Efter kræft: Nu kommer fælles retningslinjer for angst, smerter og søvnproblemer

Alvorlige senfølger rammer mange af de over 400.000 mennesker i Danmark, som lever med eller efter kræft. Nye kliniske retningslinjer skal nu sikre, at tidligere kræftpatienter får mere ensartet og effektiv hjælp til de mest udbredte problemer – uanset hvor i landet de bor.

Retningslinjerne er udarbejdet af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk), et nationalt samarbejde mellem læger, forskere og sundhedspersonale på tværs af kræftområder. Samarbejdet samler førende eksperter for at sikre, at kræftpatienter i hele Danmark får behandling og opfølgning baseret på den nyeste viden. 

”De fem generelle senfølger er valgt, fordi de rammer flest efter kræft og kræftbehandling. Samtidig optræder de ofte i klynger, hvor symptomerne udløser, forstærker og vedligeholder hinanden,” siger Bobby Zachariae i en pressemeddelse fra Kræftens Bekæmpelse. Han er professor ved Aarhus Universitetshospital og medlem af styregruppen bag retningslinjerne.

Han peger på, at smerter kan forstyrre søvnen, som igen kan føre til træthed og problemer med hukommelse og koncentration. ”Det er senfølger, der påvirker menneskers livskvalitet, dagligdag og evne til at passe et arbejde,” siger han.

Pernille Slebsager, patientstøttedirektør i Kræftens Bekæmpelse, fremhæver betydningen af, at ny viden bliver omsat til praksis:

”Retningslinjer er et vigtigt skridt på vejen til, at ny viden bliver brugt i behandlingen – og dermed kommer patienterne til gode. Mange tidligere kræftpatienter kan få gavn af bedre hjælp til deres senfølger, og jeg håber, den nye viden hurtigt vil brede sig. Det har vi længe ønsket,” siger hun.

Angst, depression og frygt for tilbagefald

Mange kræftoverlevere kæmper med angst og depression efter et sygdomsforløb. Frygt for tilbagefald kan blive så udtalt, at søvn, arbejde og sociale relationer bliver hæmmet. Den kliniske retningslinje anbefaler systematisk opsporing med korte screeninger og, ved moderate til svære symptomer, henvisning til egen læge eller psykiatrisk vurdering. Alle kræftoverlevere og pårørende bør tilbydes information og samtaler om psykiske reaktioner, mens svære symptomer bør mødes med psykologisk eller medicinsk behandling. Ved frygt for tilbagefald anbefales en gradueret indsats fra information og selvhjælpsprogrammer til kognitiv adfærdsterapi.

Søvnproblemer

Søvnbesvær er blandt de mest udbredte senfølger efter kræftbehandling. Retningslinjen anbefaler regelmæssig screening med validerede instrumenter og slår fast, at kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-I) er førstevalg, både ved personlig og digital levering. Mindfulness og afspænding kan anvendes, hvis CBT-I ikke er tilgængelig, eller hvis det foretrækkes. Sovemedicin frarådes generelt pga. bivirkninger og risiko for afhængighed, mens fysisk træning kan bruges som støtte.

Træthed

Kræftrelateret træthed adskiller sig fra almindelig træthed ved ikke at forsvinde med hvile og påvirker ofte arbejdsevne, koncentration og livskvalitet. Retningslinjen anbefaler screening og psykoedukation til alle. Fysisk træning skal tilbydes ved moderat til svær træthed, tilpasset funktionsniveau. Kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og yoga kan supplere indsatsen, og lysterapi kan anvendes, hvis det vurderes relevant. Lægemidler frarådes som rutine, da dokumentation for effekt er utilstrækkelig.

Kognitive vanskeligheder

Nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær og svært ved at lære nyt er udbredt blandt tidligere kræftpatienter. Retningslinjen anbefaler systematisk opsporing allerede fra diagnosetidspunkt. Behandling kan bestå af psykoedukation, fysisk aktivitet, mindfulness og kognitiv træning. Ved objektivt påviste problemer anbefales multikomponent kognitiv rehabilitering. Medicin anbefales ikke pga. manglende dokumentation for effekt.

Nervesmerter

Kræftbehandling kan beskadige nerver og udløse langvarige smerter med brændende, prikkende eller stikkende karakter. Retningslinjen anbefaler som førstevalg gabapentin, pregabalin, duloxetin, venlafaxin og tricykliske antidepressiva. Ved kemoterapiudløst neuropati fremhæves duloxetin. Mindfulness og psykoedukation kan hjælpe med håndtering af smerter, og træning bør indgå som en del af behandlingen. Opioider og cannabisbaserede præparater frarådes.