”Jeg er skuffet over, at det ikke er gået hurtigere. Men jeg er også realist nok til at vide, at det her er første skridt i en omstilling af sundhedsvæsenet. Det er første gang, at man prøver at lave en aftale om at flytte sygehusmedicin ud i det nære sundhedsvæsen,” siger Jakob Møller Hansen.
Neurolog: Effektiv migrænebehandling er stadig forbeholdt hospitalerne trods forsøgsordning
Danske Regioners forsøgsordning, som skulle give migrænepatienter bedre adgang til behandling med såkaldte CGRP-antistoffer, er stadig ikke kommet i gang. Resultatet er, at patienter fortsat må vente længe på behandling på hospitalerne – eller selv betale for medicinen hos private klinikker, siger neurolog Jakob Møller Hansen.
”Jeg er ked af, at det ikke er gået hurtigere med at komme i gang med forsøgsordningen, fordi behovet er så stort. Der er et akut behandlingsbehov, som lige nu ikke bliver løst, og det er jeg skuffet over på patienternes vegne,” siger Jacob Møller Hansen, der er praktiserende neurolog i Slagelse og medlem af bestyrelsen i Danske Nervelægers Organisation.
Samtidig koster migræne samfundet 1,6 milliarder om året, fordi sygdommen resulterer i et stort antal sygedage, lyder konklusionen i en analyse lavet af den private virksomhed Nordic Institute of Health Economics (NIHE).
”Vi har et stort problem som samfund, for vi kan konstatere, at der er et stort produktivitetstab hos patienterne med migræne. Det er sandsynligt, at en del af dette produktivitetstab kunne være undgået gennem tidligere og mere effektiv behandling,” siger Lars Holger Ehlers, der er sundhedsøkonom bag rapporten, som er betalt af medicinalfirmaet Abbvie.
Venter på forsøgsordning
Behandling med CGRP-antistoffer (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid-antistoffer) har i flere videnskabelige studier vist sig effektiv som forebyggende behandling mod migræne. I Danmark ydes der kun tilskud til behandling med disse lægemidler, hvis de udskrives og monitoreres på hospitalerne. Det har i de seneste år betydet, at der er lange ventelister på at komme i behandling for migræne på hospitalerne. Alternativt kan patienterne opsøge en privat hovedpineklinik uden overenskomst med sygesikringen, som kan udskrive behandlingen, men så skal patienterne selv betale den fulde pris for medicinen.
”Der findes private klinikker nu, hvor man kan købe anti-CGRP behandling, og de er opstået som en konsekvens af, at man har valgt ikke at have et tilgængeligt offentlig tilbud,” siger Jakob Møller Hansen.
Siden midten af 2025 har en forsøgsordning dog gjort det muligt, at anti-CGRP behandling kunne udskrives hos privatpraktiserende neurologer uden egenbetaling for patienterne. Det vil sige, at man åbner mulighed for, at behandling kan udlægges fra hospitalssektoren til privat praksis. Men ordningen kræver, at en række aftaler er faldet på plads, og det er ikke sket endnu:
Danske Regioner har besluttet, at man vil bruge forsøgsordningen inden for fem typer af CGRP-antistoffer: Aquipta (atogepant), Vyepti (eptinezumab), Aimovig (erenumab), Ajovy (Fremanezumab) og Emgality (galcanezumab). Nu skal Amgros tilbyde de berørte virksomheder en forhandling om pris for at afsøge, om det er muligt at forhandle en pris, der er bæredygtig for regionernes økonomi. Når forhandlingerne er afsluttet, skal Danske Regioner tage stilling til, om den forhandlede pris er tilstrækkelig lav. Og hvis det lykkes, skal Lægemiddelmiddelstyrelsen derefter tage stilling til lægemidlernes tilskudsstatus.
I øjeblikket er denne forsøgsordning nået så langt som til Amgros, som skal til at begynde på forhandlinger med virksomhederne, men i et skriftligt svar til Medicinske Tidsskrifter oplyser Amgros: ”Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår vi går i gang med at forhandle.” Det betyder, at danske patienter stadig må vente i uvished på, hvornår anti-CGRP-behandlingerne kan udskrives hos de privatpraktiserende neurologer uden egenbetaling.
”Jeg er skuffet over, at det ikke er gået hurtigere. Men jeg er også realist nok til at vide, at det her er første skridt i en omstilling af sundhedsvæsenet. Det er første gang, at man prøver at lave en aftale om at flytte sygehusmedicin ud i det nære sundhedsvæsen. Så jeg vil hellere have, at man får lavet en langtidsholdbar løsning, som kan blive en fast ordning, når forsøgsordningen udløber,” siger Jakob Møller Hansen.
Kapaciteten er på plads
Han mener, at de privatpraktiserende neurologer er helt klar til at overtage opgaven med anti-CGRP behandlingerne, hvis det lykkes at lave en forsøgsordning.
”Vi har været klar i årevis og også sagt, at vi gerne vil løse opgaven. For patientforløbene med migrænepatienter er altid startet hos os, som har givet dem en diagnose og henvist dem videre til hospitalerne, fordi vi ikke selv kunne give medicinen. Nu skal vi bare beholde patienterne. Egentlig har man overspecialiseret og centraliseret opgaven med anti-CGRP behandlingen, men det er der ikke nogen grund til.”
Ud af de fem lægemidler, som indgår i forhandlingerne med Amgros, skal det ene gives som intravenøs behandling, tre som subkutan behandling og et enkelt som tablet. Det stiller også krav til behandlingsfaciliteterne hos de praktiserende neurologer, men Jakob Møller Hansen afviser, at det vil blive et problem.
”De subkutane behandlinger skal patienter selv tage i hjemmet lige som insulin, så det vil ikke blive et problem. Intravenøse behandlinger har de privatpraktiserende neurologer ikke faciliteter til at kunne give, men vi vil stadig kunne udskrive det, og så skal der laves en aftale om samarbejde med en hjemmesygeplejerske, som kan give patienten behandlingen i hjemmet,” siger Jakob Møller Hansen.
Stort produktivitetstab på migrænepatienter
Sideløbende med den langsommelige sagsgang omkring CGRP-antistofferne har Nordic Institute of Health Economics netop udgivet en rapport om de samfundsøkonomiske konsekvenser af migræne. Her har man regnet sig frem til, at cirka 500.000 danskere med migræne betyder, at Danmark hvert år mister 1,6 milliarder kroner i tabt bruttoindkomst – og over et livsforløb for disse mennesker bliver det i alt til et skønnet produktivitetstab på 33 milliarder kroner.
I dag medtages produktivitetsgevinster ikke, når Medicinrådet skal vurdere nye lægemidler, og det mener Lars Holger Ehlers er forkert:
”Vi lukker øjnene for bredere samfundsøkonomiske konsekvenser. Medicinrådet ser kun på den sundhedsmæssige effekt – ikke på, om det også kan øge produktiviteten. Derfor mener jeg, at man skal have en politisk diskussion om, hvorvidt man skal regne de sundhedsøkonomiske gevinster ind,” siger Lars Holger Ehlers.
Ånden i ordinationsretten