"Patienter og pårørende skal ikke bare høres. De skal have indflydelse. De har afgørende viden, som kan sikre, at nye løsninger rent faktisk gør en forskel for patienterne i sidste ende," siger Klaus Lunding.
Patientforeninger roser reform: Potentiale til stærkere sammenhæng og bedre patientforløb
Patientforeninger mener, at den nye sundhedsreform er et stort skridt mod bedre sammenhæng i patientforløb. Specielt roses de nye sundhedsråd, som skal skabe bedre sammenhæng mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner. Enkelte patientforeninger føler sig dog overset.
Fredag præsenterede regeringen og SF, Danmarksdemokraterne, Konservative og Radikale Venstre en ny reform af sundhedsvæsenet. Hos Danske Patienter er man godt tilfredse med aftalen og mener, at den er "ambitiøs og har potentiale til at skabe bedre sammenhæng i patientforløb og styrke det nære sundhedsvæsen".
"Det er helt afgørende, at man i den endelige aftale har fastholdt det regionale flertal i sundhedsrådene. Det giver tydelige linjer, og det er vigtigt for, at patienter ikke falder mellem to stole," siger Klaus Lunding, forperson i Danske Patienter til foreningens hjemmeside og fortsætter: "Vi er også glade for, at man holder fast i flytningen af nogle kommunale opgaver, som er tæt knyttet til patientforløb. Selvom vi gerne havde set, at man samlede hele sundheds- og ældreområdet under samme myndighed, så er det her et kæmpe skridt, der kan skabe en bedre sammenhæng for patienter."
Scleroseforeningen, som er patientforening for over 100.000 mennesker, mener også, at sundhedsreform rummer flere positive elementer.
"Vi kunne måske have håbet på en endnu større opgavesamling, men der skal ikke herske tvivl om, at vi ser et meget spændende potentiale i reformen, som kan gøre en afgørende forskel for mennesker med sclerose og andre alvorlige sygdomme. De 17 sundhedsråd med mandat og beslutningskraft giver os i særlig grad grund til optimisme,” siger Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm.
Han mener, at sundhedsrådene, der får regionalt flertal og klart definerede opgaver, er en markant forbedring i forhold til de nuværende sundhedsklynger og de udfordringer, der følger med delt ansvar mellem regioner og kommuner. "Rådene kombinerer demokratisk forankring med tilførsel af ressourcer, hvilket kan sikre en mere effektiv indsats for mennesker med kroniske sygdomme," siger han.
I Gigtforeningen ligefrem jubler man. Reformen sikrer nemlig en kronikerpakke til rygpatienter samt ret til træning og patientuddannelse for gigtpatienter. Der er stærk evidens for, at superviseret træning og patientuddannelse kan reducere både smerter, funktionstab og sygefravær hos gigtpatienter med artrose. Derfor har netop denne indsats været en politisk mærkesag for Gigtforeningen igennem flere år.
"Vi er enormt glade på vegne af de 700.000 gigtpatienter, som vil opleve en mærkbar forbedring i deres behandling, når sundhedsaftalen bliver implementeret," siger Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.
"Det betyder, at vi forhåbentlig kan komme væk fra, at postnummer og pengepung afgør behandlingen. Det er et vigtigt skridt mod større retfærdighed," siger hun.
Kronikergrupper overses
Selvom Danske Patienter overordnet er positive, er der stadig ting, der skal løses:
For det første lægger regeringen op til, at de nye sundhedsråd bare skal "høre" patienter og pårørende. Det er ikke nok.
"Patienter og pårørende skal ikke bare høres. De skal have indflydelse. De har afgørende viden, som kan sikre, at nye løsninger rent faktisk gør en forskel for patienterne i sidste ende. Og al erfaring peger på, at det kræver klare rammer og en forpligtelse til at samarbejde, hvis deres input skal bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet," siger Klaus Lunding.
For det andet havde Danske Patienter gerne set en konkret plan for, hvordan flere patienter kommer med i kronikerpakkerne, som også er en del af reformen.
"Kronikerpakkerne kan gøre en stor forskel for mennesker med kronisk sygdom ved at sikre bedre og mere effektive forløb. Det er godt, at man tager hul på opgaven med foreløbigt fem store sygdomsgrupper og får erfaringer, men vi savner ambitioner for, hvordan og hvornår pakkerne kan komme alle med kronisk sygdom til gavn. Det vil vi gerne i dialog med aftalepartierne om," siger Klaus Lunding.
Implementeringen af pakkerne indfases over en årrække startende med KOL i 2027, lænderygsmerter i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.
En af de kronikergrupper, som føler sig overset, er stofskiftepatienter. I et debatindlæg på Sundhedspolitisk Tidsskrift skriver Julie Davey Lund, formand for Stofskifteforeningen:
"Vi er den tredjestørste kronikergruppe, og vi er ikke nævnt med et ord i regeringens oplæg til sundhedsreform eller i statens registre og databaser. Stofskiftesygdomme har konsekvenser for hele samfundet, men vi ignoreres stadig. Der er minimum 215.000 mennesker med stofskiftesygdomme i Danmark, og tallet stiger med tre procent om året. Stofskiftesygdomme er således blandt de fem største kroniske sygdomme. Men vi er i årevis blevet ignoreret, og vi indgår ikke i det datamateriale, der indsamles og udvikles i Sundhedsdatastyrelsen."
FÅ OVERBLIKKET: Her er nogle af de vigtigste initiativer i regeringens sundhedsudspil
Lægereform:
- 5.000 læger i almenmedicin: Mindst 5.000 læger i almenmedicin i 2035, fordelt på tværs af landet, især i områder med dårlig lægedækning.
- Flere uddannelsespladser: Øget optagelse på medicinstudier i Esbjerg, Aalborg, og Køge.
- 45 procent flere læger: I det almenmedicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i 2030.
- Bedre fordeling af speciallæger: Uddannelse af flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri.
Kronikerpakker og patientrettigheder:
- Kronikerpakker for fem store sygdomme: Implementeringen af pakkerne indfases over en årrække startende med KOL i 2027, lænderygsmerter i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.
- Hurtig adgang til speciallæger: Indførelse af en ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæger som psykiatere og hudlæger.
- Ret til digitale sundhedstilbud: Borgere får mulighed for at vælge digitale sundhedsløsninger.
- Nye sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling: Sundhedspladser tilbydes uden omkostning for borgerne.
- Indsatser for bedre præhabilitering og tilbud til mennesker med slidgigt. Aftalepartierne er enige om, at nogle patienter, der skal have omfattende behandling for eksempel en større operation, kan have gavn af præhabilitering. Det kan være vigtigt for at sikre, at man er fysisk klar til indgrebet. Det kan være indsatser såsom træning, kostvejledning, rygestop og sygdomsmestring mv. Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at evidensbaserede tilbud om træning mv. udbredes til mennesker med slidgigt i knæ og hofte.
Behandling tættere på:
- Hjemmebehandlingsteams: Regionale teams skal kunne tilbyde hjemmebehandling til ældre og sårbare borgere.
- 3,5 milliarder kroner til lokale sundhedsinitiativer: Disse penge skal investeres i fysiske rammer for nye sundhedstilbud tæt på borgerne i perioden 2027-2031.
Ny struktur i sundhedsvæsenet:
- Én samlet Region Østdanmark: Antallet af regioner reduceres fra fem til fire med én samlet Region Østdanmark fra januar 2027. Den nye region får hovedsæde i Sorø.
- 17 nye sundhedsråd: Disse råd skal sikre lokal forvaltning af sundhedsopgaver og drive omstillingen af det nære sundhedsvæsen.
- Ligestilling og tæt organisering med psykiatrien: Psykiatrien skal være ligestillet og tæt organiseret med det somatiske sygehusvæsen.
- Nyt regionalt ansvar for sengepladser: Regionerne får fremover ansvar for sengepladser uden for hospitalerne, samt akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen.
Investeringer:
- 24 milliarder kroner til modernisering af sygehuse over de næste 10 år, inklusive 2 milliarder til teknologi og bedre integration af digitale systemer. En ny national organisation, Digital Sundhed Danmark, vil blive etableret for at lette adgangen til relevante oplysninger og forbedre samarbejdet mellem sundhedspersonale om patienternes behandlingsforløb. Desuden vil regeringen oprette et nationalt center for sundhedsinnovation, der blandt andet skal styrke innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet.
Nye, store ændringer på vej:
- Ny folkesundhedslov: Denne lov vil styrke kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer.
- Ændringer i kommunernes udligningssystem: Der lægges op til fremtidige justeringer i kommunernes udligningssystem.