"Dette og andre studier bakker ikke op om Sundhedsstyrelsens nye anbefaling om, at alle danskere skal tage D-vitamin kosttilskud i vinterhalvåret, " siger professor Allan Linneberg.
Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om D-vitamin
Ny forskning understreger, at der ikke er nogle sundhedsmæssige fordele for den brede befolkning ved at tage kosttilskud med D-vitamin. Forskningen sætter dermed spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om ekstra D-vitamin til alle.
I foråret kom nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen: Alle danskere burde tage 10 mikrogram D-vitamin hver dag fra oktober til april - visse grupper endda mere. Anbefalingerne kom i kølvandet på en kort rapport fra en ekspertgruppe, nedsat af Fødevarestyrelsen.
Ekspertgruppen blev nedsat efter, at en undersøgelse udført af Kræftens Bekæmpelse i 2018 viste, at knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, mangler D-vitamin om foråret. Faktisk manglede 29 procent af drenge i alderen 2-17 år D-vitamin, det samme gjorde 21 procent af mændene i alderen 18-69 år, 14 procent af piger i alderen 2-17 år og 16 procent af kvinderne i alderen 18-69 år.
Høje tal, som muligvis kunne være bekymrende. Ekspertgruppen blev nedsat og kom med en kort rapport, og anbefalingerne fra styrelserne om at tage ekstra D-vitamin kom.
Men et stort, nyt studie, VITAL, som netop er offentliggjort i New England Journal of Medicine, viser imidlertid, at det at tage selv 50 mikrogram D-vitamin kosttilskud ikke giver lavere risiko for knoglebrud end placebo (snydetablet). Samme studie fandt heller ikke effekt på risiko for kræft, hjerte-kar-sygdom og flere andre sygdomme/tilstande (f.eks. nedsat knogletæthed bedømt ved CT-skanning). Studiet er det største af sin slags - 36.000 amerikanere over 50 år er med i det og er fulgt gennem fem år.
"Dette og andre studier bakker ikke op om Sundhedsstyrelsens nye anbefaling om, at alle danskere skal tage D-vitamin kosttilskud i vinterhalvåret. Studiet sår også alvorligt tvivl om værdien af at måle af D-vitamin i blodet på almindelige danskere, fraset særlige højrisikogrupper, " siger Allan Linneberg, klinisk professor i epidemiologi ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
Han understreger, at de anbefalede 10 mikrogram dog næppe vil gøre skade, men han synes, at myndighederne burde være mere transparente omkring, at evidensen for D vitamin-tilskud er svag. Derimod synes han, at 50 mikrogram - som i VITAL studiet - er lidt højt til personer, som ikke mangler D-vitamin. For høje D-vitamin niveauer kan være skadeligt.
Det er professor i endokrinologi på Rigshospitalet, Peter Schwarz, enig i. Borgere der indtager større tilskud med vitamin D, og som når høje blodprøveværdier over 100 nmol/L kan have øget risiko for f.eks. kardiovaskulær sygdom, sammenlignet med de der har normale værdier (mellem 50 og 100 nmol/L), siger han.
Han mener, at VITAL studiet er "et fremragende studie med solid power".
"Studiet her viser, at den generelle befolkning ikke opnår større sundhed ved D vitamin tilskud. Tidligere data peger også peger på, at det er borgere over 60 år, borgere med mangeltilstande eller patienter med behandlingskrævende sygdom som osteoporose eller patienter i binyrebarkhormonbehandling, der vil have effekt af tilskud," siger han.
Peter Schwarz deltog faktisk selv i den ekspertgruppe, hvis rapport har affødt de nye retningslinjer fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, men var allerede dengang skeptisk overfor at anbefale et generelt tilskud med vitamin D til den generelle befolkning.
Ekspertgruppen
Fødevarestyrelsen nedsatte efter 2018-undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse gruppen, da styrelsen ønskede fagfolks input til, om man skulle gøre noget ved, at knap hver 5. dansker mangler D-vitamin om foråret. Fagfolkenes opgave var dog ikke at forholde sig til D-vitamins rolle i forhold til sygdomsrisiko eller hvordan, indtaget i givet fald kunne øges. Fagfolkenes opgave var udelukkende at besvare følgende to spørgsmål:
1. Er D-vitaminmanglen i vintermånederne i den almene danske befolkning i alderen 2-70 år af en sådan størrelse, at det bør søges afhjulpet?
2. Såfremt gruppen vurderer, at der er behov for at imødegå en sæsonbetinget D-vitaminmangel, skal gruppen ligeledes vurdere, hvor meget D-vitaminindtaget bør øges. Denne vurdering bør tage hensyn til forskelle i behov mellem aldersgrupper.
Arbejdsgruppen kom frem til, at ja, man bør gøre noget ved D-vitaminmanglen i vintermånederne, så koncentrationen af D-vitamin ligger over 25 nmol/l hele året. Gruppen vurderede, at det ville betyde, at D-vitaminindtaget i den almene befolkning burde øges med 5-7,5 μg/dag for alle aldersgrupper (2-70 år).
Selv om det ikke var gruppens opgave, kom den med bud på, hvordan D vitaminindtaget burde øges. Og det var ikke med kosttilskud, som ellers nu fremgår af anfalingerne. Det kunne ske mest effektivt ved at øge udbuddet af D-vitaminberigede fødevarer, mente eksperterne. I eksempelvis Sverige beriges mælk med D Vitamin.
Peter Schwarz´skepsis i forhold til at anbefale et generelt kosttilskud med vitamin D til den generelle befolkning var han ikke alene om i ekspertgruppen.
"Der var bred enighed om, at kosttilskud til den brede befolkning ikke var vejen frem," siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen, der også sad med i ekspertgruppen. Hun mener ikke, at den eksisterende forskning understøtter, at det giver folkesundhedsmæssig mening at anbefale kosttilskud til hele den danske befolkning i vinterhalvåret.
Eksperternes anke mod kosttilskud er, at generelt mangler danskerne ikke andre næringsstoffer, så fra en ernæringsmæssig synsvinkel er multivitaminpiller ikke en optimal metode til øge indtaget i en hel befolkning, og enkeltvitamintilskud er muligvis ikke hensigtsmæssigt ud fra en toksikologisk eller forebyggende synsvinkel. Desuden er der generelt en tendens til, at dem, der tager kosttilskud, også er dem, der spiser sundest, og derfor har mindst behov for ekstra D vitamin. Man ved også, at der er en social gradient i hvem, der følger anbefalinger om kosttilskud.
"Jeg synes ikke, der er noget at udsætte på arbejdsgruppens anbefalinger. Det eneste, der blev svaret ja til, var at det næppe er en rigtig god ide at koncentrationen af D-vitamin ligger under 25 nmol/l," siger Anja Olsen.
På den baggrund mener hun ikke, at det nye studie giver anledning til, at gruppens konklusioner skal ændres.
Et andet medlem af ekspertgruppen, klinisk professor og overlæge ved Hormon og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Lars Rejnmark, mener heller ikke, at der er grund til at revidere anbefalingerne på grund af det nye studie. Han mener, at den anbefalede dosis til alle er så lav, at den ikke skader nogen - men kan hjælpe dem, som har behov.
"Problemet med at nøjes med anbefalingen til risikogrupper er, at så skal de have taget en blodprøve for at finde ud af deres behov – det er besværligt og omkostningstungt. Samtidig kan man ikke være sikker på, at dem med stor mangel på D vitamin rent faktisk får det undersøgt," siger han.Anja Olsen mener, at der mangler mange undersøgelser, før forskerne kan sige noget sikkert om D vitamin-problematikken.
"En hel del studier viser, at personer med lave D-vitaminniveauer er i øget risiko for at udvikle en lang række sygdomme. Det interessante er så at få det til at give mening, hvis man gerne vil kunne forholde sig til kausalitet (årsagssammenhæng, red.). Der er en del studer, der viser, at lave D-vitaminniveauer er associeret til f.eks.rygning, usund kost, overvægt og fysisk inaktivitet. Der er også studier, der indikerer en genetisk komponent. Men helt afklaret er det bestemt ikke. Og f.eks. aner vi ingenting om, hvorvidt det er sundhedsmæssigt problematisk at ligge lavt i D-vitamin i vinterhalvåret, hvis niveauerne er rimelige i sommerhalvåret. Den situation er meget udbredt på vores breddegrader," siger hun.
Sundhedspolitisk Tidsskrift har bedt Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen om en kommentar til, hvor vidt det nye studie vil føre til ændrede anbefalinger. Sundhedsstyrelsen henviser til Fødevarestyrelsen, og Fødevarestyrelsens presseafdeling skriver i en mail, at Fødevarestyrelsen jævnligt konfererer med eksterne rådgivere fra DTU Food og nu vil drøfte det nye studie med DTU Food.
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger omkring forebyggende tilskud af D-vitamin.
10 µg D-vitamin dagligt fra oktober til april anbefales til
Børn over 4 år10 µg D-vitamin hele året
10 µg D-vitamin dagligt hele året anbefales til:
- Børn 0-4 år (D-dråber)
- Gravide og kvinder, der ammer
- Børn og voksne med mørk hud
- Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
- Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys
20 µg D-vitamin og 800-1000 mg calcium hele året
20 µg D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium anbefales hele året til:
- Personer over 70 år
- Beboere på plejecentre
- Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder
Øvre sikker grænse
EU’s Scientific Committee on Food har fastlagt en øvre sikker grænse for dagligt indtag, som er:
- 25 µg for spædbørn fra 0 - 6 måneder
- 50 µg for børn fra 6 måneder - 10 år og
- 100 µg for børn fra 11 år samt voksne, inkl. gravide og kvinder, der ammer