, når det gælder hurtig implementering af nye lægemidler. Konsekvensen, skrev hun, er ikke abstrakt, men konkret: forkortede liv og familier, der mister.
Kritikken blev flettet sammen med hendes personlige afsked. Giese skev åbent om tabet af fremtidige milepæle: Hun nåede ikke at fylde 50 år og at opleve sin søn flytte hjemmefra – og hun skrev om ydmygelsen ved at miste fysisk selvstændighed. Samtidig fastholdt hun et politisk budskab: At kræftpatienter i Danmark i stigende grad må klare sig selv, enten gennem privat betaling, indsamlinger eller håbet om behandling i udlandet.
Klummen endte som både et farvel og en appel. Ikke om sympati, men om handling. Giese efterlod et klart opgør med et system, hun mente har accepteret, at økonomiske hensyn vejer tungere end livsforlængelse for alvorligt syge patienter – også når behandlingen findes.
Ditte Giese
1977: Født i København
Uddannet journalist fra SDU
2002-2003: Journalistpraktikant på Ekstra Bladet
2004-2018: Musikanmelder med fokus på hiphop, kulturjournalist med fokus på feminisme og ligestilling og debatredaktør på Politiken
2018-2023: Journalist og redaktionschef på Heartbeats
2019: Diagnosticeret med brystkræft
2023: Freelancejournalist – blandt andet som klummeskribent på Politik
Relaterede artikler
Læs artikel med Ditte Gieses kæreste om at være pårørende:


