15 procent af alle komapatienter er bevidste, men lammede – ny professor vil finde dem

Det er et mareridt for de fleste at komme til at ligge som "en grøntsag". Mareridtet får lige en tak mere ved tanken om at have en bevidsthed, mens man ligger der - og at ingen læger opdager det. 

Men sådan er det for en del af de patienter, som er ramt af en langvarig, alvorlig hjerneskade.

Neurolog Daniel Kondziella er ny professor med fokus på akut og intensiv neurologi ved Københavns Universitet og Rigshospitalet. Et af hans mål er at gøre det nemmere at finde såkaldt skjult bevidsthed hos patienter i koma. Den nye professor arbejder for at blive klogere på akut hjerneskadede patienters bevidsthed og særligt de cirka 15 procent af komapatienter, der har det, man kalder skjult bevidsthed.

"Indenfor de seneste 5-10 år er man blevet klar over, at cirka 15 procent af alle intensivpatienter i koma har det, vi kalder skjult bevidsthed. Altså at de i hvert fald noget af tiden er så vågne, at de forstår, hvad der foregår omkring dem. Samtidig er de lammede i en grad, så de ikke kan gøre deres omverden opmærksom på, at de er ved bevidsthed," fortæller Daniel Kondziella i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet. 

På fagsprog kaldes tilstanden ’cognitive motor dissociation’, og ifølge Daniel Kondziella er det en patientgruppe, som man er særligt forpligtet overfor:  

"Det er et stort etisk, praktisk og prognostisk problem, at vi har med patienter at gøre, som vi tror er dybt bevidstløse, selvom de ikke er det. Det centrale spørgsmål er, om patienten vågner eller ikke gør. Hvis der går for lang tid, og patienten tilsyneladende ikke vågner, så kan man komme til at beslutte, at videre behandling er meningsløs. Så indstilles den, og patienten dør," siger Daniel Kondziella. 

Samtidig er det en patientgruppe, som han ser et stort potentiale hos: 

"Vores hypotese er, at komapatienter med skjult bevidsthed har en bedre prognose end dem, der ikke har det. Vi vil for eksempel gerne vide, om skjult bevidsthed kan være en indikator på, om patienten vågner indenfor nogle dage eller uger. Vi skal blive klogere på netop den her patientgruppe og deres potentiale for at komme sig," siger Daniel Kondziella. 

Pupiller kan nikke ja

Der er måder at undersøge skjult bevidsthed hos komapatienter i dag, men ifølge Daniel Kondziella er der en række udfordringer, som gør, at meget få intensivafdelinger i verden har mulighed for at gøre brug af dem. 

Det kan for eksempel være logistisk vanskeligt at få en intensivpatient hen til det, man kalder en funktionel MR-skanning, så man kan måle hjerneaktivitet på hjernens blodgennemstrømning. Men det primære problem er, at funktionel MR og EEG, som er en slags hue med elektroder, man kan måle elektriske impulser i hjernen med, kræver avanceret teknologisk ekspertise, hvis det skal bruges til at dokumentere skjult bevidsthed. 

Der er derfor behov for at udvikle enkle værktøjer, som nemt kan bruges af personalet på en patientstue. Et bud på et sådant værktøj er et håndholdt apparat til automatisk pupillometri i kombination med kognitive tests, som Daniel Kondziella fik ideen til og nu er i gang med at teste på tværs af intensivafdelinger på Rigshospitalet: 

"Hvis noget fanger din opmærksomhed, eller du prøver at løse et problem, udvides dine pupiller. Ikke så meget, at det kan ses med det blotte øje, men det kan måles med et pupillometer. Hvis jeg giver dig fem mentale opgaver i streg, og dine pupiller reagerer hver gang, så har du bevist, at du har forstået instruksen og er ved bevidsthed. Det er i princippet ligeså godt, som hvis en patient havde nikket ja," fortæller Daniel Kondziella. 

En mental opgave kan for eksempel være at bede patienten forestille sig, at patienten går omkring i sit hjem eller tale patienten igennem nogle simple regneopgaver. 

Indtil videre er pupillometret blevet afprøvet på Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling i Neurocentret og på flere af Rigshospitalets intensivafdelinger. Nu er planen at teste det systematisk på andre hospitaler i Region Hovedstaden. 

Boost af bevidsthed

Daniel Kondziella håber, at man på sigt kan tage skridtet videre med patienter med skjult bevidsthed og styrke deres vågenhed, så de kommer hurtigere ud af deres koma: 

"Vi er i gang med at undersøge, om forskellige stimulerende stoffer kan styrke netop den her patientgruppes grad af vågenhed. Vi håber, at det både kan hjælpe os med at finde patienter med skjult bevidsthed, men også til at styrke deres grad af vågenhed og bevidsthed, og dermed bidrage til optimeret behandling allerede under det meget tidlige stadie efter akut hjerneskade."

Vil løfte akut neurologi

Med sin forskning arbejder Daniel Kondziella for at øge opmærksomheden om akut neurologiens rolle både indenfor neurologien og det akutte område generelt. Neurologi er det lægespeciale, der undersøger og behandler sygdom i hjerne og nerver. Op til 90 procent af patienterne på de neurologiske sengeafsnit kommer ind akut, og årsagerne kan spænde over alt fra blodpropper, hjernebetændelse til tilskadekomst ved et trafikuheld eller akut forværring af kendt sygdom. 

"Der trækkes på akut neurologi stort set hver gang vi indlægger en patient på en neurologisk afdeling eller tilser en patient med neurologiske symptomer på andre afdelinger. Patienterne har meget på spil i forhold til både deres liv og førlighed. Det er derfor vigtigt, at vi løfter den akutte neurologi til gavn for dem. Det gør vi ved at skabe større bevågenhed om feltet. Mit mål er derfor, at akut neurologi bliver anerkendt som et subspeciale under neurologien." 

Daniel Kondziella tiltrådte som klinisk professor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet den 1. marts. Hans primære forskningsområder er koma og andre bevidsthedspåvirkninger ved akut traumatisk og ikke-traumatisk hjerneskade. 

Han arbejder i en delestilling, hvor han både forsker og ser patienter i klinikken på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme. 

Daniel Kondziella har publiceret mere end 170 peer-review artikler og er en meget aktiv foredragsholder, underviser og forskningsvejleder.