Patientformand: Det 7. princip fungerer ikke som et sikkerhedsnet

Det syvende princip bryder sammen, fordi det kun er tænkt som en slags sikkerhedsnet, når det 5. princip om, at Danmark skal være i front med adgang til nye behandlinger, ikke virker. Løsningen er, at Danmark tager stilling og prioriterer at være i front, mener formanden for Dansk Myelomatose Forening.

Tanken er smuk. Vi har et sundhedssystem i Danmark, som tilgodeser de få uheldige patienter, som har brug for en livsnødvendig behandling, der ikke er godkendt i Danmark. Det et sikkerhedsnet, som Folketinget kalder det 7. princip. Men i realiteten virker det ikke.

”Et er, at det 7. princip ikke fungerer i praksis, det er slemt. Men det er så meget alvorligere, hvis man ser det i sammenhæng,” siger Carsten Levin, der er formand for Dansk Myelomatose Forening, som deltog i Sundhedspolitisk Tidsskrifts webinar med titlen ’Det syvende princip: Fungerer det i praksis?’

”Idéen er jo ikke, at det er en generel løsning. Det vil overbelaste lægerne og selvfølgelig de regionale lægemiddelkomiteer, når for mange sager skal oprettes og behandles individuelt. Det 7. princip siger, at ”Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling” og gælder for eksempel, når der ikke er en godkendt behandling. Eller hvis Medicinrådet har afvist den behandling, der er nødvendig for patienten. Det burde altså træde i kraft i de få tilfælde, hvor det 5. princip ikke fungerer. Folketingets 5. princip siger nemlig at ”der skal være hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin, og at Danmark skal være et af de lande, der hurtigst ibrugtager nye lægemidler. Altså i praksis det modsatte af det, der er tilfældet nu. Men når det 5. princip er ude af kraft, ligger de berørte patienter jo i det 7. princips sikkerhedsnet, som så ikke er der,” siger Carsten Levin.

Elefanten i rummet

Han synes, webinaret var både veltilrettelagt og med kvalificerede oplægsholdere, der har al den nødvendige viden om området. Men han hæfter sig især ved, at mange af de hyper-kompetente fagfolk, klinikere og forskere ser problemet for deres egen patientgruppe og tror, det er lige der, modellen har problemer.

”Men det er et generelt problem,” understreger Carsten Levin.

Han fremhæver også, at lægerne fortæller, de ikke søger, fordi de tror, de får afslag. Og ministerens indskærpelse gør heller ingen forskel:

"Efter at sundhedsministeren indskærpede overfor regionerne, at det 7. princip skal overholdes, var der nogle læger, der prøvede at søge. Men de bliver stadig afvist. Så det er reelt spild af tid at søge – tid, som lægen skal bruge til at finde nødløsninger for patienten,” siger han.

Hvis vi skal løse problemet, så kræver det ifølge Carsten Levin, at vi holder op med at gå rundt om den varme grød og taler åbent om elefanten i rummet.

Formand: Medicinrådet manipulerer

”Det handler om Medicinrådet. Der er grundlæggende problemer i Medicinrådet, som fører til, at det 5. princip fejler. Og dermed fører det til, at det 7. princip ikke kan bruges i praksis,” forklarer han og forklarer, at der er eksempler på, at Medicinrådet manipulerer med fakta og præsenterer medlemmerne af Medicinrådet for en anden virkelighed:

”Der er flere sager, blandt andet med CAR-T behandling til myelomatose, hvor fagudvalget med baggrund i solide protokoller, den bedste internationale forskning og tilmed deres egen kliniske baggrund konkluderer, at en behandling har mindre bivirkninger og en effekt, der overstiger det, der hidtil er set med andre behandlinger. Herefter har Medicinrådet for eksempel ændret det til ”der er flere og alvorligere bivirkninger” og ”der er ikke tilstrækkelig dokumentation for virkning”. Ved at gøre dette skjuler de, at den reelle argumentation og beslutningsgrundlaget er økonomi,” fortæller Carsten Levin.

Vi har råd, hvis vi vil

Ifølge Carsten Levin er en del af løsningen, at fagudvalgenes konklusioner skal fremtræde i dokumentationen. Så kan Medicinrådet naturligvis stadig afvise behandlinger, men så give den præcise begrundelse for beslutningen.

”Det vi vise, at den reelle grund til afslag er økonomi. Og så kan vi tage den diskussion,” fastslår Carsten Levin, som mener, at Danmark har råd.

”Når vi konstaterer, at lande som Tyskland og andre sydeuropæiske lande kan indføre disse nye behandlinger, kan Danmark også. Det er heller ikke let for dem, men de går alligevel forud for Danmark. I USA har disse behandlinger også været standard så længe, at man nu er ved at bevæge sig til kommende generationer af behandlinger,” siger han og påpeger, at det er uetisk og umenneskeligt at tvinge dem, der har råd, til at købe behandlingerne i udlandet, mens dem, der ikke kan, må stå tilbage og dø.

”Det undergraver det offentlige sundhedssystem, når dem, der har råd, tvinges ud i private/udenlandske køb, mens vi andre står tilbage,” siger han og ser frem til det næste debatwebinar om det 7. princip, hvor han håber, at der kan blive talt åbent om, at den eksisterende model med Medicinrådet og QALY-beregningen har vist, at det er gået galt, og at Folketingets 5. princip ikke er opfyldt.

”Det 7. princip er helt basalt, og det skal fungere. Det er en sikring af, at danske patienter har adgang til lige netop den behandling, de danske klinikere vurderer som livsvigtig, også der, hvor den ikke er godkendt af Medicinrådet,” siger han.

Kommentar fra Medicinrådet

Formand for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen, siger i en kommentar til kritikken:

"Det er helt skudt ved siden af at anklage Medicinrådet for at manipulere og for at skjule noget. Medicinrådet fortager en samlet vurdering af et nyt lægemiddels effekt, bivirkninger og omkostninger sammenlignet med den nuværende behandling til patientgruppen. Både vurderingsrapporter og anbefalinger ligger på vores hjemmeside. Der kan være en faglig uenighed om, hvordan data skal vurderes. Men Medicinrådet manipulerer ikke, vi skjuler ikke 'reel argumentation', og vi er åbne om, at en del af beslutningsgrundlaget er økonomi, siger han.