Historisk sundhedsreform: Nye patientrettigheder til kronikere

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kaldte det for "den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år", da regeringen onsdag formiddag præsenterede sit udspil om fremtidens sundhedsvæsen. Et centralt element i planen er indførelsen af kronikerpakker for sygdomsgrupper som KOL og diabetes, inspireret af de succesfulde kræftpakker.

Mette Frederiksen præsenterede de nye patientrettigheder: Nye pakker og forløb for mennesker, der er ramt af kroniske sygdomme. Der skal begyndes med KOL og derefter diabetes, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom. Hun fremhævede kræftpakkernes succes og sagde, at de nu skulle overføres til kronikerne. 

Kronikerpakkerne skal sikre hurtigere diagnose, behandling og opfølgning for patienter med kroniske lidelser, hvilket skal forbedre livskvaliteten og reducere uligheden i sundhedsvæsenet.

Positive reaktioner fra patientorganisationer

Patientorganisationer hilser initiativet velkommen. Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, siger: "For de snart 800.000 danskere, der lever med en gigtsygdom, er det afgørende, at man får den rette behandling i rette tid. Det kan kronikerpakkerne forhåbentligt hjælpe med hurtigt. For i dag er det postnummeret, der afgør, hvilken, eller om, man overhovedet får behandling, og det er på ingen måde rimeligt."

Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, siger: "Kræftpakkerne har haft en meget positiv betydning for kræftoverlevelsen i Danmark. Det er glædeligt, at regeringen lægger op til at kopiere modellen. Vi stiller gerne vores erfaringer til rådighed."

Også Klaus Høm, direktør for Scleroseforeningen, kommenterer: "Et stort problem for mange sclerosepatienter er, at de blandt andet i forbindelse med multisygdom tabes mellem flere stole i sundhedsvæsenet. Derfor hilser vi det meget velkommen, at regeringen ønsker at indføre kronikerpakker for sclerosepatienter og andre patienter med multisygdom."

Fusion

Et andet centralt element i planen er en fusion af Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvilket statsminister Mette Frederiksen (Soc.) også bekræftede under pressemødetn. Fusionen skal træde i kraft i januar 2027.

Ved pressemødet deltog desuden vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod.), samt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Selvom Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne gik til valg på at nedlægge regionerne, indeholder regeringens udspil, der hedder ´Sundhed tæt på dig´, ikke den løsning. 'Hvis det stod til mig, kunne der have været færre end fire regioner, men det vigtigste er, at vi får mere sammenhæng og mindre ulighed,' understregede Løkket.

Planen indebærer en national styring af ydernumre (lægers tilladelser til at praktisere i et område) og også, at speciallæger fra de større universitetshospitaler, som for eksempel Rigshospitalet eller Herlev Hospital, skal påtage sig opgaver på mindre hospitaler inden for samme region, herunder sygehuset i Slagelse eller Nykøbing-Falster.

Mette Frederiksen fremhævede desuden, at læger, der vælger at slå sig ned i områder med lægemangel, vil få færre patienter og højere løn. Ydermere vil lægeuddannelsen blive styrket i byer som Aalborg, Esbjerg og Køge.

"Det helt nye, ingen har tænkt før"

Regeringen vil også oprette 17 såkaldte sundhedsråd, hvis formål er at forbedre samarbejdet, så man undgår, at patienter tabes i den såkaldte Bermuda-trekant mellem kommunen, sygehuset og de praktiserende læger. Et område, hvor det i dag kan være uklart, hvem der har ansvar for hvad

De 17 sundhedsråd vil få både penge og magt. Rådene vil primært være sammensat af nuværende folkevalgte medlemmer fra byråd og regionsråd, hvilket betyder, at byrådsmedlemmer fra flere forskellige kommuner vil deltage i samme råd. Politikere fra kommuner og region får med andre ord fælles ansvar og penge til at udvikle nære sundhedstilbud i deres område – herunder behandling i eget hjem.

Lars Løkke Rasmussen udtrykte stor begejstring for de 17 sundhedsråd. Modsat de nuværende sundhedsklynger, som Løhde kaldte "forkølede", får de nye råd muskler til at klare at skabe sammenhæng i det nære sundhedsvæsen.

"Det helt nye, som ingen har tænkt før, er de 17 sundhedsråd. Det er slagkraftige enheder med økonomi og selvstændigt ansvar, som får hovedansvaret for at trykke sygehusbehandlingen tættere ud mod borgerne. For hvis vi ikke magter at trykke behandlingen ud mod borgerne, så risikerer vi, at de fremskridt, vi har haft de seneste 20 år, kommer ud for pres, fordi der bliver flere ældre og multisyge. Det er et kæmpegodt forslag, som vil skabe mere sammenhæng i sundhed og mindske uligheden," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen slår med udspillet fast, at ældreområdet og hjemmesygeplejen fortsat hører hjemme i kommunerne,  men regionerne vil i fremtiden få ansvaret for sengepladserne uden for hospitalerne, ligesom akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen samles i regionerne. 

Mastodontregion

Den nye mastodont-region kommer til at hedde Region Østdanmark, og den nye region får 55.000 ansatte – de 15.000, der lige nu er ansat i Region Sjælland, og de 40.000, der er ansat i Region Hovedstaden. Ikke færre end 2,7 millioner borgere vil bo i den nye region – altså knap halvdelen af befolkningen.

Region Sjælland har i adskillige år været smertensbarnet blandt de fem danske regioner, der står for blandt andet sygehusene og almen praksis. Regionen har nogle af de mest syge borgere, men har samtidigt ualmindeligt svært ved at tiltrække sundhedspersonale. Eksempelvis har Region Hovedstaden Region Sjælland én læge for hver 175 borgere, men Region Sjælland kun har én læge for hver 263 borgere.

Så sent som mandag gav Lægeforeningens formand Camilla Rathcke i Jyllands-Posten en sønderlemmende kritik af den snart dødsdømte region: 

"Politisk og strategisk har Region Sjælland simpelthen ikke leveret som ønsket og forventet," sagde hun blandt andet.

Eksperter som sundhedsøkonom Jakob Kjellberg har været positiv over for en sammenlægning af de to regioner, mens formand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (Soc.) og formand i Region Sjælland Heino Knudsen (Soc.) har advaret mod det.

I Altinget skrev de to formænd i et fælles indlæg 26. august, at de ikke ville "giftes":

"Det er (...) ikke nogen løsning at lægge Region Hovedstaden og Region Sjælland sammen til en østdansk megaregion. Vi tror på nærhed for vores borgere, og der er med rette alvorlig bekymring for, hvordan borgerne i Region Sjælland også politisk skulle blive prioriteret i en centraliseret østdansk megaregion. Det vil blive et regionsråd, hvor Region Sjælland og regionens kommuner er markant underrepræsenteret. En centralisering i en østdansk megaregion vil resultere i et demokratisk underskud for borgerne i Region Sjælland og give dem en mindre stemme i fremtidens sundhedsvæsen," skrev de blandt andet. 

Heino Knudsen oplyste i øvrigt for et par uger siden, at han 1. oktober forlader både formandsstolen og politik i det hele taget. Han har fået nyt job som adm. direktør i Dansk Håndbold.

Forskel mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland

• Antal læger pr. 1.000 indbyggere:

  • Region Sjælland: 3,8 læger pr. 1.000 indbyggere.
  • Region Hovedstaden: 5,7 læger pr. 1.000 indbyggere.

• Antal sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere:

  • Region Sjælland: 10,8 sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere.
  • Region Hovedstaden: 13,1 sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere

• Andel af speciallæger, der bliver i regionen efter endt uddannelse:

  • I Region Hovedstaden forbliver 84 procent af speciallægerne efter endt uddannelse.
  • I Region Sjælland forbliver kun 59 procent

Region Sjælland har en også større andel af borgere med kroniske sygdomme sammenlignet med Region Hovedstaden. For eksempel har over 20 procent af borgerne i Region Sjælland en kronisk sygdom, hvor det i Region Hovedstaden kun er 12-14 procent. Dette betyder, at der er flere syge patienter pr. læge i Region Sjælland end i Region Hovedstaden​

Kilde: Sundhedsstrukturrapporten