”Der findes enkelte forskningsprojekter samt regionale og kommunale tilbud, der fokuserer på mere aktivering efter en hjernerystelse, typisk gennem gradueret genoptræning med terapeuter. Men mange patienter kommer aldrig derhen. Eksempelvis kan de praktiserende læger ikke henvise til de offentlige tilbud, uanset om de er forankret i kommune eller region. Det kræver en bevilling fra kommunen,” siger Hana Malá Rytter, der er leder af Dansk Center for Hjernerystelse.
Praktiserende læger kan ikke henvise folk med hjernerystelse til de offentlige tilbud
Der er ikke videnskabeligt belæg for at anbefale mest mulig ro og hvile efter en hjernerystelse, viser nye vidensrapporter. Men praktiserende læger har ikke mulighed for at henvise til regionale og kommunale tilbud, der fokuserer på mere aktivering efter en hjernerystelse. Det kræver en bevilling fra kommunen.
20 års forskning i hjernerystelser er for nylig blevet offentliggjort af Dansk Center for Hjernerystelse i to omfattende rapporter, hvor al væsentlig forskning inden for henholdsvis børn og unge samt voksne med hjernerystelse er blevet gennemgået. Det har resulteret i flere hundrede anbefalinger til de fagpersoner, som til daglig arbejder med at rådgive og behandle patienter med hjernerystelser.
Det er første gang, at et så omfattende materiale er blevet samlet og offentliggjort på dansk. Rapporterne viser derfor også, at nogle af de gængse anbefalinger på området har ændret sig. For eksempel anbefalede man i 2003, at patienterne skulle hvile sig i flere uger efter en hjernerystelse. Men i dag anbefaler man med baggrund i den videnskabelige litteratur, at patienter gradvist optager deres aktiviteter langt hurtigere, fordi det giver færre symptomer og en hurtigere tilbagevenden til dagligdagen.
Få tilbud i Danmark
I det danske sundhedsvæsen er den viden dog ikke nået særlig langt ud. Faktisk eksisterer der ikke et nationalt behandlingstilbud til de knap 25.000 mennesker i Danmark, der hvert år rammes af en hjernerystelse. Så mange bliver stadig henvist til at gå hjem og få mest mulig ro og hvile, selv om der ikke er belæg for det.
”Der findes enkelte forskningsprojekter samt regionale og kommunale tilbud, der fokuserer på mere aktivering efter en hjernerystelse, typisk gennem gradueret genoptræning med terapeuter. Men mange patienter kommer aldrig derhen. Eksempelvis kan de praktiserende læger ikke henvise til de offentlige tilbud, uanset om de er forankret i kommune eller region. Det kræver en bevilling fra kommunen,” siger Hana Malá Rytter, der er leder af Dansk Center for Hjernerystelse.
Tværfaglig tankegang i Midtjylland
I de nationale retningslinjer for non-farmakologisk behandling af længdevarende symptomer efter hjernerystelse fra 2021 anbefaler man faktisk allerede en tværfaglig tilgang til patienterne med gradueret genoptræning.
Et af de forskningsprojekter, hvor man har arbejdet med gradueret genoptræning efter en hjernerystelse, udgår fra Hammel Neurocenter og Aarhus Universitet. Her har man gennem GAIN-projektet (Get going After ConcussIoN) i nogle år afprøvet en tværfaglig behandlingsmodel til patienter med hjernerystelse.
Patienterne er blevet rekrutteret gennem alle praktiserende læger, kommuner og skadestuer i Region Midtjylland. Forsøgsdeltagerne er først kommet til et klinisk ambulatorium på Hammel Neurocenter for at få lavet en grundig undersøgelse og er derefter blevet randomiseret til enten ingen intervention eller et otte-ugers tværfagligt forløb, som blandt andet består af gradueret genoptræning og ACT (Acceptance and Commitment Therapy).
”Vi har uddannet fysioterapeuter og ergoterapeuter i alle kommuner i regionen, så træningen kunne foregå lokalt, hvor patienterne boede. På den måde kan patienterne løbende blive støttet i at nå deres individuelle mål,” siger Line Amalie Hellemose, der er læge og ph.d.-studerende på Hammel Neurocenter og leder af GAIN-projektet.
Markante resultater hos unge
GAIN-projektet startede med et studie, hvor man tilbød interventionen til 15 til 30 årige. Resultaterne herfra blev publiceret i eClinical Medicine i 2019 og viste en signifikant reduktion i patienternes symptomer. I 2021 startede man et nyt projekt – GAIN 2.0 - hvor patientgruppen var erhvervsdygtige mellem 18 og 60 år. Her har man inkluderet 310 patienter. Resultaterne er ved at blive opgjort, men viser allerede en positiv tendens.
”Vi kan se, at over 90 procent af vores patienter er meget tilfredse med forløbet og glade for, at vi arbejder sammen tværfagligt. Samtidig betyder det meget for patienterne, at vores eksperter fra forskellige sektorer er på samme linje i deres anbefalinger til dem. For det gør, at de tør læne sig ind i forløbet, selv om det er anderledes end det, de ellers har prøvet.”
Gode resultater i USA
På baggrund af vidensrapporterne fra Dansk Center for Hjernerystelse har DR i en artikel fortalt om en dansker, der for egen regning er rejst til UPMC Medical Centre i Pittsburgh, USA, for at få en intensiv udredning og genoptræning efter hjernerystelse. Behandlingen bestod i eksponering for alt det, patienten ikke måtte i Danmark – blandt andet hård fysisk træning. Og efter nogle uger kunne hun begynde at genoptage sit normale liv.
”Der er nogle virkelig fine elementer i deres arbejde i Pittsburgh, men man skal huske på, at deres forskning er lavet på unge elitesportsfolk fra amerikansk fodbold, som kommer meget hurtigt i behandling. Det er ikke den gennemsnitlige patient, som får en hjernerystelse i Danmark,” siger Line Amalie Hellemose.
Ikke tilhænger af hård træning
Hun hæfter sig også ved, at teamet i Pittsburgh sætter deres patienter meget hurtigt i behandling, selv om en del af dem nok ville være kommet sig af sig selv. For normalt plejer man at sige, at 80 procent af patienter med hjernerystelse kommer sig spontant.
”Jeg ville heller ikke selv sætte en patient i gang med den behandling, som de giver i Pittsburgh, for det er for voldsomt. Der er brug for det graduerede element. Og jeg tror også, at vi taber nogle patienter på gulvet, hvis de får opfattelsen af, at man bare kan tage til USA i 14 dage og træne hårdt, hvis man skal have løst sine problemer. For hvis det var tilfældet, ville vi ikke stå tilbage med en gruppe af langtidssygemeldte med kronisk hjernerystelse. Der skal noget andet til.”
Relaterede artikler