Rigshospitalet blandt de bedste til knoglemarvstransplantation i Europa

En knoglemarvstransplantation kan behandle flere typer af blodkræft samt forskellige medfødte sygdomme, og Rigshospitalet ligger helt i top i overlevelsen efter allogene knoglemarvstransplantationer sammenlignet med 416 andre europæiske transplantationscentre.

Det viser en ny benchmark-rapport, som The European Group for Blood & Marrow Transplantation (EBMT) har lavet for årene 2015-2019.

Rigshospitalet bliver fremhævet som ‘klart bedre end gennemsnittet’. Kun ganske få af centrene bliver placeret i den topkategori. Og det glæder Niels Smedegaard Andersen, der som overlæge ved klinik for blodsygdomme bærer ansvaret for mange af de patienter, som ender med at få en knoglemarvstransplantation.

“EBMT har gjort noget, vi selv sjældent får mulighed for, nemlig at sammenligne vores egne patienters et-års-overlevelse med en international standard baseret på særligt valide data for forskellige typer af patienter og sygdomsgrad. Og her kan Rigshospitalet bryste sig af at være blandt de allerbedste,” siger Niels Smedegaard Andersen.

Andelen af patienter, der overlever mindst et år efter en allogen knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet, er steget fra 72 procent i 2010 til nu 85 procent. Langt den største andel er patienter med leukæmi, som ikke kan helbredes med kemoterapi. Transplantationer hos børn udgør ca. 20 procent, og der er overlevelsen endnu højere. Forbedringen er sket på trods af, at den gennemsnitlige alder for patienter, der tilbydes en knoglemarvstransplantation, er steget fra 40 år til 60 år i de seneste 15 år.

At Rigshospitalet har løftet overlevelsen så meget, gør Niels Smedegaard Andersen stolt.

“Det er en cadeau til Rigshospitalets måde at udrede og behandle disse patienter på, og at de løbende forbedringer vi har lavet har båret frugt. Det viser, at det kan betale sig, at vi har systematiseret behandlingen efter de højeste internationale standarder, og at kontinuiteten i behandlingen er høj med et velfungerende kontaktlæge/sygeplejeske-system,” siger han.

Èt års overlevelsen sladrer om patientsikkerheden 

At så mange patienter stadig er i live et år efter transplantationen siger først og fremmest noget om, hvor dygtigt hospitalet er til at give selve behandlingen - ikke om behandlingens succes på den lange bane.

“Ét års-overlevelsen afspejler først og fremmest, hvor godt patienterne tåler og overlever den relativt hårde behandling og dens komplikationer, og i mindre grad om behandlingerne det pågældende sted har kunnet forhindre sygdommen i at vende tilbage,” siger Niels Smedegaard Andersen.

Da patienterne fortsat er i risiko for at få tilbagefald eller genopblussen af deres sygdom det første år efter transplantationen, kan man bedst få en fornemmelse af behandlingens succes ud fra fem års-overlevelsen. Ét års-overlevelsen afhænger af mange forskellige faktorer, som f.eks. hvilke patientpopulationer det enkelte center transplanterer, hvor aggressive de transplanterede patienters sygdomme er, patienternes alder og generelle helbredstilstand samt behandlingens intensitet. Og her skal de forskellige hospitalers patientpopulationer være nogenlunde ens for at kunne sammenlignes op imod hinanden. I benchmark-rapporten er de inkluderede centre sammenlignet på en bred vifte af vigtige faktorer, hvorfor det kun er centre med valide data der indgår, pointerer han.

Landenes populationer stort set ens 

Et års-overlevelsen kan f.eks. godt komme til at fremstå kunstigt høj, hvis hospitalet har været lidt for kræsen ved kun at tilbyde knoglemarvstransplantation til de mindst syge patienter, altså dem, som man er så godt som sikre på kan tåle behandlingen. Men det forsikrer Niels Smedegaard-Andersen ikke er tilfældet med Rigshospitalet, der transplanterer alle de patienter, der vurderes at have en rimelig chance og mere til.

“Når man sammenligner vores patientpopulation med, hvad den er andre steder, er det svært at sige, hvad der har gjort udslaget for, at vi klarer os så godt,” siger han. Han henviser til, at landenes patientpopulationer fordeler sig nogenlunde ens hvad angår sygdomme - det samme gælder centrenes brug af optimale og suboptimale donorer. Den eneste forskel, han kan få øje på, er, at Rigshospitalets leukæmipatienter generelt ser ud til at være i lidt bedre remission som optakt til transplantationen. Og det er en fordel, at der er bedre kontrol over sygdommen. Fordelen har dog efter hans vurdering været så lille, at den næppe har haft den store betydning for ét-års-overlevelsen. Det afgørende i forskellen mellem centrene har været Rigshospitalets måde at gribe transplantationerne an ved at iværksætte tiltag, der kan forbedre patientsikkerheden.

“Noget, der betyder noget for overlevelsen er, at Rigshospitalet er et af de største transplantationscentre i Europa og laver rigtigt mange transplantationer. Danmark har ikke spredt sine knoglemarvstransplantationer ud i landet, sådan som Italien f.eks. har gjort, hvor der alene i Rom er flere forskellige transplantationscentre.

Herhjemme foregår knoglemarvstransplantationer kun på to centre, os på Rigshospitalet og så et i Århus. Endvidere kan den transplanterede patient fra Region Syd allerede tre måneder efter transplantationen hjemsendes til Odense Universitetshospital. Her kan et særligt transplantationskyndigt personale tage hånd om patienten med sparring fra Rigshospitalet eller Århus. Den model er en fordel, da det centraliserer den danske ekspertise og erfaring,” siger han.

Akkrediteret som en af de få 

Den flotte et-års-overlevelse afspejler i hans øjne også, at afdelingen har gjort meget for at sikre patientsikkerheden ved f.eks. at ansætte en kvalitetskoordinerende sygeplejerske til at holde øje med, at alle instrukser altid er opdaterede, at personalet er bekendt med dem og at de danner grundlag for videreuddannelsen af nye sygeplejersker og  læger, der tager hånd om patienterne dag og nat - det gælder også de udskrevne patienter, der kan ringe ind døgnet rundt og bede om akut hjælp. Det er meget bedre end i  de lande, hvor udskrevne patienter er nødsaget til at gå igennem deres praktiserende læge langt fra transplantationscentret.

Endelig har Rigshospitalet sørget for at blive internationalt akkrediteret af den fælles amerikansk-europæiske organisation JACIE, der arbejder for at fremme kvaliteten i knoglemarvstransplantationer.

At blive akkrediteret af JACIE har i sig selv været et kæmpe arbejde, fortæller Niels Smedegaard-Andersen. Det tog halvandet år, hvor en repræsentant fra organisationen via stikprøver kontrollerede, at afdelingen løste opgaverne optimalt. Den proces har uden tvivl også været med til at løfte kvaliteten og forbedre patientsikkerheden.

“Det er endnu ikke sådan, at man skal være medlem af JACIE og være blevet akkrediteret for at kunne tilbyde patienterne knoglemarvstransplantation. Men det kan meget vel blive sådan på sigt, at alle centre er tvunget til at være med hvis de vil have frivillige donorer. Men det, at vi på Rigshospitalet allerede er blevet akkrediteret, kan have været medvirkende til, at vi ligger så flot i ét-års-overlevelsen i forhold til de fleste andre,” siger han.

Om Rigshospitalet også udmærker sig med et-års-overlevelsen ved autologe knoglemarvstransplantationer er uvist, da det kræver indsendelse af valide data fra mindst 80 procent af alle transplantationerne. Og her har hospitalet kun indsendt 76 procent.

“Det er et stort arbejde at indrapportere. Men det håber vi på, at vi også når i mål med i næste runde, hvor det gælder fem års-overlevelsen”, siger Niels Smedegaard-Andersen.

Medicinske Tidsskrifter har forgæves forsøgt at skaffe tal for, hvordan Hæmatologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospita har klaret sig i undersøgelsen. Ledende overlæge Niels Frost Andersen oplyser, at hospitalet endnu ikke har modtaget tallene.

Hvert år udføres der omkring 120 knoglemarvstransplantationer på Rigshospitalet, og selvom det ikke lyder som så mange, er transplantationscenteret blandt de 10 procent største i Europa.

Ekspertisen er samlet på et lille team af dedikerede speciallæger og sygeplejersker, som udelukkende arbejder med knoglemarvstransplantationer.