Ny rapport: Patientforeninger ignoreres i sundhedspolitikken

De fleste patientforeninger inddrages stort set ikke, når der laves sundhedspolitik, og det har alvorlige konsekvenser, viser en ny rapport: Fordyret sygehusbyggeri, indkøb af ubrugelige hjælpemidler til kræftpatienter og et unødvendigt stort træk på praktiserende læger.  

Rapporten "Patientforeningerne og de store sundhedsplaner” fra PatientAkademiet hviler på en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt patientforeningers aktive medlemmer samt på en stribe kvalitative dybdeinterviews med foreningernes ledelser. Og den tegner et billede af et stort patientsegment, som stort set er sat uden for indflydelse. Næsten ni ud af ti af de adspurgte respondenter mener for eksempel, at små̊ patientforeninger ”i lav grad” eller ”slet ikke” har indflydelse på udformningen af store sundhedsplaner. 

”Der er en form for hovmodig holdning hos dele af embedsværket. Man mener, at man er så klog, at man ved alting selv. Det afspejler sig for eksempel ved, at man skulle kunne vurdere, hvor godt et kateter eller noget andet er, uden at man har haft det i hånden eller prøvet at bruge det,” lyder det fra Blærekræftforeningen, som udtaler sig i rapporten.

Den altovervejende del af respondenterne mener, at de store sundhedsplaner vil give bedre sundhed og bedre økonomi ved i højere grad at inddrage både små, mellemstore og store patientforeninger. Endnu et konkret eksempel kommer fra Nyreforeningen, som beretter om et sygehusbyggeri, hvor der i planlægningen ikke var indberegnet, at dialysemaskiner kræver store vanddepoter. En information, som patientforeningen naturligt kunne have bidraget med, hvis de var blevet hørt, og som efter deres vurdering havde givet store samlede besparelser på byggeriet.

Ni ud af ti respondenter mener, at patientforeninger bør inddrages konkret i arbejdet med sundhedsplanerne, for eksempel i styregrupper eller andre typer af udvalg. På den måde ville de ikke blot bidrage til at fremme sundheden og spare penge, men også til at lette presset på de praktiserende læger, lyder det fra Atopisk Eksem Forening. Et af deres eksempler handler om fornyelse af henvisninger. 

”Hvorfor skal vi [løbende] have en fornyet henvisning [til en hudspecialist] fra egen læge? Det er jo en kronisk sygdom. Hvorfor skal nogen, der er kroniske, og hvis historik er velkendt, forbi egen læge igen og igen? Der må da være vigtigere ting for lægen at lave. Det er spild af deres tid – der er ingen, der ikke får den henvisning,” lyder det fra foreningen. 

FAKTA:

Hovedkonklusioner

• 85 procent mener, at små̊ patientforeninger ”i lav grad” eller ”slet ikke” har indflydelse på udformningen af store sundhedsplaner
• 60 procent mener, at store patientforeninger ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har indflydelse på udformningen af store sundhedsplaner
• 82 procent mener, at små patientforeninger ”i lav grad” eller ”slet ikke” inddrages tilstrækkeligt i udformningen af store sundhedsplaner. Det samme gælder for 39 procent af de mellemstore foreninger og 14 procent af de store foreninger
• 83 procent mener, at små̊ patientforeninger ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” bør inddrages for at opnå̊ bedst mulige resultater i de store sundhedsplaner. Det samme gælder for 88 procent af de mellemstore foreninger og 90 procent af de store foreninger
• 92 procent mener, at patientforeninger bør inddrages konkret i arbejdet med sundhedsplanerne, for eksempel i styregrupper eller andre typer af udvalg

Ifølge respondenterne er de fire største og mest presserende udfordringer i det danske sundhedsvæsen: 

1. ”Økonomiske begrænsninger i sundhedsvæsenet” (40 procent)
2. ”Skæv fordeling af resurser mellem forskellige sygdomme” (38 procent)
3. ”Ventetider på behandling” (34 procent)
4. ”Utilstrækkelig støtte til kroniske og langtidssyge” (34 procent)