"Vi har i dag en omvendt omsorgslov, hvor de, der har mest behov for sundhed, er dem, der får mindst af det. Det er jo en ulighed, som i virkeligheden har kolossalt stor betydning for os alle sammen som patienter," sagde Jesper Fisker. Her sammen med moderator Nynne Bjerre Christensen.
Jesper Fisker: Her er sundhedsvæsenets væsentlige udfordringer for patienterne
Sundhedsstrukturkommissionen skal til foråret komme med sit bud på, hvordan organiseringen af det danske sundhedsvæsen skal være i fremtiden. I mange måneder er medlemmerne af kommissionen taget landet rundt og har talt med alle aktører i sundhedsvæsenet, også patienterne. Og ifølge patienterne er sundhedsvæsenet to væsentligste udfordringer manglende sammenhæng og manglende tilgængelighed.
Det fortalte formand for Sundhedsstrukturkommissionen og formand for Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, da han i sidste uge deltog i PatientAkademiets debatmøde om Etik og prioritering i sundhedsvæsnet.
Gik du glip af konferencen?
Gik du glip af PatientAkademiets konference ’Etik og prioritering i sundhedsvæsenet’? Hør patienters, lægers og politikeres syn på patientrettigheder og på, hvordan der skal prioriteres i sundhedsvæsnet for at sikre patienterne den bedste behandling og et stærkt sundhedsvæsen i fremtiden.
Konferencen havde 230 tilmeldte, heraf var der cirka 60 i salen, resten var online.
"Der er ingen tvivl om, at det største sammenhængsproblem ses i de tre siloer, mellem sygehus, kommuner og almen praksis. Når vi har spurgt patienterne, om der er sammenhæng nok, er der en entydig melding på, at det er der ikke. Og udfordringerne bliver større i fremtiden. I fremtiden skal vi håndtere mange, mange flere kronikere, multisyge, ældre patienter. Vi får altså flere og flere patienter, som har kontakt til alle tre sektorer, og hvis de tre sektorer ikke hænger ordentligt sammen, så bliver patienterne klemt og især de, der ikke har så mange ressourcer, bliver sorteper i det her system," sagde han.
"Vi har i dag en omvendt omsorgslov, hvor de, der har mest behov for sundhed, er dem, der får mindst af det. Det er jo en ulighed, som i virkeligheden har kolossalt stor betydning for os alle sammen som patienter. Det er noget af det, som vi bliver nødt til at ændre på i fremtiden," sagde han og understregede, at det nok var den væsentligste opgave for kommissionen: At designe det nære sundhedsvæsen på en måde, så man kan håndtere de mange flere patienter med kontakter både til sygehuse, kommunen, praktiserende læger og så videre.
Han fortalte, at han så de mest tilfredse patienter i sundhedsvæsenet i dag blandt dem, som havde én klar diagnose.
"Alle dem, der ikke er tilfredse, er typisk ældre kroniske patienter, som har mange forskellige kontakter. Nogle af dem har ikke særlig mange sundhedskompetencer, og nogle af dem bor i områder af landet, hvor vi ikke har et tilstrækkeligt sundhedstilbud. Og de vil alle sammen sige, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng i dag. Og at der er manglende tilgængelighed," sagde han.
"Vi bliver simpelthen nødt til at have et et nært sundhedsvæsen, som hænger bedre sammen: Hænger bedre sammen fagligt, hænger bedre sammen økonomisk og hænger bede sammen ydelsesmæssigt," sagde Jesper Fisker og gav eksempler på den manglende sammenhæng:
"Data deles vanskeligt mellem for eksempel læger, kommuner og sygehus. Nogle steder har man faktisk fundet en måde at gøre det på, men det er sådan nogle nogle ad hoc løsninger. Der er ikke nogen systemer, som dækker det hele.
I forhold til finansieringsstrukturen, så er det sådan, at hvis man tager det initiativ, som måske er en investering i sygehusvæsenet, men hvor effekten og den positive gevinst ligger i kommunerne, så er der to forskellige økonomiske systemer. Så tager ting bare dobbelt så lang tid eller tre gange så lang tid, som det ellers ville. IV-behandling er et klassisk eksempel på det noget, som man synes var fornuftigt fagligt set, og det gavnede patienter, sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Alligevel tog det syv år, før det kom på plads, fordi økonomien var vanskelig at forhandle, da gevinsten lå et andet sted end investeringen.
Fagligt er der altså også en udfordring. Vi bliver nødt til at insistere på, hvis vi skal have et nært sundhedsvæsen af høj kvalitet, så skal det fagligt hænge sammen, og det er derfor, jeg har talt nogle gange om trækningsret på den ekspertise, der er på sygehusene, fordi det er der, den største ekspertise er. Den får vi brug for udenfor sygehusene."
Moderator Nynne Bjerre Christensen ville vide, om der er flyttet opgaver fra sygehusene til kommunerne for hurtigt.
"Jeg tror, at der er almindelig enighed om, at der er sket en ufinansieret opgaveglidning til kommunerne, og det bliver vi nødt til at bremse. Vi bliver nødt til at få en mere professionel måde at se det på, sådan at vi faktisk også lader investeringerne og pengene følge opgaverne, fordi ellers kommer man til at udhule dele af sundhedsvæsenet. Det har jo haft den konsekvens, at det nære sundhedsvæsen sådan set er blevet nedprioriteret relativt."
Tror på, at der vil ske ændringer
Jesper Fisker og resten af Sundhedsstrukturkommissionen går nu i "vinterhi" for at tænke tanker og skrive rapport.
Han er optimistisk omkring, at rapporten vil føre til ændringer i sundhedsvæsenet. Simpelthen fordi, der er nødt til at ske noget. Tidligere, når vi har set, at antallet af ældre og antallet af patienter steg, er der blevet ansat flere i sundhedsvæsenet til at løse de øgede opgaver. Det har kunnet lade sig gøre, fordi antallet af personer den arbejdsduelige alder også er steget. Men antallet af mennesker i den arbejdsduelige alder stiger ikke mere. Det er konstant. Det er kun antallet af ældre, som stiger.
"Alle, vi har talt med, er enige i, at det ikke er mulighed at blive ved med det samme. Sundhedsvæsenet vil blive presset i en grad, vi ikke ønsker at se," siger Jesper Fisker.
"Det er nok den væsentligste grund til, at jeg tror, at der vil ske noget. Og lige nu har vi også en flertalsregering, der kan tage nogle af de svære beslutninger."
Patientrettigheder
Nynne Bjerre Christensen ville også vide, om Jesper Fisker er parat til at gøre køb på patientrettigheder.
Som svar begyndte han at fortælle, at Sundhedskommissionen er blevet bedt om at give et bud på et sundhedsvæsen, som understøtter frit valg og patientrettigheder. Og kommissionen mødes ofte med en følgegruppe, hvor også patientforeningen deltager.
"Jeg skelner mellem patientrettigheder – altså dem, der lovgivningsmæssige, og som vi i Kræftens Bekæmpelse ikke synes skal laves om. Men jeg er helt med på at diskutere det indholdsmæssige. Altså for eksempel er der nogle kræftformer, hvor akut behandling er mindre betydende. Jeg tror også, at vi har være med til at revidere 17 kræftpakkeforløb, hvor mange af dem faktisk er blevet noget længere. Hvis der er faglig god evidens for at gøre det, så er vi med på det. Nogle af kontrollerne ved vi også godt måske ikke har den helt store sundhedsmæssige værdi. Det vil vi også meget gerne drøfte. Jeg tror også, at vi kunne undgå nogle af de behandlinger, som ligger i den sidste del af livet, hvis vi var dygtigere til at tage den svære samtale på et tidligere tidspunkt end lige til sidst, hvor det er umuligt at tage den. Der er masser af emner, som vi gerne vil drøfte. Vi vil bare gerne insistere på, at det skal være fagfolk med. Sundhedsstyrelsen skal være med ombord."
It-system
Blandt tilhørerne i salen var der nogen, som ville vide, hvordan Strukturkommissionen forholder sig til journalføring, systemer og databehandlingssystemer.
"Vi kommer ikke til at forholde os til et enkelt system, men jeg tror, at vi kommer til at forholde os til, hvem det egentlig er, der træffer beslutninger på hele digitaliseringsområdet. Skal det være sådan, at det er 5 regioner og 98 kommuner, der i princippet kan træffe forskellige beslutninger? Eller skal man have et mere nationalt baseret beslutningssystem på nogle af de grundlæggende digitale infrastrukturområder? Man kan måske godt forvente en eller anden grad af koordinering på det område. Det er ikke så meget det med, om der bliver et, to eller tre systemer. Det er snarere den platform, det skal kommunikere igennem, altså den grundlæggende infrastruktur, som skal være fælles," sagde Jesper Fisker.
Pårørende
Også tilhørere online kunne stille spørgsmål, og der blev spurgt, om kommissionen kunne forestille sig at gøre mere brug af de ressourcer, som patientforeninger og pårørende har.
"Det er ikke medarbejderne, der lægger de fleste timer i sundhedsvæsenet. Det er de pårørende. Jeg tror – og det kommer vi også til at se på i kommissionen – at civilsamfundet både kan og bliver nødt til at være med til at bidrage noget mere. Det gælder pårørende, og det gælder patientorganisationer, altså for eksempel min egen. Men man skal sikre, at dem, der ikke har stærke pårørende, også kommer igennem systemet, og der kan patientforeningerne jo være med," sagde Jesper Fisker.
Relateret artikel
