"Omlægning af den blodsukkersænkende behandling vil nok medføre, at nogle patienter mister den organbeskyttende effekt, som kunne have gavnet dem på sigt,” siger Peter Lommer Kristensen.
Om to uger kommer nye tilskudsregler: 27.000 patienters behandling skal omlægges
Ledende overlæge Peter Lommer Kristensen misunder ikke praktiserende læger, som skal forklare en væsentlig del af deres patienter med type 2-diabetes, at de står til at miste tilskuddet til deres GLP-1-RA-behandling. Han er ikke overbevist om, at de nye tilskudsregler vil spare samfundet for ressourcer på sigt.
”Jeg synes, at det er logisk, at myndighederne finder det problematisk, at vi bruger 1,4 milliarder af vores cirka 7 milliarder tilskudskroner på ét præparat (Ozempic, red.). Det er helt sikkert rationelt at sige, at dét må man gøre noget ved. Nu gør man så også noget ved det, men jeg ved ikke, om det er det rigtige, man har gjort her,” siger Peter Lommer Kristensen, ledende overlæge på Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, Hillerød.
Den 25. november træder Lægemiddelstyrelsens nye tilskudsregler for anti-diabetiske lægemidler, som ikke er insulin, i kraft. De nye tilskudsregler kræver, at personer med type 2-diabetes skal have prøvet behandling med alle andre billigere og relevante lægemiddeltyper, før de er starter behandling med en GLP-1-RA såsom semaglutid (Ozempic) og dulaglutid (Trulicity). I hvert fald hvis de ønsker tilskud til deres behandling.
De nye regler berører mindst 27.000 danskere, vurderer Diabetesforeningen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det er næsten udelukkende patienter, som behandles hos praktiserende læger.
Arbejdet med at omlægge patienternes behandling er allerede gået i gang blandt de praktiserende læger, men det er ikke en opgave, de ser på med optimisme.
”Vi aner ikke noget om, hvordan dette vil påvirke patientbehandlingen kvalitativt, patientens compliance eller patientens overlevelse. Om ganske få år, når patentet udløber, vil vi formentlig alle skulle vende tilbage til at bruge GLP-1-analoger, og måske vil vi endda blive kritiseret for at have været så skødesløse ikke at bruge dem i en periode, selvom vi vidste, at det var den bedste medicin,” sagde Peder Reistad, praktiserende læge og formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Region Hovedstaden, i september 2024.
En ny vejledning skal hjælpe praktiserende læger i Region Hovedstaden med at skifte patienter fra...
Ringere medicin skal i brug
Peder Reistad finder det også påfaldende, at praktiserende læger fremover skal forsøge kombinationsbehandling med både metformin, DPP-4-hæmmer, SGLT-2-hæmmer og sulfonylurinstof inden et eventuelt tillæg af semaglutid eller dulaglutid.
”Vi skal pludselig til at genoptage brugen af lægemidler, som vi troede, var obsolete (forældede, red.),” sagde han med henvisning til sulfonylurinstof.
”Dette er ellers et lægemiddel, som vi af diabetesspecialister er blevet opfordret til at udfase de sidste 10 år,” tilføjer han.
Det bekræfter Peter Lommer Kristensen.
”Det er ikke en lægemiddeltype, vi normalt vil anbefale, da behandlingen er forbundet med risiko for hypoglykæmi og med vægtøgning. Det bliver derfor en svær samtale at skulle tage med patienterne ,” siger han.
Spildarbejde i praksis
Selvom Peter Lommer Kristensen støtter arbejdet med rationel farmakoterapi, så er han ikke overbevist om, at de nye tilskudsregler vil spare samfundet penge på lang sigt.
Blandt andet vurderer han, at der vil følge noget spildarbejde med at lade patienter overgå fra GLP-1-RA-behandling til anden behandling, da man ikke altid vil kunne opnå samme kvalitet i behandling på de billigere lægemiddeltyper.
”Hvis det viser, at det ikke går an med de billigere alternativer, og man så skal omlægge tilbage til GLP-1-RA, bruger man jo en masse ressourcer på den øvelse, som potentielt kunne være brugt mere fornuftigt og på mere sundhed. Der vil formentlig også være patienter, hvor en tæt opfølgning glipper og hvor den glykæmiske kontrol i en længere periode ikke adresseres,” siger Peter Lommer Kristensen.
Dertil kommer, at GLP-1-RA-lægemidler har en organbeskyttende effekt, man ikke nødvendigvis kan opnå i samme grad ved behandling med de billigere alternativer.
”Vi vil også gerne behandle med GLP-1-RA’er, fordi de har hjerte-kar-beskyttende effekt, og det er jo lige præcis hjerte-kar-sygdom, som mange personer med type 2-diabetes får. Derfor har behandlingen med GLP-1’erne været et skridt fremad. Lægemiddelstyrelsen har fornuftigt valgt at sige, at det er patienter med særligt høj risiko for hjerte-kar-sygdom, der får tilskud. Diskussionen er så, hvor går den grænse mellem høj risiko og lav risiko for hjerte-kar-sygdom. Omlægning af den blodsukkersænkende behandling vil nok medføre, at nogle patienter mister den organbeskyttende effekt, som kunne have gavnet dem på sigt,” siger Peter Lommer Kristensen.
Et par år uden GLP-1’er
Da Medicintilskudsnævnet oprindeligt sendte forslaget til den nye tilskudsordning i høring var det med udsigt til, at der slet ikke kunne opnås generelt klausuleret tilskud til GLP-1-RA’er, men der skulle søges individuelt om enkelttilskud. Forslaget blev mødt med kritik fra flere fagselskaber herunder Dansk Endokrinologisk Selskab samt Dansk Selskab for Almen Praksis og Praktiserende Lægers Organisation.
Lægemiddelstyrelsen besluttede, at visse GLP-1-RA kan udskrives med generelt klausuleret tilskud, hvis andre alternativer er afprøvet først.
Selvom det endte bedre end først antaget, så er der stadig noget utilfredshed blandt lægerne, fortæller Peter Lommer Kristensen. Der er dog en forventning om, at situationen kan ændre sig igen i løbet af de næste par år.
”Der er stadig utilfredshed med den måde tilskudsreglerne er skåret på. Så man går og venter på, at andre firmaers konkurrerende behandlinger vil presse priserne på GLP-1-markedet,” siger han.
Den amerikanske virksomhed Eli Lilly har for nylig lanceret deres konkurrerende lægemiddel med indholdsstoffet tirzepatid på det danske marked under navnet Mounjaro. Det er EU-godkendt som anti-diabetesmiddel samt som vægttabsmiddel.
