Danske forskere: Covid-19 rammer ikke hårdere blandt patienter med gigtsygdomme og kronisk tarmbetændelse

Der er godt for nyt for patienter med flere af de såkaldt autoimmune sygdomme. Patienter med leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt og kronisk inflammatoriske tarmsygdomme bliver nemlig ikke hårdere ramt under indlæggelse med covid-19 end patienter uden disse lidelser, viser ny undersøgelse fra Odense Universitetshospital.

Forskerne bag undersøgelsen har ønsket at få mere viden om kroniske sygdommes indvirkning på covid-19 forløbet, hvor patienten har været indlagt, da der har været rejst bekymring om, hvorvidt kroniske lidelser kunne resultere i et sværere forløb.

Undersøgelsen er baseret på landsdækkende danske registre og de to patientkategorier er sammenlignet med patienter, der også blev indlagt på grund af covid-19, men som ikke havde kronisk tarmbetændelse eller gigtlidelser.

Forskerne undersøgte blandt andet indlæggelseslængde, en særlig form for iltbehandling (CPAP), risikoen for at komme i respirator og risikoen for død. I alt blev 132 patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom og de nævnte gigtlidelser indlagt med covid-19 i perioden 1. marts 2020 til 31 oktober 2020.

Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at indlæggelse med covid-19 generelt er alvorligt. Men patienter med kronisk tarmbetændelse og de nævnte gigtlidelser var ikke indlagt i længere tidsrum end andre patienter indlagt med covid-19, og de havde ikke en større risiko for CPAP-behandling, respiratorbehandling eller død. Disse resultater var også gældende, når man tog hensyn til, at patienter med kronisk tarmbetændelse og gigtlidelser blev behandlet med en række immundæmpende lægemidler for deres sygdomme.

Jens Kjeldsen, der er overlæge på afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme på Odense Universitetshospital, havde sammen med kolleger et ønske om at få mere viden på området i forlængelse af en tidligere undersøgelse.

"Vi har tidligere vist at bla. binyrebarkhormon havde betydning for indlæggelse med covid-19 og undersøgelsen her kan betragtes som en fortsættelse af interessen omkring betydning af de kroniske sygdomme og medicinsk behandling for forløbet af covid-19," siger Jens Kjeldsen i en pressemeddelelse fra Odense Universitetshospital. 

Undersøgelsen udgår fra medicinsk gastroenterologisk afdeling og Center for Klinisk Epidemiologi på Odense Universitetshospital og er gennemført med finansiel støtte af Pfizer.