Personer med type-1-diabetes i klemme – nu er receptblokken med Ozempic pakket væk

Personer med type 1-diabetes er kommet alvorligt i klemme i forbindelse med myndighedernes øgede kontrol med brugen af Ozempic (semaglutid 1 mg) og Wegovy (semaglutid 2,4 mg), siger formand fra patientforeningen Type 1 - Tænketank for Diabetes, Tine Filges.

”Vi kan ikke få GLP-1, fordi det kun er godkendt i EU til type 2-diabetes, og lægerne vil ikke længere udskrive medicinen ’off-label’. De siger, at de kommer på den sorte liste for læger,” siger Tine Filges.

I dag bruger 9,1 procent af alle danskere med type 1-diabetes en GLP-1-receptoragonist (GLP-1-RA). For et år siden var det tal 7,5 procent, viser sundhedsdata tilgængelig på diabetestal.dk, der er ejet af Diabetesforeningen. Det er på trods af, at lægemidlerne ikke er godkendt af EU som behandling til personer med type 1-diabetes. Alligevel ville langt flere danskere med type 1-diabetes bruge lægemidlet, hvis de kunne få det udskrevet og havde råd, mener Tine Filges fra Type 1 – Tænketank for Diabetes. Det erfarer foreningen gennem samtaler med deres medlemmer og aktiviteten i deres tidligere Facebook-gruppe. Og det er selvom, at personer med type 1-diabetes ikke får tilskud fra staten.

GLP-1-RA hjælper med at stabilisere blodsukkeret, forbedrer langtidsblodsukkeret (HbA1c), bidrager til vægttab og øger insulinfølsomheden. Mange patienter oplever også færre udsving i blodsukkeret, hvilket gør deres hverdag lettere. Der er også indikationer på, at GLP-1-RA kan beskytte mod skader på hjerte og nyrer, hvilket er særligt vigtigt for personer med type 1-diabetes, som er i risiko for disse komplikationer.

”Hvis personer med type 1-diabetes kan få en GLP-1-RA udskrevet, må de afholde hele udgiften selv. Nogle med type 1-diabetes har gjort dette i årevis, fordi det forbedrer langtidsblodsukkeret, giver vægttab og meget mere stabile blodsukre og bedre insulinsensitivitet. Jeg har kontakt med en kvinde, som er meget syg af sin type 1-diabetes, og hun har blandt andet meget ringe nyrefunktion. Hun betaler også selv for behandlingen uden at få tilskud,” siger Tine Filges.

Tine Filges ærgrer sig over det manglende tilskud, for hun mener, at der efterhånden er god evidens for, at behandling med GLP-1-RA også er nyre- og hjertebeskyttende for personer med type 1-diabetes. Myndighederne burde udvide de eksisterende tilskudskriterier til også at omfatte personer med type 1-diabetes, mener Tine Filges.

Hun er nu ved at samle en liste af forskningslitteratur, som skal sendes ind til Lægemiddelstyrelsens Medicintilskudsnævn, der så forhåbentligt vil evaluere, om der er belæg for tilskud, fortæller hun.

Og noget evidens foreligger der. Novo Nordisk har blandt andet vist i et fase IIIa-studie fra 2015, at Victoza (liraglutid) har en positiv effekt på langtidsblodsukkeret hos personer med type 1-diabetes.

"Fra et gennemsnitligt langtidsblodsukkerniveau (HbA1c) på omkring 8,1 procent ved studiets start opnåede deltagere, der blev behandlet med liraglutid som tillægsbehandling til insulin, en statistisk signifikant større forbedring i HbA1c på mellem 0,2 procent og 0,3 procent mod 0,0 procent for deltagere, der fik placebo. Det primære mål om superioritet med hensyn til HbA1c blev opfyldt for alle undersøgte doseringer," skrev Novo Nordisk i en pressetekst ifølge Ritzau.

En analyse fra 2021 af de to fase III-studier ADJUNCT ONE og ADJUNCT TWO finder forfatterne, at der er positiv effekt af GLP-1-RA på tværs af subgrupper, og at der ikke er fundet alvorlige sikkerhedsproblemer.

Stort dansk studie skal afgøre effekt

På Steno Diabetescentrene i Danmark, Grønland og på Færøerne undersøger man også, om GLP-1-agonister og SGLT-2-hæmmere samt andre nyere lægemidler kan have en beskyttende effekt for personer med type 1-diabetes (SGLT-2-hæmmere er medicin, der hjælper med at sænke blodsukkeret ved at fjerne sukker gennem urinen). Men der mangler stadig et stort studie, der undersøger, hvilke af de nyeste behandlinger, der virker bedst.

Derfor har forskere nu startet et omfattende studie, hvor Steno-centrene i Danmark, Grønland og på Færøerne vil teste nye diabetesbehandlinger på 2.000 personer med type 1-diabetes. Dette bliver det største studie af sin slags.

Forskerne vil undersøge, om man kan mindske risikoen for følgesygdomme ved at:

• Behandle blodsukker, forhøjet blodtryk og kolesterol mere målrettet
• Bruge nye lægemidler, som allerede har vist gode resultater hos personer med type 2-diabetes, herunder SGLT-2-hæmmere (sotagliflozin), GLP-1-agonister (semaglutid) og finerenon, der beskytter mod skader på organerne.

”Man kan sige, at vi tager alle de værktøjer, som vi tror, vi kan bruge, og tester dem grundigt. Forhåbentlig står vi om fem år med en ny værktøjskasse,” siger Elisabeth Buur Stougaard i en pressemeddelelse fra Steno-centrene. Hun er læge og ph.d. på Steno Diabetes Center Copenhagen og en af forskerne i spidsen for studiet.

Tiltaget med det store studie, som vil strække sig over fem år, begejstrer Tine Filges, men hun håber alligevel, at myndighederne indtil da vil give grønt lys til, at personer med type 1-diabetes kan få udskrevet GLP-1-RA – og allerhelst at det sker med tilskud.

”Fem år er lang tid at vente for os. Vi vil gerne have adgang til en GLP-1-RA-behandling nu og gerne med tilskud eller garanti for tilskud, hvis en patient har afprøvet lægemidlet med god effekt. Ved hver enkeltansøgning har en højt specialiseret diabeteslæge jo vurderet, om patienten kan have gavn af lægemidlet. Ofte søges der først enkelttilskud efter en prøveperiode på tre måneder for egen regning, og hvis det har en positiv effekt, søger lægen enkelttilskud. Det sker ikke ud af det blå. Når Lægemiddelstyrelsen så alligevel afslår sådan en ansøgning, må det være en økonomisk beslutning, som ikke er begrundet i dokumentationen. For her har der siddet en læge og vurderet, at patienten med type 1-diabetes rent faktisk har gavn af behandlingen."