Ny sundhedsplan skal give patienter mere behandling tæt på hjemmet

Flere patienter skal fremover kunne få behandling hos egen læge, i lokale sundhedstilbud eller hjemme. Sundhedsstyrelsens nye faglige oplæg viser, hvordan den vedtagne sundhedsreform kan komme til at ændre patienternes møde med sundhedsvæsenet frem mod 2037.

En blodprøve hos egen læge, en videosamtale med sygehuset eller behandling hjemme i stuen kan i fremtiden erstatte nogle af de ture, som patienter i dag må tage til et sygehusambulatorium.

Det er en del af retningen i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en national sundhedsplan. Oplægget beskriver, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikles i de kommende ti år, så flere patienter kan få hjælp tættere på deres hverdag.

Det er med at holde tungen lige i munden, når sundhedsreformen, det faglige oplæg og den kommende nationale sundhedsplan optræder side om side. Men Sundhedsreformen er den politiske aftale, som allerede har fastlagt den overordnede retning og en række ændringer i sundhedsvæsenets organisation. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg er myndighedens anbefaling til, hvordan reformens mål skal omsættes i praksis. Regeringen skal nu forhandle med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om den endelige nationale sundhedsplan.

Planen skal efter tidsplanen træde i kraft 1. januar 2027.

”Med den nationale sundhedsplan tager vi et vigtigt skridt i retning af et sundhedsvæsen, der er indrettet til de udfordringer, vi står overfor – både i dag og på længere sigt. Det bygger på faglig viden og på løsninger, der kan fungere i praksis, og er et reelt paradigmeskift og understøtter måden, vi planlægger og udvikler sundhedsvæsenet på," siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Færre ture frem og tilbage

Et af hovedmålene er, at patienter skal opleve færre skift mellem egen læge, sygehusafdelinger, kommunale tilbud og andre dele af sundhedsvæsenet.

For en patient med flere sygdomme kan et behandlingsforløb i dag bestå af mange aftaler hos forskellige læger og afdelinger. Patienten kan blive bedt om at fortælle den samme sygehistorie flere gange og selv forsøge at finde ud af, hvem der har ansvaret for medicin, prøvesvar og opfølgning.

Sundhedsstyrelsen lægger op til, at én læge, afdeling eller organisation så vidt muligt skal bevare ansvaret gennem en større del af patientens forløb. Andre fagpersoner skal kunne rådgive undervejs, uden at patienten nødvendigvis skal overdrages til et nyt behandlingssted.

”Et af principperne er, at vi skal indrette sundhedsvæsenet, så det ikke er unødigt komplekst at være patient eller borger i. Det betyder fx, at vi skal indrette os, så der er færrest mulige skift i behandlingsansvar. Sundhedsvæsenet skal også i højere grad tage ’populationsansvar’, hvilket betyder, at viden om fx sygdomsbyrde, sociale forskelle og lokale behov skal forme rammerne, fra sundhedsfremme og forebyggelse til livet med sygdom, så flere kan leve et sundere liv," siger Jonas Egebart.

Egen læge skal kunne tage sig af mere

Almen praksis får en central rolle i den nye retning. Praktiserende læger skal fremover tage sig af flere patientkontakter, flere sygdomsområder og en større del af det samlede behandlingsforløb.

Egen læge skal eksempelvis i flere tilfælde kunne følge en patient med en kronisk sygdom, vurdere prøvesvar og justere behandling med hjælp fra en speciallæge på sygehuset.

Den specialiserede viden skal i højere grad bevæge sig ud fra sygehuset, så patienten ikke altid behøver at møde fysisk på en hospitalsafdeling. En praktiserende læge skal kunne få hurtig rådgivning fra sygehusets specialister, mens patienten fortsat bliver behandlet i lægehuset.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de almenmedicinske tilbud i dag selv håndterer omkring 90 procent af alle henvendelser. Myndigheden vurderer, at andelen kan blive større.

Oplægget fastlægger ikke præcist, hvilke diagnoser, behandlinger og kontroller der skal flyttes til egen læge. Det skal afgøres senere gennem faglige aftaler, nationale beskrivelser af opgaverne og lokale planer.

Sygehusene skal arbejde mere udad

Sygehusene skal fortsat behandle patienter, som har behov for specialiseret behandling, avanceret udstyr eller tæt overvågning. En del af den øvrige aktivitet skal ændres.

Sundhedsstyrelsen skriver, at en relativt stor del af sygehusenes ambulante aktivitet skal omstilles. Ambulant aktivitet er behandlinger, undersøgelser og kontroller, hvor patienten møder på sygehuset uden at blive indlagt.

Nogle kontroller kan flyttes til egen læge, en praktiserende speciallæge eller et lokalt sundhedstilbud. Andre kan foregå digitalt eller i patientens eget hjem. Undersøgelser og kontroller, som ikke giver tilstrækkelig sundhedsmæssig værdi, kan blive reduceret eller helt fjernet.

For patienten kan det betyde færre lange ture til sygehuset og mindre ventetid på ambulatorier. Det kræver samtidig, at der er personale, udstyr og faglige kompetencer til stede dér, hvor opgaven skal løses.

Omstillingen skal derfor ske gradvist og i takt med, at det nære sundhedsvæsen får den nødvendige kapacitet.

Behandling kan flytte hjem

Hjemmebehandling skal fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Det kan være behandling, som sygehuset fortsat har ansvaret for, mens patienten modtager den i hjemmet med støtte fra sygeplejersker eller andet sundhedspersonale.

Digitale løsninger og hjemmemålinger kan også gøre det muligt at følge patienter uden hyppige besøg på sygehuset. En patient kan eksempelvis måle blodtryk, blodsukker eller andre værdier hjemme og sende resultaterne til sundhedspersonalet.

Digital kontakt skal ifølge oplægget være førstevalg, når det giver sundhedsmæssig værdi for den enkelte. Det betyder, at digitale løsninger skal bruges, når de passer til patientens sygdom, behov og evne til at bruge teknologien.

Patienter, der har svært ved at bruge digitale tilbud, skal fortsat kunne få personlig hjælp. Sundhedsstyrelsen lægger op til, at tilbuddene skal tilpasses forskelligt, så nogle patienter kan klare mere selv, mens andre får mere støtte og fysisk kontakt.

Behov skal afgøre, hvor ressourcerne placeres

Den kommende sundhedsplan skal også ændre den måde, læger, personale og behandlingstilbud bliver fordelt på.

Sundhedsstyrelsen bruger begrebet populationsansvar. Det betyder, at myndighederne skal planlægge ud fra behovene i hele den befolkning, de har ansvar for.

Der skal blandt andet ses på, hvor mange ældre og kronisk syge der bor i et område, hvor stor sygdomsbyrden er, og hvor langt borgerne har til læge og sygehus. Sociale forskelle og borgernes muligheder for at forstå og bruge sundhedsvæsenets tilbud skal også indgå.

Et område med mange syge borgere og få læger skal derfor kunne få flere ressourcer end et område, hvor behovet er mindre og lægedækningen bedre.

Målet er en mere lige adgang til behandling, selv om sundhedstilbuddene ikke nødvendigvis bliver ens i alle dele af landet.

Den endelige plan mangler fortsat

Sundhedsstyrelsens dokument er et fagligt oplæg. De endelige mål og prioriteringer skal aftales mellem regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Den nationale sundhedsplan får betydning for de planer, som regioner, kommuner og de nye sundhedsråd skal udarbejde. Sundhedsrådene skal blandt andet lave nærsundhedsplaner, der beskriver, hvordan tilbuddene skal udvikles i deres lokale område.

”Den nationale sundhedsplan skal binde de mange initiativer i sundhedsreformen sammen og gøre det tydeligt, hvilken forandring vi arbejder hen imod. Det er en langsigtet omstilling, der ikke sker over én nat, men gradvist i takt med at kompetencer, kapacitet og samarbejde er på plads," siger Jonas Egebart.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den nationale sundhedsplan her

```