”En af de ædleste ting ved det danske sundhedsvæsen er den frie og lige adgang til sundhedsydelser. Det er så en sandhed med modifikationer i vores tilfælde, så vel som i mange andre dele af sundhedsvæsenet, desværre,” siger Lena Saltbæk (i front på billedet).
Ny senfølgeklinik i Region Sjælland opsøges mest af folk med videregående uddannelser
Det er i høj grad personer med videregående uddannelser, som opsøger den nyetablerede klinik for senfølger efter kræft i Region Sjælland, viser statistik fra klinikkens første knap to år. Der bør sættes systematisk ind på landsplan for at løfte behandlingen på tværs af sociale skel, mener overlæge Lena Saltbæk.
Lena Saltbæk, der er overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde, præsenterede statistikken fra klinikkens første knap to år på Danske Kræftforskningsdage 2023.
Den viste, at 53 procent af klinikkens patienter havde gennemført en videregående uddannelse. For den generelle danske befolkning er andelen kun 35 procent. Dermed er der altså en betydelig overrepræsentation af personer med videregående uddannelse blandt klinikkens kræftoverlevere med senfølger, måtte Lena Saltbæk konkludere.
”En af de ædleste ting ved det danske sundhedsvæsen er den frie og lige adgang til sundhedsydelser. Det er så en sandhed med modifikationer i vores tilfælde, så vel som i mange andre dele af sundhedsvæsenet, desværre,” sagde Lena Saltbæk under præsentationen med henvisning til, at danskere med flest ressourcer generelt klarer sig bedre i det danske sundhedsvæsen, hvilket også kan ses i kræftstatistikker.
En international indsats
Hvorfor det i høj grad er personer med videregående uddannelser, som opsøger senfølgeklinikken, melder tallene ikke nærmere om, men det er en problematik, man til dels bør løse på landsplan gennem en national indsats, sagde Lena Saltbæk.
”Der er initiativer i gang flere steder i forhold til udvikling af nye senfølgetilbud. Det er virkelig godt. Men det er vigtigt, tror jeg, at vi få lavet en national struktur og en ensartet håndtering af senfølger på tværs af vores lille land. En ensartet struktur skal sikre ensartede tilbud. Det vil reducere den geografiske ulighed, vi har nu, og give os en fantastisk mulighed for klinisk og forskningsmæssigt samarbejde. Forhåbentlig ser vi mange af de patienter, som er hårdest ramt af senfølger. Men da det tilsyneladende er nemmest at blive henvist til vores klinik, hvis man har en videregående uddannelse, så går vi ud fra at der er en masse mennesker derude, som har tilsvarende behov men ikke bliver henvist,” sagde hun.
Kun få senfølgeklinikker
For øjeblikket findes der dog kun tværgående senfølgeklinikker i to af landets fem regioner. Foruden klinikken i Region Sjælland, er der fire klinikker for senfølger efter kræft i Region Syddanmark. Ved Aarhus Universitetshospital er der en mere specialiseret senfølgeklink med fokus på senfølger efter kræft i bækkenorganerne. Og på en del mave-tarmkirurgiske afdelinger er der senfølgeklinikker målrettet patienter med senfølger primært efter tarmkræft.
Der er altså fortsat sparsomt med ensartethed på tværs af regionerne, når det kommer til behandlingstilbud til personer med senfølger. Sammenholdt med den sociale ulighed, så kalder det på et nationalt tiltag, sagde Lena Saltbæk.
Det er dog ikke muligt at skrue meget mere op for, hvor mange som henvises til senfølgeklinikkerne, som det er nu. I øjeblikket har klinikken i Region Sjælland et budget på to millioner kroner om året. Det sætter en naturlig begrænsning for, hvad der er muligt.
”Det er utopi at forestille sig, at alle mennesker, der har senfølger efter kræft, skal kunne få et forløb på en senfølgeklinik som vores. Det er der simpelthen ikke speciallæger og sygeplejersker nok til. Men vi skal huske, at der også er gode tilbud i civilsamfundet – blandt andet i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger og i Senfølgerforeningen.”
Bestemte senfølger går igen
Senfølgeklinikken i Roskilde har i løbet af sine første knap 2 år haft 174 patienter i forløb. Patienter med senfølger efter brystkræft er overrepræsenteret på klinikken. At brystkræftpatienter fylder meget i statistikken er ikke overraskende, da de jo er mange og med stor overlevelsesrate, men vi havde trods alt ikke forventet så stor en overrepræsentation, sagde Lena Saltbæk.
Men der har også været patienter i klinikken med senfølger efter lymfekræft, lungekræft, hoved-hals-kræft, tarmkræft, mavesækskræft, livmoderhalskræft, prostatakræft, æggestokkræft, livmoderkræft, modermærkekræft, leukæmi og sarkom.
De fleste patienter kommer med adskillige betydende senfølger. De hyppigste senfølger blandt klinikkens patienter er:
- fatigue (74 procent)
- kognitive vanskeligheder (64 procent)
- påvirket arbejdsevne (51 procent)
- kemoterapi-induceret perifer neuropati (51 procent)
- lokoregionale gener (51 procent)
- søvnproblemer (43 procent).
”Ofte kan senfølgerne mindskes, eller i hvert fald den negative indflydelse, de har på patientens livskvalitet. Det kan ske gennem øget accept og måske med hjælp til at håndtere hverdagen anderledes, så senfølgerne fylder mindre,” sagde Lena Saltbæk.