For praktiserende læger er Saxtrups kapitel centralt. Han skriver ud fra den erfaring, der kun findes i almen praksis: at følge patienter tæt gennem mange år, gennem sygdom, pleje og død. Pointen er, at en legalisering af aktiv dødshjælp ikke vil gøre det lettere at være læge eller patient, men sværere – fordi den grundlæggende tillid mellem læge og patient står på spil.
Praktiserende læge gennem 22 år advarer: Aktiv dødshjælp vil ændre læge-patientforholdet
Praktiserende lægers erfaringer med langvarige patientforløb gør en forskel i debatten om aktiv dødshjælp, mener Niels Saxtrup. I et kapitel i antologien ´Døden på recept´ fastholder han, at dødshjælp ikke hører hjemme i lægetasken – heller ikke hvis det bliver lovligt.
"Jeg har ikke i mine 27 år som læge stået med en syg, der – for alvor – ønskede aktiv dødshjælp. (…) Jeg kommer aldrig til som læge at være med til aktiv dødshjælp – uanset lovgivning. Det kommer ikke med i min lægetaske."
Sådan skriver Niels Saxtrup i sit kapitel ´Lægens virke i lyset af legalisering af dødshjælp´.
Gidsler i konsultationen
En legalisering vil ifølge Saxtrup ændre selve konsultationen i almen praksis.
“På den måde er vi fri for valget,” skriver han i sin analyse af dagens situation uden dødshjælp – og advarer om, at både læge og patient bliver “gidsler”, hvis dødshjælp gøres til en mulig løsning. Den fortrolige samtale risikerer at blive farvet af, at døden kan bestilles.
Tilliden er omdrejningspunktet: “Tilliden og relationen mellem lægen og patienten ville lide skade, hvis aktiv dødshjælp var en del af en mere eller mindre skjult agenda hos lægen.”
Palliation er ikke dødshjælp
Saxtrup adresserer den udbredte sammenblanding af begreber: Læger lindrer – også når det kan fremskynde dødstidspunktet hos uafvendeligt døende. Men “det er ikke aktiv dødshjælp. Det er palliation, som er fagligt og juridisk funderet og tager udgangspunkt i livet ikke i døden.”
Han peger samtidig på, at det palliative område er “voldsomt forsømt”, og at bedre og tidligere lindring kan imødekomme meget af den frygt, der ofte driver ønsket om dødshjælp.
Kapitlet forankrer argumentationen i ´Professionsetik for praktiserende læger´ (DSAM, 2022): Almen praksis er ikke kun biologi og teknik, men mødet med det enkelte menneske i dets konkrete livssituation. Lægen er tæt på patientens hverdag, relationer og forløb – og netop den nærhed, skriver Saxtrup, kolliderer med en rolle, hvor lægen også skal kunne aflive på begæring.
Økonomiske incitamenter og lægeløftet
Saxtrup rejser et konkret dilemma: “Hvis vi forestiller os, at lægen tilbydes et honorar for at aflive et menneske på begæring? 150, 500, 5.000 eller 10.000 kroner?” I en styringslogik, hvor ydelser prissættes, bliver dødshjælp en vare, og lægens rådgivning kan ikke længere tages for givet som neutral.
Hvem ejer lægen? spørger Saxtrup. Han afviser forestillingen om lægen som en udkommanderet embedsperson i statens tjeneste. Lægens faglige og etiske identitet er knyttet til den enkelte patient – at beskytte, behandle og lindre – ikke at slå ihjel på begæring.
Saxtrup forudser, at nogle lande eller ordninger kan “outsourcere” dødshjælp til særlige klinikker. Men tekniske løsninger på eksistentielle problemer kortslutter relationen mellem læge og patient, skriver han.
Udelukkende modstandere
´Døden på recept – begreber, refleksioner og erfaringer´ er redigeret af Freja Marie Polonius, Morten Bangsgaard og Ole Hartling. Med over 25 bidragsydere er det ikke en klassisk debatbog med forskellige positioner, men en antologi skrevet udelukkende af modstandere af aktiv dødshjælp.Bidragene spænder fra de etiske og juridiske til de personlige og eksistentielle og viser de mange nuancer, der sjældent når frem i den offentlige debat. Bogen undersøger, hvordan en legalisering kan ændre vores syn på døden, sygdommen og kroppens forfald – og hvordan det kan påvirke vores menneskesyn.
Saxtrups baggrund
Niels Saxtrup har arbejdet som praktiserende læge i 22 år fordelt på tre steder: fra 2002 til 2016 i Rønne på Bornholm, derefter en periode på Havnestadens Lægehus på Islands Brygge i København, og fra 2018 til 2024 i Græsted.
Han har desuden været næstformand og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), forsker ved Forskningsenheden for almen praksis på Københavns Universitet og underviser i etik, diagnoseteori og den praktiserende læges rolle for kommende almenmedicinere.
I dag er han ledende overlæge på Flexklinikken i Akutafdelingen på Bispebjerg Hospital og bestyrelsesmedlem i Det Medicinske Selskab i København.
Relaterede artikler
BØGER. Med ´Døden på recept´ samles stemmerne imod aktiv dødshjælp i et kraftfuldt partsindlæg. So
”Jeg har været med til at slå et menneske ihjel,” skriver forfatter og debattør Freja Marie Poloni
Psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen, som døde pludseligt 10. august, var blandt bidragyde
Fakta: De tre redaktører af antologien ´Døden på recept´
-
Freja Marie Polonius, forfatter til ´Min ven vil dø´, en personlig fortælling om aktiv dødshjælp.
-
Morten Bangsgaard, teolog, tidligere generalsekretær i Det Konservative Folkeparti og tidligere medlem af Det Etiske Råd.
-
Ole Hartling, pensioneret overlæge, dr.med. og tidligere formand for Det Etiske Råd.
De tre står også bag initiativet "Nej til statsassisteret selvmord".