Samtidig skal der være fokus på at tilpasse selve grundforløbet til den enkeltes situation og behov. Nogle har brug for mere støtte til at leve et godt liv med kronisk sygdom. Andre ønsker, og kan klare, mere af deres behandling selv.
Inspiration fra kræftpakkerne
Forslaget er inspireret af kræftpakkerne, som har løftet behandlingen, reduceret social og geografisk ulighed og øget overlevelsen for kræftpatienter.
"Vi har over længere tid opfordret sundhedspolitikerne til at lade sig inspirere af de gode erfaringer med kræftpakkerne og bruge dem som løftestang til at løfte behandlingen af patienter med kronisk sygdom," siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.
"Vi tror, at pakkeforløbene vil hjælpe patienter med den kroniske lungesygdom KOL, da det er afgørende, at de hurtigt får hjælp til for eksempel træning og lærer om deres sygdom for eksempel med teknologisk udstyr i hjemmet. Herved vil mange forværringer og dermed indlæggelser på hospitalerne kunne forebygges."
Kræftpakkeforløbene kan ikke overføres én til én til de kroniske sygdomme, hvor indsatserne typisk strækker sig over mange år, og i højere grad skal tilpasses til den enkeltes situation. Men det er den samme tænkning og systematiske tilgang, som Danske Regioner, Diabetesforeningen, Lungeforeningen og Gigtforeningen foreslår, at sundhedsvæsenet skal have til behandling af borgere med kronisk sygdom.
Det er langt fra første gang, at der introduceres et forslag om kronikerpakker. Blandt andre Dansk Erhverv, Dansk Industri, Lægemiddelindustriforeningen og Diabetesforeningen har for nylig været ude og lufte tanker om en stor kronikerplan og kronikerpakker. Diabetesforeningen kom eksempelvis i 2023 med 20 løsninger til en National Handleplan for Kronisk Sygdom. Det skete i kølvandet af Sundhedsstrukturkommissionens opdrag om et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen.
I 2023 viste en analyse fra Dansk Erhverv også, at vi som samfund kan opnå betydelige gevinster ved at investere mere i indsatsen over for kronisk sygdom.