Formand for styregruppe ser frem til at følge undervisning af tarmpatienter

Styregruppen bag den første årsrapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) for inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) glæder sig over nu at kunne følge sygeplejerskers undervisning af IBD-patienter. 

”Vi synes selv, det er lidt nyskabende,” siger Lone Larsen, klinisk lektor og overlæge i medicinske mave- og tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital. Hun er formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Inflammatoriske Tarmsygdomme (DANIBD) og medforfatter til RKKP-databasens første årsrapport, som dækker data fra 2022.

Styregruppen bag årsrapporten har foreløbigt planlagt syv kvalitetsindikatorer, og formanden for gruppen er særligt begejstret for kvalitetsindikator nummer to, som hun kalder nyskabende. Indikator 2 dækker nemlig over sygeplejerskers undervisning af patienter i IBD-sygdomme. Og ifølge Lone Larsen er det for gastroenterologien ret nyt at involvere sygeplejersker og patienter på denne facon i kvalitetsarbejdet.

Patientundervisningen har fået procedurekoden ’BIKE1’, som afdelingerne og sygeplejerskerne vil registrere under, når de har haft en undervisningssamtale med en nydiagnosticeret IBD-patient. En foreløbig opgørelse af de registrerede anvendelser viser, at flere afdelinger allerede er godt i gang med at registrere patientundervisningen, siger Lone Larsen.

”Tallene er ikke endeligt opgjort endnu, fordi området stadig er så nyt, og afdelingerne skal vænne sig til at registrere under den nye kode, men vi synes jo, det er helt fantastisk, at vi nu har en indikator, der gør det muligt for os at følge med i, i hvor høj grad der bliver talt med nydiagnosticerede patienter om, hvad der er vigtigt for dem, og om hvordan de skal leve med sygdommen,” siger Lone Larsen.

Indtil videre er der registreret 302 tilfælde af patientundervisning på landsplan, viser den nye årsrapport (se appendix 2), men som Lone Larsen pointerer, så skal afdelingerne først nu til at vænne sig til at benytte registerkoden efter endt undervisning. 

Undervisning fremmer kvalitet af behandling

Patientundervisning har god effekt, når det kommer til IBD, skriver styregruppen i deres evidensrapport. Evidensen er af moderat niveau, men den stærk er nok til, at store faglige selskaber anbefaler patientundervisning som et led i IBD-behandlingen.

Ældre undersøgelser har vist, at patientundervisning kan fremme livskvalitet, sociale aktiviteter, samt komplians med hensyn til medicinsk behandling hos IBD-patienter. To randomiserede kliniske studier har vist, at patientundervisning resulterer i færre indlæggelser og hurtigere effekt af behandling. 

Til gengæld har flere europæiske studier vist, at 70 til 80 procent af patienter med colitis ulcerosa og Crohns sygdom føler sig utilstrækkeligt informerede. Og her kommer undervisningen ind i billedet.

Ovenstående studier er nemlig årsag til, at en række IBD-fagselskaber i dag anbefaler, at patienter får tilbud om patientundervisning noget tid efter, at diagnosen er stillet. 

Det gør man også i Danmark, og nu kan undervisningen altså registreres og monitoreres.

Styregruppens medlemmer er derfor spændte på, hvordan det samlede billede vil se ud på landsplan til næste år, når data foreligger.

”Det er jo tit unge mennesker, der pludselig skal have sygdommen med sig i deres liv og færden. Så synes vi, det er helt fantastisk, at man får et tilbud om en samtale med en sygeplejerske, hvor man kan tale om alt om livet med sygdommen. Hvordan med uddannelse, job, sport? Hvad skal jeg reagere på? Hvornår skal jeg kontakte afdelingen, og hvordan kontakter man afdelingen? Alle de ting, som på en måde er meget praktiske, men som også er vigtigt for, at man som patient føler, at man ved præcis, hvordan man kan leve med det her,” siger Lone Larsen.