Kræftens Bekæmpelse efter ny kritik af kræftventetider: Det er simpelthen ikke godt nok

Kræftpatienter får ikke altid den hurtige behandling, de har ret til. Og når deres rettigheder bliver brudt, kommer det ikke nødvendigvis med i de officielle tal. Rigsrevisionen har gennemgået 50 forløb, hvor patienter ventede længere end tidsfristen, og fundet mindst 13 brud på reglerne. Ingen af dem var indberettet. Det får Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, til at kræve handling.

Hvor ofte må kræftpatienter vente længere på behandling, end reglerne tillader? Det burde myndighedernes tal kunne give et pålideligt svar på. Men en ny gennemgang fra Rigsrevisionen viser, at flere brud på patienternes rettigheder aldrig er kommet med i opgørelsen.

Regionerne havde tilsammen indberettet 12 brud på reglerne blandt patienter, der begyndte deres første kræftbehandling i tredje kvartal 2025. Men tallet var alt for lavt. Alene ved at gennemgå 50 af de 687 forløb, hvor behandlingen begyndte efter tidsfristen, fandt Rigsrevisionen mindst 13 yderligere brud, som ikke var indberettet.

Konklusionen i det nye opfølgningsnotat er derfor, at regionerne og Sundhedsministeriet fortsat hverken har sikret, at alle kræftpatienters rettigheder bliver overholdt, eller at overvågningen giver et retvisende billede af problemerne.

”Det er simpelthen ikke godt nok,” skriver Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, på LinkedIn.

”Kræft er i høj grad en tidskritisk sygdom. Patienter skal ikke være i tvivl om, hvorvidt deres rettigheder gælder, og de skal kunne stole på, at sundhedsvæsenet overholder dem. Det burde være en selvfølge.”

Hvornår er ventetiden et brud på reglerne?

Rigsrevisionens undersøgelse tager udgangspunkt i 687 patienter, som begyndte deres første kræftbehandling efter tidsfristens udløb i tredje kvartal 2025. Blandt dem udvalgte Rigsrevisionen tilfældigt 50 og gennemgik blandt andet deres journaler for at finde ud af, hvorfor behandlingen var startet senere.

For der kan godt være en gyldig grund til at vente. Patientens helbred kan gøre det nødvendigt at udsætte behandlingen. Patienten kan også selv have sagt nej til en tid, som lå inden for fristen. I de tilfælde er den længere ventetid ikke i sig selv et brud på reglerne.

Men hvis årsagen er, at sygehuset ikke har plads til patienten i tide, har regionen pligt til at tilbyde behandling på et andet sygehus i Danmark eller udlandet. Og det skal stå i journalen, hvorfor en patient ender med at begynde efter fristen.

I mindst 13 af de 50 undersøgte forløb vurderer Rigsrevisionen, at kravene ikke var opfyldt. Der var enten ingen gyldig grund til forsinkelsen, eller det var ikke dokumenteret, at patienten havde sagt nej til et tilbud om behandling inden for fristen.

Seks af de 13 patienter begyndte i behandling inden for en uge efter fristens udløb. De øvrige syv begyndte en til fire uger efter. Ingen af de 13 forløb var indberettet til Sundhedsstyrelsen som brud på reglerne.

Uenighed om patienternes eget ønske

Regionerne er uenige i Rigsrevisionens vurdering af 4 af de 13 forløb. I de 4 journaler står der, at patienterne selv ønskede at blive behandlet senere. Til gengæld står der ikke, om de først havde fået tilbudt en tid inden for fristen. 

At en patient ønsker en senere tid, dokumenterer ikke i sig selv, at sygehuset kunne have behandlet patienten til tiden. Regionerne mener, at patienterne godt kan have fået de tilbud, de havde ret til, selv om personalet ikke fik skrevet det i journalen. Rigsrevisionen fastholder, at tilbuddene skal dokumenteres.

Derudover er der fem forløb, hvor Rigsrevisionen endnu ikke kan afgøre, om reglerne blev brudt. Ministeriet har ikke nået at besvare alle spørgsmål om, hvordan reglerne skal forstås i de konkrete tilfælde. Derfor kan der være op til 18 brud blandt de 50 undersøgte forløb.

Ministeriet skal sætte sig for bordenden

Problemerne har været kendt længe. Statsrevisorerne kritiserede allerede i 2018 og igen i 2024, at regionerne og ministeriet ikke havde sikret, at alle kræftpatienter fik deres ret til behandling inden for de maksimale ventetider opfyldt.

Siden er der kommet nye vejledninger, og personalet er blevet undervist i reglerne. Alligevel finder Rigsrevisionen fortsat tvivl om helt centrale spørgsmål: Hvornår begynder ventetiden at tælle? Hvornår er det i orden at udsætte behandlingen? Og hvad skal personalet skrive i journalen?

Jesper Fisker kræver, at ministeriet og Danske Regioner får afklaret både reglerne og måden, bruddene bliver registreret på.

”Vi er nødt til at kunne stole på, at tallene afspejler virkeligheden,” skriver han i opslaget.

Danske Regioner anerkender, at alle overskridelser skal indberettes, men efterlyser en vejledning, som er lettere at forstå og bruge i hverdagen. Formanden for organisationens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (Kons.), mener, at personalet bliver efterladt i tvivl om, hvordan det skal registrere patienternes forløb.

”Vejledningen i forhold til at registrere tidsfristerne er nærmest en jungle at finde rundt i for læger og sundhedspersonale,” siger han på Danske Regioners hjemmeside.

Jesper Fisker understreger, at undersøgelsen bygger på patientforløb fra 2025, og at man derfor skal være varsom med at drage konklusioner om situationen i dag. Men han mener, at uklarheden om patienternes rettigheder har stået på alt for længe:

”Det her er ikke nye rettigheder. Kræftpatienter har haft dem i årevis.”