Overlæge kritiserer mangelfuld EKG-overvågning ved hjertestop

Den seneste årsrapport om hjertestopbehandling på danske hospitaler afslører store mangler i overvågningen af patienter, der udvikler hjertestop i akutmodtagelserne. Kun 54 procent af disse patienter var EKG-monitoreret på tidspunktet for hjertestoppet.

Hvert år udkommer rapporten ’Hjertestop på hospital”,  som har til formål at sikre, at kvaliteten af hjertestopbehandling på danske hospitaler er tilfredsstillende og på niveau med internationale standarder. Den skal også afdække, om der er væsentlige forskelle i kvaliteten af hjertestopbehandling mellem regioner og hospitaler i Danmark.

Den seneste version giver et indblik i de landsdækkende data for alle indberettede hjertestop på hospital i det forgangne år, er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og er auditeret og kommenteret af styregruppen for DANARREST. Den om et øjeblik afgående formand for styregruppen er overlæge og klinisk lektor, Finn Lund Henriksen fra Odense Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling B.

”Hvis man ser overordnet på rapporten og udviklingen, så er der sket nogle rigtig fine spring i alle regioner. Og hvis man skal fremhæve noget særligt bemærkelsesværdigt på den gode front, så er det at Region Sjælland, som de seneste år har ligget med en relativt lav indikatoropfyldelse, men som i år opfylder hele tre indikatorer. Der er regioner, som ikke helt opfylder alle indikatorer, men det er på konfidensinterval-niveau. Det er med andre ord marginaler, som afgør, om regionerne når målet. Samlet set kan vi konkludere, at det er et rigtig godt resultat, samtlige regioner kommer ud med.”

EKG og kapnografi

Ser man på de nedslagspunkter i rapporten, som styregruppen har fremhævet som værende mindre tilfredsstillende, er der særligt to, som de forholder sig til. Den første er som følger:

”Det er bekymrende, at det kun er 54 procent af patienterne, som udviklede hjertestop i akutmodtagelserne, som var EKG-monitoreret på tidspunktet for hjertestoppet. 

”Det er den kritik i rapporten, som irriterer mig mest. For bliver man indlagt akut uden om Kardiologisk Afdeling, så er en vis procentdel af de patienter, det drejer sig om temmelig syge, og derfor må man naturligvis også kunne forvente, at nogle af dem vil kunne udvikle hjertestop. At det så kun er 54 procent af dem, som er EKG-monitorerede, er ikke tilfredsstillende. Det kan muligvis være manglende prioritering af EKG-monitorering eller begrænsede kompetencer til at læse EKG-monitorering i akutmodtagelserne. Så enten skal man tilrettelægge sig ud af dét ved for eksempel at lade en studentermedhjælper have ansvaret for at EKG-monitorere, eller også skal flere medarbejdere oplæres i kompetencerne. Det er et organisatorisk spørgsmål, og det handler om, at nogen tager det tilstrækkeligt alvorligt,” siger Finn Lund Henriksen.

En anden kritik går på mangelfuld kapnografi – også i Region Syddanmark. Kapnografi er en medicinsk overvågningsteknik, der måler koncentrationen af kuldioxid (CO2) i udåndingsluften hos en patient. Målingen giver information om, hvor godt patientens lunger udskiller CO2, hvilket kan være en indikator for, hvor effektivt patienter trækker vejret, og hvordan deres blodcirkulation fungerer.

”Da der i de europæiske guidelines for genoplivning anbefales brug af kapnografi efter endotracheal intubation ved hjertestop er det tilfredsstillende, at andelen af patienter, hvor der benyttes kapnografi i forbindelse med endotracheal intubation er stigende gennem årene, aktuelt 76 procent på landsplan. Det er dog bekymrende at andelen af patienter, hvor der benyttes kapnografi i Region Syddanmark kun er 64 procent, da en uerkendt intubation af spiserøret kan have fatale konsekvenser,” hedder det i rapporten.

”Vi har helt enkelt ikke haft nok fokus på kapnografit,” siger Finn Lund Henriksen. "Men idet Region Syddanmark faktisk opfylder fem ud af syv indikatorer, så tror jeg ikke, at det har betydet noget. Hvis det havde haft stor betydning, så ville vi ikke ligge der. I forhold til 30-dages overlevelsen, så ligger vi også ganske pænt, og det ville vi ikke have gjort, hvis det havde haft stor betydning. Vi har italesat overfor vores hjertestopinstruktører, at der skal mere fokus på kapnografi – og hvis vi kunne få kapnografen til at stå fremme fremfor at man skal pakke den ud ved et hjertestop, så vil det også være hensigtsmæssigt."

Røde kurver som løftestang

Overordnet set, når man kigger på rapporten, så ser det ud til, at kurverne bevæger sig i den rigtige retning, konkluderer Finn Lund Henriksen.

”Der sker over tid en langsom bedring i samtlige regioner. Personligt, har jeg brugt de røde kurver i rapporten som en løftestang til at skabe forbedringer i det daglige arbejde i akutmodtagelsen. Jeg har aldrig været rigtig bekymret over, at en kurve kom ud som ildrød, for så kunne det netop bruges som et pejlemærke i forhold til at udbedre den enkelte komponent ved at skabe konkrete ændringer i det daglige arbejde.”

Der er en vis variation mellem antallet af hjertestop i de enkelte regioner. Region Sjælland har procentuelt flere hjertestop end i andre regioner.

”Det handler helt utvivlsomt om befolkningssammensætning og livsstil. Vi taler om lighed i sundhed, men der er regioner, hvor der er flere sårbare patienter end i andre, og derfor er sandsynligheden for, at der opstår hjertestop større.”