Professors drøm: Om 10 år kan multisyge behandles for alle sygdomme på samme klinik

Lærestolsprofessor Lars Iversen tror på, at vi om ti år vil have en lang række tværfaglige klinikker over hele landet, som ikke bare vil hjælpe patienterne, men også have gjort livet lettere for de praktiserende læger, som så kun vil have ét sted at henvise til og derved få færre henvisninger afvist. 

For tre år siden gik man i Aarhus i gang med et forsøg, hvis formål det netop er at skabe en helhedsorienteret og mere sammenhængende behandling af psoriasis, gigt og andre autoimmune sygdomme. Og allerede nu tegner sig konturerne af en succes, som vil kunne vise vejen til et helt nyt set-up ikke bare i dermatologien, men i hele sundhedsvæsnet. Et initiativ, som også vil kunne lette arbejdsgangene i almen praksis.

“Vi mangler et år af forsøgsperioden, men har helt fra starten oplevet, at vi kan gøre en stor forskel for patienterne,” fastslår lærestolsprofessor Lars Iversen fra afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Hele patientens tilstand

Forsøget foregår på et center oprettet til formålet - Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme - som er placeret under Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Her kommer patienter ind, som ofte er multisyge og har følgesygdomme som psoriasis, diabetes, hjertesygdom, psykiske lidelser og andet.

I stedet for at de skal løbe fra hudlæge til reumatolog til psykolog i et langstrakt og spredt behandlingsforløb, får de her en behandling målrettet hele deres tilstand, idet centret er bemandet med en tværfaglig stab, der på lægesiden består af en dermatolog, en gastroenterolog og en reumatolog plus tre sygeplejersker fra samme specialer. Desuden er der tilknyttet en diætist, en socialrådgiver, en psykolog og to sekretærer.

I forsøget sammenligner man den tværfaglige behandling med den traditionelle fagopdelte. De endelige resultater af projektet vil først være klar næste år. Men på baggrund af reaktioner fra patienter og kvalitativ forskning baseret på interviewundersøgelser er det overordnede indtryk en stor tilfredshed blandt patienterne på centret, beretter Lars Iversen, der har hørt mange fortælle om, hvordan de før gik i lang tid og var frustrerede, mens de nu føler, at der bliver taget hånd om hele deres tilstand. Han understreger, at patienterne med psoriasis, gigt, HS og andre autoimmune sygdomme langt hen ad vejen lider af kroniske sygdomme, og at lægerne dermed ikke kan gøre dem raske. I stedet stræber man efter at forbedre deres livskvalitet, hvilket mange også giver udtryk for at have fået. 

“Når dette lykkes, hænger det sammen med, at vi ikke bare giver medicin for henholdsvis huden, leddene eller andet, men at vi lægger en fuldstændig plan for behandling af alle patientens symptomer og sygdomme - med ét fokusområde ad gangen, og i forhold til, hvad han eller hun selv synes, er det vigtigste. Resultatet er en anderledes positiv respons end vanligt, fordi patienterne på den måde får synliggjort, at det hele hænger sammen. Og det løfter dem på en helt anden måde end før,” fortæller Lars Iversen og tilføjer, at man samtidig ser en klar tendens til, at patienterne i meget høj grad tager den medicin, de bliver ordineret, i modsætning til i det traditionelle siloopdelte set-up, hvor både danske og udenlandske studier har vist, at en tredjedel aldrig indløser recepterne.

En oldnordisk struktur

Og én ting er, at patienterne føler sig meget bedre hjulpet i dette helhedsorienterede og tværfaglige set-up. Noget andet er, at det også skaber en helt anden dynamik blandt personalet. 

“Vi lærer af hinanden og er i stand til at træffe nogle beslutninger, som vi ellers ville have været meget lang tid om at nå frem til. Normalt står vi jo ikke ved siden af hinanden og kan diskutere det, sådan som vi gør her. Det gør os alle bedre, samtidig med at det skaber en større tryghed blandt patienterne,” siger professoren og ser frem til, at centret i Aarhus vil kunne levere den dokumentation, der skal til for at få skabt en holistisk og tværfaglig tilgang til behandling - ikke alene i dermatologien, men i hele sundhedsvæsnet. Som det er i dag, fungerer det efter hans mening oldnordisk, idet den lodrette specialestruktur, som behandlingen bygger på, ikke tager højde for, at mange patienter ofte fejler flere ting, der i realiteten har en fælles årsag.

“På sigt bør vi vende op og ned på hele specialestrukturen. Men en god start er, at vi i det mindste indretter os organisatorisk på en anden facon. Og jeg tror på, at vi om ti år vil have en lang række tværfaglige klinikker over hele landet,” siger Lars Iversen. 

Og når det sker, vil man ikke bare se en løsning på en stor del af de udfordringer, patienterne oplever, men også have gjort livet lettere for de praktiserende læger, som så kun vil have ét sted at henvise til, og derved få færre henvisninger afvist. 

Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme

Centeret er placeret på afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Det er opstået på baggrund af en fireårig bevilling fra Sundhedsministeriet på i alt 18 mio. kr. til et projekt for udvikling af behandlingsprincipper på området for autoimmune sygdomme. Centret blev indviet i marts 2019 og modtog de første patienter måneden efter.

Den tværfaglige stab består på lægeside af en dermatolog, en gastroenterolog og en reumatolog. Desuden er der tre sygeplejersker fra samme specialer. Og hertil kommer en diætist, en socialrådgiver og en psykolog plus to sekretærer.

Projektet er kommet i stand gennem et samarbejde med patientforeningerne FAIM (Foreningen for Autoimmune Sygdomme) og De Autoimmune.

De autoimmune sygdomme tæller over 400 i alt. Derfor har centret været nødt til at vælge ud og har valgt at fokusere sin indsats på psoriasis, rygsøjlegigt, leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom (Crohn og colitis ulcerose) samt hudsygdommen HS (hidrosadenitis). Alle kroniske sygdomme, som ofte er svære for patienterne at leve med.

Projektet kører som et registerstudie for at blive i stand til at drage konklusioner og få evidens for, hvad der virker.

Patienterne skal have minimum to diagnoser, som de sættes i behandling for i seks måneder. Derefter afsluttes de og sendes retur til deres oprindelige hospitalsafdeling. Blandt deltagerne trækkes der lod om, hvem der skal behandles hvordan. For hver tre patienter skal to således behandles på centret, mens en skal fortsætte den traditionelle behandling.