Lovforslag: Patienter betaler fuld pris for medicin, mens regioner får skjulte rabatter

Amgros, som forhandler medicinpriser for sygehusene, skal fremover også forhandle hemmelige rabatter på medicin, som købes på apoteket, for eksempel til behandling af diabetes og forhøjet blodtryk. Men patienterne vil stadig skulle betale deres andel baseret på medicinens fulde listepris og ikke den lavere, forhandlede pris. "Principielt synes jeg, det er et problem med en besparelse, der ikke kommer borgerne til gode," mener professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard.

Et lovforslag, fremsat af regeringspartierne, giver regionerne mulighed for at vurdere, om en prisreduktion forhandlet af regionernes indkøbsorganisation Amgros er tilstrækkelig til, at regionernes udgifter til tilskudsmedicin samlet set nedbringes. Hvis det er tilfældet, vil Amgros videregive den fortrolige pris til Lægemiddelstyrelsen, hvorefter den kan indgå i den endelige tilskudsvurdering.

Hvis lovforslaget bliver godkendt, skal det træde i kraft 1. juli i år.

"Som jeg læser lovforslaget, kommer aftalen ikke borgerne til gode, da han eller hun stadig betaler sin andel ud fra listeprisen og ikke den lavere aftalte, fortrolige pris. Det anføres, at de årlige økonomiforhandlinger mellem stat og regioner skal beslutte, hvordan det beløb, som borgeren betaler for meget, skal anvendes, men det fremgår ikke, at det skal betales tilbage til borgeren, for det ville afsløre den forhandlede prisreduktion,” siger Jes Søgaard, professor emeritus ved Syddansk Universitet.

Han advarer mod den manglende åbenhed, som ifølge ham undergraver gennemsigtigheden i lægemiddelprissætning og kan mindske offentlighedens tillid til tilskudsordninger.

”Når jeg læser rapporter fra Medicinrådet om cost/effectiveness-analyser af nye lægemidler, så er alle de interessante økonomiske tal overstreget med sort på grund af fortrolighedshensyn over for firmaet. Men hvilken mulighed har offentligheden, herunder nysgerrige sundhedsøkonomer som mig, så for at undersøge det økonomiske rationale bag beslutningerne? Man spørger nogle gange sig selv, er det virkelig Danmark, det her?” siger han.

Kritik fra praktiserende læger

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har også indleveret et høringssvar i forbindelse med lovforslaget. Næstformand i DSAM, Maria Krüger, er enig i kritikken og advarer om, at hemmeligholdelsen kan få alvorlige konsekvenser for behandlingskvaliteten: 

”Hemmelighedskræmmeri i tilskudssystemet risikerer også at svække fagligheden i almen praksis, da lægers medicinvalg kan blive påvirket af uklare økonomiske hensyn frem for patientens bedste. Dette kan få alvorlige konsekvenser for behandlingskvaliteten.”

Maria Krüger forstår behovet for en ny ordning, men hun finder det problematisk, at den bygger på fortrolighed.

”Jeg kan godt forstå, at der kommer en ny ordning om medicinpriser, da visse præparater de seneste år har belastet regionernes økonomi, eksempelvis Ozempic. Jeg synes dog, at det er problematisk, at det sker gennem en ordning, der bygger på hemmeligholdelse. Hemmelighed i forvaltningen er en uacceptabel praksis, som undergraver borgernes ret til indsigt i, hvordan skattemidler bruges,” siger hun.

Hun fremhæver casen med Ozempic som et eksempel på konsekvenserne af manglende gennemsigtighed.

”De har fået sænket prisen, ja, men den blev jo ikke sænket i en grad, så der i dag bliver givet fuldt tilskud til alle. Tilskudsreglerne er blevet strammet gevaldigt til kæmpe gene for patienter og læger. Casen med Ozempic og den nylige afsløring af Novo Nordisks krav om offentlig støtte via tilskudssystemet for at sænke prisen på Ozempic og regionernes kaotiske håndtering af sagen viser, hvorfor gennemsigtighed er afgørende. En model med fortrolige priser vil kun bidrage til at øge mistilliden til lægemiddelprissætning og undergrave offentlighedens tillid til tilskudsordninger,” siger Maria Krüger.

Amgros: Fortrolige rabatter kan gavne systemet

Amgros’ administrerende direktør Flemming Sonne skriver i en mail, at han er meget positiv over, at man vil bruge nogle af de erfaringer, som Amgros har opbygget over mange år på sygehusområdet. Alene i 2024 opnåede Amgros besparelser for knap 10 milliarder kroner.

”Selvfølgelig skal vi have respekt for, at markedet for og set-uppet omkring primærsektoren er meget anderledes end for sygehussektoren. Det bliver derfor spændende at få erfaringer fra forsøgsordningen. Bliver erfaringerne positive kan man håbe på et mere permanent set-up, der kan bidrage til, at nye behandlingsmuligheder bliver gjort tilgængelige uden for stor vækst i udgifterne,” skriver han.

Den foreslåede ordning er et forsøgsprojekt, hvor Lægemiddelstyrelsen frem til 2028 kan bevilge tilskud baseret på fortrolige priser. Hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, vil forsøget omfatte både generelt tilskud, generelt klausuleret tilskud og enkelttilskud. I forsøgsperioden vil det være muligt at give tilskud til tre-fem lægemidler om året baseret på en forhandlet fortrolig rabat. Lovforslaget er en del af aftalen om regionernes økonomi for 2025, som trådte i kraft 1. juni 2024. 

Danske Regioner accepterer manglende åbenhed

Karin Friis Bach (Rad.), der er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, skriver i en mail, at hun grundlæggende ”finder det ærgerligt, at der ikke kan være åbenhed om priserne, men accepterer præmissen, fordi vi på den måde kan opnå lavere medicinudgifter og dermed få flere penge at anvende andre steder i sundhedsvæsenet.”

Hun skriver også, at ”det er positivt, at det danske sundhedsvæsen – ligesom man kan i de øvrige nordiske lande – med de fortrolige priser får mulighed for at opnå rabat på de lægemidler, der sælges via apotekerne.”

Medicinaindustrien: Vigtigt med et fortroligt rum

LIF, som er brancheorganisation for medicinalindustrien, ser heller ikke et problem i, at der er manglende transparens. 

”At forslaget ligger op til en ordning med fortrolige rabatter, ser vi som et naturligt markedsvilkår, der også gøres brug af i andre lande, når man ønsker at inddrage de nyeste innovative lægemidler i tilskudssystemet. Åbenhed er vigtigt, men det er også vigtigt med et fortroligt rum, hvor en dansk rabat eksempelvis ikke påvirker markedsprisen på verdensplan,” skriver viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard i en mail.

LIF er derudover kritiske over for forslaget, som de også har udtrykt i deres høringssvar.

”Som det fremgår af vores høringsvar, er der i den fremlagte model en række forhold, som i praksis desværre medfører, at den forskende lægemiddelindustri får meget vanskeligt ved at gøre brug af ordningen. Udfordringen er, at udgifterne til medicintilskud samlet set ikke må stige på trods af, at nye lægemidler har en større behandlingsmæssig værdi og dermed effekt end ældre lægemidler – og samtidig skal originalproducenterne af lægemidler betale for parallelimportørernes salg af originalproducentens lægemidler,” skriver Henrik Vestergaard.

Artiklen er en omskrevet udgave af artiklen "Amgros skal forhandle fortrolige medicinpriser til almen praksis: Møder kritik" på Medicinsk Tidsskrift