Han studerer covid-overleveres lunger: Danske senfølger ligner ikke de kinesiske

Et kinesisk studie om senfølger peger i retning af, at træthed, angst og depression samt søvnforstyrrelser er det, der oftest rammer kinesiske covid-19-patienter, men herhjemme tegner der sig et noget anderledes billede.

Ejvind Frausing Hansen, overlæge og forsker på Lungemedicinsk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital har studeret det kinesiske studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Lancet, ganske nøje. Han står selv i spidsen for et forskningsprojekt, der kortlægger de danske senfølger og kan allerede nu se, at senfølgerne her i landet ikke ligner dem, man har registreret i Kina. 

"Selv om vi ikke har opgjort de danske symptomer endnu, ser det ud som om, at åndenød og træthed er de primære gener, men også hovedpine samt hukommelse- og koncentrationsbesvær er blandt de symptomer, vi ofte ser," fortæller overlægen, der allerede har haft omtrent 200 patienter igennem tjek på lungeafdelingen. 

I første omgang indkaldes patienter, der har været indlagt med covid-19 til tre-måneders kontrol, siden til et halvårligt eftersyn og - som planen ser ud - til sidst til et 12 måneders tjek. De, der indkaldes, har været indlagt på Hvidovre Hospitalet med SARS-CoV-2 infektion i en sådan grad, at der kunne spores forandringer i deres lunger.

"Mit skøn er, at vi ser nogenlunde samme andel af patienter, der har senfølger efter tre måneder, som det kinesiske studie viser efter seks. Nemlig at omtrent 75 procent har mindst et symptom," siger Ejvind Frausing Hansen, som peger på, at flere af deltagerne i det danske forskningsprojekt har været ramt i en sådan grad, at flere har været sygemeldt i længere perioder.

De svære lungeproblemer hænger ikke ved

Heldigvis tyder det ikke på, at de svære lungeproblemer hænger ved, selv om det ifølge overlægen er en svær omgang, patienterne skal igennem, før helbredet igen arter sig. 

"Deres lungemæssige problemer med blandt andet åndenød betyder, at de ikke kan gøre de ting, de plejer at kunne. De bliver hurtigt trætte, og de, der har været vant til at kunne klare en fuld arbejdsdag og fritidsaktiviteter, oplever, at de kører på nedsat kraft. Det, synes jeg, vi ser både efter tre og seks måneder. Men det er mit indtryk, at det går bedre efter seks måneder end efter de første tre," pointerer Frausing Hansen, der dog ikke er urolig for deltagerne på den lange bane:

"Jeg synes generelt, at deres lunger ser pæne ud, så jeg er ikke bekymret for deres lunger på langt sigt. Det er jeg faktisk ikke. Med nogle ganske få undtagelser af nogle, der har haft ekstremt svære sygdomsforløb, så ser deres lunger egentligt ganske fornuftige ud," understreger overlæge Frausing og fortæller om den forfatning, patienterne mødte op i ved ankomst til hospitalet.

"Da patienterne blev indlagt, var det et andet billede, der tegnede sig. Der var lungerne mange gange rigtig slemme, og de var ramt af en svær lungebetændelse, hvilket man tydeligt kunne se på røntgen. Hos de, der fik lavet en CT-scanning, kunne man se svære forandringer med væske i alveolerne og væske i det interstitielle væv, som var hævet op og fyldt med inflammationsvæske og –celler," siger Ejvind Frausing Hansen.

Stille genoptræning er essentiel

Når patienter med covid-19-senfølger i lungerne skal komme sig helt, er det vigtigt, at det foregår i et roligt tempo.

"Anbefalingen er, at man starter meget langsomt op, og at man ikke presser sig selv, idet der er meget, som tyder på, at man forværrer kroppens stress-reaktioner, hvis man presser sig selv for hårdt," forklarer Frausing Hansen og fortsætter:

"Man er nødt til at give sin krop ro til at komme over sygdommen, og det betyder, at træning er med lav-til-moderat intensitet og med langsom genoptræning."

Samtidig fortæller han, at særligt de yngre covid-19-ramte kan have lidt svært ved at håndtere de langsommelige fremskridt, for de er vant til at kunne træne sig ud af rigtigt meget - også efter sygeforløb.

"Men det er ikke der, vi er, med den her sygdom. Der er man nødt til at starte meget langsomt, og det kan tage mange uger måske ligefrem måneder at komme op på det niveau, man har været på tidligere, og det nytter ikke noget at forcere det," slår overlægen fast og peger samtidigt på, at det også kan komme til at tage tid, inden en person med senfølger igen er tilbage på arbejdspladsen. 

"Uanset om man har det ene eller andet slags arbejde, er man nødt til at give kroppen – og hjernen den tid, det taget at komme ovenpå igen. Nogle vil kunne aftale at være på reduceret tid og gå hjem efter fire timer i begyndelsen – og det er fint, for det er ikke sikkert, at man kan klare en normal arbejdsdag fra dag et," fremhæver han.

Senfølger rammer i alle aldre

De deltagende i studiet er voksne i alle aldre, og selv om der er en overvægt at ældre, der rammes af senfølger, skal øvrige aldersgrupper ikke føle sig hævet over, at den slags kan ramme dem.

"Selv om det primært er de ældre, der bliver hårdest ramt med de akutte problemer ved de sværere lungebetændelser, ser vi også yngre og midaldrende, der har haft nogle ret udtalte lungefølger og ligeså senfølger, selv om de måske nok kommer lidt hurtigere over sygdommen," fastslår Ejvind Frausing, der mener, at de praktiserende læger i den kommende tid bør have senfølger fra covid-19 i tankerne, når en patient klager over hovedpine, åndenød samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Særligt hvis patienten har en covid-19-infektion bag sig.