"Vi bliver nødt til at have politisk legitimitet til at bruge de mange milliarder i sygehusvæsenet, og jeg kan lide en beslutningsmodel, hvor det ikke kun er en faglig prioritering, men også en politisk prioritering som afspejler, hvad patienterne vil," sagde Per Okkels.
Sundhedsvæsenets nestor: Modige politikere må løse sundhedsvæsenets problemer på helt ny måde
”Jeg håber, politikerne er modige nok til at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet på en helt anden måde, end de har gjort indtil nu,"siger Per Okkels, der er blandt andet er tidligere departementschef i Sundhedsministeriet. Han synes Robusthedskommissionen har mange gode forslag og peger blandt andet på, at ny teknologi er en del af løsningen.
Rapporten, som har titlen "Patientforeningerne og de store sundhedsplaner” er netop offentliggjort i kølvandet på PatientAkademiets debatmøder om patientforeningers indflydelse på de store sundhedsplaner. Rapporten kan frit downloades fra PatientAkademiets hjemmeside. Ud over de omtalte emner behandler den ting som geografisk ulighed, fejlprioritering af psykiatriske lidelser, manglende fokus på genoptræning og manglende sammenhæng mellem regionale og kommunale ansvarsområder.
Per Okkels er om nogen en nestor i det danske sundhedsvæsen. Ud over at have været departementchef i Sundheds- og Ældreministeriet i ti år har han også været administrerende direktør for Danske Regioner, regionsdirektør for Region Nordjylland og før dette amtsdirektør i Nordjyllands Amt.
Og han er ikke i tvivl. Hvis han var patient i sundhedsvæsenet i dag, ville han have den bedste og nyeste behandling i international topkvalitet og skræddersyet til ham. Det betyder, at han også vil have glæde af den nye teknologi, som er lige rundt om hjørnet, som for eksempel genomsekventering. Det sagde han til PatientAkademiets konference om 'De store sundhedsplaner', som blev holdt på Schæffergården 25. oktober. Her diskuterede sundhedsvæsenets aktører patienternes ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.
Per Okkels, der med egne ord ’har siddet på den andens side af bordet til tusind møder med patientforeninger’, var inviteret til at holde oplæg under overskriften ’Hvis jeg var patient i sundhedsvæsenet’.
”Hvis jeg som patient har behov for systemet, så skal det også være tilgængeligt for mig. Jeg vil have den bedste behandling, og jeg vil også have den professionelle dialog med mig som patient om de valg, der er. Og vi skal holde fast i, at det skal være den nyeste behandling, selvom det er et minefelt,” sagde han og understregede, at det er en forpligtigelse, at systemet bliver ved med at være innovativt og tage de nyeste behandlinger ind. Men han synes, at det er godt, at Medicinrådet er der som en barriere til at passe på pengene.
Mangel på arbejdskraft
Per Okkels konstaterer, at vores sundhedsvæsen nu er så presset, at vi er i en situation, hvor ventetidsgarantien og udredningsretten er suspenderet.
”Der er ingen tvivl om, at systemet er presset, når vi taler om tilgængelighed. Jeg ved, at man politisk gerne vil fastholde tilgængeligheden,” siger han og forklarer, at presset skyldes kompetencer både i sundhedsvæsenet og på ældreområdet.
”85-årige har i gennemsnit fem kroniske diagnoser og er en del af sundhedsvæsenet. Men forskellen på kompetencemangel i sygehusvæsenet og i ældresektoren er, at i sundhedsvæsenet er der sygeplejersker nok, de vil bare ikke arbejder der. I ældresektoren er de der slet ikke. Det er forskellige problemer. Vi må diskutere, hvordan vi tiltrækker arbejdskraft,” siger han og fastslår, at vi ikke overordnet mangler læger, men der specifikt mangler praktiserende speciallæger flere steder i Jylland.
”Robusthedskommissionen kommer med mange gode løsningsforslag. Vi kan for eksempel ikke løse kompetencemanglen på den gamle måde ved at uddannet nogle flere,” siger han.
Inspiration fra Finland
Det er ikke kun kompetencemanglen, der trænger til nye input. Den manglende sammenhæng mellem den kommunale sektor, almen praksis og sygehussektoren er også et problem, som har stået på i mange år. Også her er der brug for at tænkte i nye baner:
”Vi har tre søjler, som har svært ved at koordinere sig i forhold til mig som patient. Det har været et problem hele min tid. De tre siloer taler for ringe sammen. Vi skal have en strukturende samarbejdsrelationer imellem de tre. Jeg er selv fascineret af det, de gør i Finland, hvor de tager sygehusvæsenet, almen praksis og ældresektoren i den kommunale struktur ud og laver noget sammen. Det er et eksempel på, at man gør noget helt andet,” siger han. Han tilføjer, at man på det personlige plan også må kræve, at der er et datasystem, der får viden til at køre imellem de forskellige sektorer. At når man kommer ud af sygehusvæsenet, så ved almen praksis, hvad man er blevet behandlet for.
”Der er nogle lavthængende frugter, men også strukturelle ting som jeg synes, man skal kigge ind i,” fastslår han og kommer med et eksempel:
”Det højt specialiserede sygehusvæsenet er bedst, hvis man kun fejler én sygdom, og man finder det rigtige sted hen. Så kører det. Men det er bare ikke sådan, fremtiden kommer til at være. For de ældre 85+ har typisk fem konkurrerende kroniske sygdomme. Det er et problem, som vil blive større og større de kommende år, når man ser på det som patient. Så vi må finde nogle former, der kan skabe sammenhæng inde i det højt specialiserede sygehusvæsen,” forklarer han.
Mere teknologi, tak
Manglen på teknologi på sygehusene er også et emne, som optager Per Okkels, der har flere eksempler på, at man med ny teknologi både vil få bedre service og mere tilgængelighed. Han nævner et eksempel med et nyt tilbud, hvor man kan tage et billede af huden og sende det afsted og hurtigt få afgjort, om det er hudcancer eller ej.
”Hvorfor udbredes det ikke? Så taler man om GDPR-problematikker og it-systemer, men kom nu, få den muskel op at stå. Undersøgelser viser, at det ikke er patienterne og brugerne, der ikke vil have det, det er personalet. Men vi har delegeret vetoretten til de kliniske miljøer og ledelser og sagt ”det er okay, at I ikke gør det, selv om det er en god ide.” Jeg kan godt forstå, de siger nej, for det er bøvlet at ændre ting,” siger han og mener, at vi må have en mere hård styring på det her område.
Regionsrådene og den politiske prioritering får også lige et ord med på vejen.
”Man kan godt nedlægge regionsrådene, men hvem dukker så op bagefter? Vi skal huske, at nogle af de afgørende gennembrud som behandlingsgarantien og udredningsretten er gennemført på trods af, at lægerne var voldsomt imod, fordi det var en anden prioritering end den, de ville have lavet. Vi bliver nødt til at have politisk legitimitet til at bruge de mange milliarder i sygehusvæsenet, og jeg kan lide en beslutningsmodel, hvor det ikke kun er en faglig prioritering, men også en politisk prioritering som afspejler, hvad patienterne vil."
Per Okkels slutter sit oplæg, hvor han begyndte. Hvis han får behov for sygehusvæsenet, så skal det være der for ham. Men er det sådan?
”Undersøgelser viser, at folk faktisk ikke tror på, at sundhedsvæsenet er der for dem, når de har brug for det. Det er ikke godt. Det manifesterer sig også ved, at der er over tre millioner mennesker i Danmark, der er dækket af en sundhedsforsikring. Det er et varsel til os. Den velfærdsdiamant, som sundhedsvæsenet har været indtil nu, det skal det fortsat være. For hvis det her bryder længere ned, så er det faktisk systemisk. Det er et helt andet system, vi kigger ind, hvis det er forsikringsordninger, der driver det. Så vil I se ulighed, så det basker."