Skip to main content


"En plan for opfølgning og nedtrapning er meget vigtig. Der er nødt til at være én sundhedsfaglig, der har behandlingsansvaret fra start til slut," siger Torben Mogensen om opioid-behandling.

Ny anbefaling fra Vælg Klogt skal reducere overforbrug af opioider

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Samfund.

For at mindske det stigende overforbrug af opioider i sundhedsvæsenet har Vælg Klogt netop præsenteret en ny anbefaling, som fremhæver, hvor vigtigt det er at have en klar behandlingsplan, når patienter skal starte behandling med opioider. 

Vælg Klogt er et samarbejde mellem Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber og kendt for at udarbejde anbefalinger, der skal hjælpe sundhedsvæsenet med at undgå unødvendige eller ineffektive behandlinger. 

Den nye anbefaling om behandling med opioider lyder:

Undgå at opstarte behandling med opioider uden en klar behandlingsplan, som beskriver mål, forventet varighed og plan for opfølgning.

Anbefalingerne kommer på baggrund af, at 395.000 personer i 2023 indløste en recept på opioider, og at mange af dem ender med at få opioiderne i lang tid og risikerer dermed både afhængighed og bivirkninger. Det på trods af, at kun få patienter vil have gavn af en langvarig behandling.

Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og smertelæge, og Lene Jarlbæk, lektor og overlæge hos Videncenter for Rehabilitering og Palliation, deltog begge i udviklingen af den nye anbefaling. Og de er enige om, at man skal lave en behandlingsplan med indikation, formål, plan for opfølgning, nedtrapning og eventuelt udtrapning, når man opstarter en behandling med opioider.

Ifølge Lene Jarlbæk skal man vurdere patientens smertetype, inden man opstarter en behandling med opioider:

"Nogle smerter er ikke følsomme for opioider – det vil sige, at opioiderne ikke kan dæmpe smerterne. Men man skal ikke på forhånd sortere nogle grupper af patienter med smerter helt fra, for der vil være tilfælde, hvor opioider alligevel kan gavne. Derfor skal man lave en behandlingsplan med en faglig begrundelse og indikation for den enkelte patient, når man opstarter en behandling med opioider," siger Lene Jarlbæk i en pressemeddelelse.

For Torben Mogensen er det også vigtigt, at man har en dialog med patienten om vedkommendes samlede livssituation og behov:

"Der er patienter, for eksempel dem med knoglesammenfald, der har god effekt af en lille dosis opioid. Og så er der forskel på, om man har akutte smerter, eller om det er kroniske smerter, hvor man kan få mere gavn af en alternativ form for behandling – for eksempel terapi," siger Torben Mogensen.

Han fortæller, at de i Lungeforeningen oplever, at der ikke bliver fulgt op på patienters behandling med opioider, og der er tvivl om, hvem der har ansvaret for en behandlingsplan.

"En plan for opfølgning og nedtrapning er meget vigtig. Der er nødt til at være én sundhedsfaglig, der har behandlingsansvaret fra start til slut," siger Torben Mogensen.

 

 

 

Vælg Klogt-initiativ kom i 2019

Vælg Klogt blev efter flere års indsats fra Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter en realitet i 2019, da Danske Regioner besluttede at finansiere det danske Vælg Klogt-initiativ. Inspirationen til Vælg Klogt kommer fra udenlandske Choosing Wisely-programmer, der med konkrete anbefalinger rådgiver såvel patienter som sundhedsprofessionelle om at undgå undersøgelser, behandlinger og procedurer, der ikke har betydning for kvaliteten af patientbehandlingen.

Vælg Klogt peger på flere områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer, der ikke gavner patienter, og som i værste fald kan gøre mere skade end gavn. De i alt foreløbig 19 anbefalinger fra Vælg Klogt tages løbende i brug på flere hospitaler og afdelinger landet over.

 

Vælg Klogts 19 anbefalinger til lægerne: 

Opioider

  • Undgå at starte behandling med opioider uden en klar behandlingsplan, der beskriver mål, forventet varighed og plan for opfølgning.

Lænderyg

  • Undgå MR-scanninger eller røntgenundersøgelser af patienter med nyopståede lænderygsmerter, medmindre der er mistanke om alvorlig lidelse.

Langtidsblodsukker (HbA1c)

  • Undgå at teste langtidsblodsukker (HbA1c) ved opfølgning af kendt diabetes, hvis der allerede foreligger et resultat inden for de seneste to måneder.

Antibiotika – Luftveje

  • Undgå at ordinere antibiotika til øvre luftvejsinfektioner som bihule-, mellemøre- og halsbetændelse, medmindre der er klare tegn på en bakteriel infektion.

Antibiotika – Urinveje

  • Undgå at give antibiotika til patienter med bakterier i blæren uden symptomer på blærebetændelse, da der kan være mange årsager til bakterier i en urinprøve.

Blodprøver

  • Undgå at bestille blodprøver uden en klar indikation eller betydning for patientens forløb, og hvis relevante prøvesvar allerede findes.

D-vitamin

  • Undgå at bestille D-vitamin-analyse hos raske personer uden kliniske symptomer og øget risiko for D-vitamin mangel.

Uhensigtsmæssig polyfarmaci

  • Undgå medicin, som ikke er relevant, hvor bivirkninger overstiger de gavnlige virkninger, eller hvor patienten ikke længere ønsker medicinen. Vær særligt opmærksom på ældre, skrøbelige og multisyge patienter.

Palliation

  • Undgå, at patienter med livstruende sygdom oplever unødig lidelse ved at sikre tidlig og systematisk vurdering af deres palliative behov.

Anæstesitilsyn

  • Undgå fysisk fremmøde ved anæstesitilsyn ved lavrisiko-operationer; overvej telemedicinske alternativer.

Blodprøvepakker

  • Undgå standard blodprøvepakker før operationer med lav risiko hos ellers raske patienter.

Kønshormon

  • Undgå rutinemæssigt at måle kønshormoner i blodet for at påvise overgangsalder hos kvinder over 45 år eller for at regulere hormonbehandlingen i forbindelse med overgangsalder.

Diabeteskonsultation

  • Undgå unødvendige diabeteskonsultationer af personer med velbehandlet diabetes.

CT-scanning ved synkope

  • Undgå CT-scanning af hovedet ved synkope, medmindre der er neurologiske fund, mistanke om moderat-alvorligt hovedtraume, førstegangskramper eller subaraknoidalblødning (SAH).

CT-scanning ved mavesmerter

  • Undgå CT-scanning af maven hos patienter med mavesmerter, medmindre der er en konkret klinisk mistanke om noget behandlingskrævende. Ved tvivl, konsulter en erfaren kollega.

Medicinafhentning

  • Undgå, at patienter skal møde fysisk op for at hente vederlagsfri medicin, når hverken patient eller behandler ser et behov for fremmøde.

D-dimer

  • Undgå at teste D-dimer, før der er foretaget en klinisk vurdering af sandsynligheden for blodprop i lungerne.

Sedimentationsreaktion (SR)

  • Undgå at bestille en sedimentationsreaktion (SR) med ganske få undtagelser.

ANA-screening

  • Undgå ANA-screening hos patienter med træthed, feber, rygsmerter eller andre smerter i bevægeapparatet, uden øvrige kliniske tegn på autoimmun bindevævssygdom.'

 

 

Vælg Klogt har også peget på ni nye områder, hvor der med fordel kan udvikles Vælg Klogt-anbefalinger.

  • Diagnosticering af anæmi
  • Helbredstjek uden indikation
  • Optimeret brug af røntgen i ortopædkirurgi
  • CT-scanninger af nyrestenspatienter
  • CT-kontrolintervaller for lungecancer-patienter 
  • Henvisninger til fysioterapi for kronisk syge
  • Indlæggelser ved dagkirurgi
  • Årskontroller for velbehandlede kronikere
  • Telekonsultation som et alternativ til fysiske møder