Ingen penge på finanslov: Sclerosehospitaler frygter fyringer og voksende ventelister

Ifølge Scleroseforeningen risikerer sclerosepatienter flere års ventetid på rehabilitering, når den midlertidige bevilling til Sclerosehospitalerne udløber i 2026. Foreningen advarer om, at højt specialiseret viden kan gå tabt, hvis politikerne ikke finder en varig løsning.

Da regeringen og Konservative torsdag blev enige om finansloven for 2026, blev der ikke afsat nye midler til Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev. Scleroseforeningen kalder situationen alvorlig og opfordrer politikerne til at finde en løsning i de kommende puljeforhandlinger.

Puljeforhandlinger er den runde af forhandlinger, der finder sted efter finansloven. Her fordeler regeringen og Folketingets partier de penge, der er afsat til særlige formål – typisk på social-, sundheds- og ældreområdet. Midlerne kaldes ofte ”puljer”, og partierne kan foreslå, hvilke initiativer der skal have del i dem.

Ifølge Scleroseforeningen har Sclerosehospitalernes grundbevilling ikke været reguleret i 30 år, mens antallet af patienter med sclerose i Danmark i samme periode er næsten tredoblet. Foreningen peger samtidig på, at Danmark i dag har verdens højeste forekomst af sclerose, med henvisning til det internationale scleroseforbund, MSIF.

Advarer om længere ventetider

Scleroseforeningen vurderer, at de to hospitaler, som er de eneste i landet med højt specialiseret rehabilitering for patienter med sclerose, står over for alvorlige udfordringer. Hvis der ikke findes en ny bevilling, vil ventetiden ifølge foreningen stige fra seks-otte måneder til flere år, og hospitalerne kan blive nødt til at afskedige specialiseret personale.

"Det vil være utrolig kortsigtet," advarer Scleroseforeningens direktør, der havde håbet, at der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne ville være fundet en varig løsning. Om under ét år udløber den midlertidige merbevilling, som Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev har modtaget via puljemidler – de såkaldte SSA-midler – for at holde ventelisterne nede. Tillægsbevillinger har i flere år været nødvendige, fordi hospitalernes grundbevilling ikke er blevet reguleret i tre årtier.

"Hvert forløb på Sclerosehospitalerne forebygger tab af funktion, og hvert forebygget funktionstab betyder færre sygedage og færre førtidspensioner, færre følgesygdomme, mindre behov for pleje og højere livskvalitet. Når bevillingen ikke følger med virkeligheden, bliver det dyrere for både patienterne og samfundet," siger Klaus Høm i en pressemeddelelse.

Ifølge foreningen er 85 procent af patienterne, der modtager rehabilitering på hospitalerne, i den erhvervsaktive alder, og derfor mener Scleroseforeningen, at manglende finansiering også vil få konsekvenser for arbejdsstyrken.

Flere midlertidige bevillinger

Scleroseforeningen fremhæver, at hospitalerne i en årrække har været afhængige af midlertidige bevillinger. I 2022 afsatte partierne bag sundhedsreformen 11,5 millioner kroner til at videreføre driften i 2023. Dengang sagde Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgren:

”Vi har fundet penge til de sclerosepatienter og Parkinson-patienter, hvis rehabiliteringstilbud stod til at løbe ud. De patientgrupper kan nu ånde lettet op i hvert fald et år endnu. Og så må vi sørge for mere fast finansiering i kommende forhandlinger,” sagde han til Sundhedspolitisk Tidsskrift 20. maj 2022.

I februar 2023 blev sundhedsminister Sophie Løhde (V) spurgt af Folketingets Sundhedsudvalg, om regeringen mente, at Sclerosehospitalerne fremover skulle på finansloven for at sikre en mere stabil finansiering. Spørgsmålet blev stillet af Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. I sit svar bekræftede ministeren, at bevillingen for 2023 var udmøntet, men gjorde samtidig klart, at regeringen ikke lagde op til at indarbejde hospitalerne i finansloven. I stedet skulle fremtidige bevillinger findes gennem regeringens oplæg til fordeling af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 (SSA-midlerne).

Kort efter, i marts 2023, blev der med SSA-aftalen afsat 11,8 millioner kroner i både 2024 og 2025 samt 5,9 millioner kroner i 2026 til specialiseret rehabilitering på Sclerosehospitalerne.

I et senere svar til Folketingets Sundhedsudvalg den 21. august 2023 forklarede Sophie Løhde, at den lavere bevilling i 2026 skyldtes den måde, midler fra reserven typisk udmøntes på: ”Der er afsat halvårsbevilling på 5,9 mio. kr. i 2026 i overensstemmelse med principperne for reserven.”

Foreningen ønsker varig løsning

At Sclerosehospitalerne endnu engang ikke er at finde på Finansloven betyder ifølge Scleroseforeningen, at hospitalernes økonomi igen står uden fast grund under sig, og at risikoen for personalereduktioner og længere ventetider nærmer sig. 

Scleroseforeningen vurderer, at en årlig opjustering på 23 millioner kroner er nødvendig for at bringe finansieringen i balance med det stigende antal patienter og for at sikre, at hospitalerne kan fastholde deres højt specialiserede kapacitet.

"Rehabilitering – på rette specialiseringsniveau og i rette tid – er en nøglefaktor i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forebyggelse i praksis. Vi har ikke hænder og ressourcer til at blive ved med at behandle, som vi gør i dag, og det bliver kun værre. Skal vi tage presset fra sundhedsvæsenet og styrke arbejdsstyrken, er vi nødt til at blive bedre til at forebygge funktionstab og følgesygdomme og styrke patienternes egne ressourcer. Men det kræver, at bevillingerne følger med. Vi kan ikke drive fremtidens sundhedsvæsen på gårsdagens bevilling,” siger Klaus Høm.