”Jeg forventer, at protokollen vil give mulighed for at behandle vores patienter med et nyt lægemiddel, som kan give en meget stor gevinst i forhold til at bringe sygdommen i ro og sikre en forlænget overlevelse," siger Torben Plesner.
Professor finder vej til at behandle kræftpatienter med lægemiddel, han først har fået nej til
Efter at have fået forbud mod at behandle en undergruppe af patienter med myelomatose (knoglemarvskræft) off-label med lægemidlet venetoclax (Venclyxto) sætter professor Torben Plesner fra Vejle Sygehus nu en protokol op, der skal føre til, at behandlingen kan bruges til patientgruppen.
”Vi har ikke kunnet få lov til at give patienter med myelomatose behandling med venetoclax off-label. Så vi er nødt til at formalisere det med en protokol og på den måde få systematiseret brugen af venetoclax med en registrering af, hvem der får det, hvor længe de får det, og hvad de har af effekt og bivirkninger,” siger Torben Plesner og fortsætter:
”Jeg forventer, at protokollen vil give mulighed for at behandle vores patienter med et nyt lægemiddel, som kan give en meget stor gevinst i forhold til at bringe sygdommen i ro og sikre en forlænget overlevelse.”
En protokol er en nøje fastlagt plan for et klinisk forsøg. Protokollen beskriver formålet med forsøget, hvordan det skal gennemføres, hvem der kan deltage og angiver en tidsplan.
En protokol skal altid godkendes af sundhedsmyndighederne, og det skal Torben Plesners også.
Fik nej
I foråret 2019 indsendte Torben Plesner sammen med professor Niels Abildgaard fra Odense Universitetshospital en gruppeansøgning til Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin om at få lov at bruge venetoclax off-label til en gruppe myelomatosepatienter, som har en specielt sygdomsdisponerende genvariant, som hedder translokation 11;14 – hvilket gælder cirka 10 procent af alle myelomatosepatienter. Baggrunden for de to professorers ansøgning var, at Region Syddanmark i foråret udsendte en administrativ instruks, der tager udgangspunkt i en national retningslinje fra Danske Regioner, om, at regionens læger ikke længere må bruge lægemidler på indikationer, som ikke er godkendt af Medicinrådet, det vil sige off-label.
De to professorers ansøgning blev afvist med en henvisning til, at hæmatologerne (blodkræftlægerne) kunne søge om lov til at behandle off-label med venetoclax til individuelle patienter. Men da Torben Plesner i efteråret søgte om tilladelse til at behandle en bestemt myelomatosepatient med translokation 11;14 med venetoclax, fik han et afslag, selvom patienten ifølge professoren har gode muligheder for at få effekt af behandlingen. Derfor så han ingen anden mulighed end at starte en protokol op.
Nye data for effekt
I Danmark er venetoclax kun godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Men overbevisende fase II-data har ført til, at enkelte patienter i Danmark har fået venetoclax off-label, og her er det set, at de responderer effektivt på behandlingen, fortæller Torben Plesner.
På seneste årsmøde i American Society of Hematology (ASH) i december blev præsenteret data fra fase III-studiet Bellini, som viste, at risikoen for progression eller død blev reduceret med 90 procent og risikoen for død med 35 procent ved behandling med venetoclax frem for placebo hos patienter med translokation 11;14. Den samlede responsrate for venetoclax hos patienter med den sygdomsdisponerende genvariant var 95 procent mod 47 procent i placebogruppen. 55 procent af patienterne, der fik venetoclax, fik komplet respons (alle tegn på sygdom forsvandt), mens det gjaldt syv procent i placebogruppen.
En af de bekymringer, der har været ved venetoclax-behandlingen, er, at der i Bellini-studiet tidligere er vist en betydelig infektionsrisiko, der førte til en overdødelighed hos patienter, som fik venetoclax. Der var effekt af behandlingen, men overdødeligheden på grund af infektioner udlignede effekten, fortæller Torben Plesner.
Det gjaldt dog ikke for den gruppe af patienter, som havde translokation 11;14. Her sås der en fordel på overlevelsen ved at få venetoclax. Det er disse patienter, som Torben Plesner nu vil behandle i protokollen, med fokus på at sikre, at patienterne er godt beskyttede mod infektioner. Det gøres ved at give dem understøttende behandling, hvis de har brug for det, i form af G-CSF, som stimulerer blodmarven og holder niveauet af hvide blodceller oppe, samt forebyggende immunglobuliner, oplyser Torben Plesner.
”På den måde regner jeg med, at vi kan navigere på en sikker måde, så patienterne får glæde af behandlingen og ikke får bivirkninger i form af infektioner, som kan være fatale,” siger han.
Protokollen etableres i Vejle, men kan bruges af hæmatologer i hele landet. Planen er, at der skal indgå cirka 40 patienter, men hvis mange ønsker at deltage, og protokollen bliver fyldt op i løbet af kort tid, kan den udvides.
Protokollen er tæt på at være færdigbeskrevet, hvorefter den skal omkring Lægemiddelstyrelsen, Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet. Torben Plesner regner med, at inklusionen af patienter kan gå i gang om cirka tre måneder, og at man har inkluderet de 40 patienter i løbet af et par år.
Behandling med venetoclax koster cirka 50.000 kr. om måneden per patient. Region Syddanmark har givet tilsagn om, at de vil dække medicinudgifterne for de patienter fra Region Syddanmark, som behandles i protokol. For patienter uden for Region Syddanmark skal hjemregionen søge om betaling af medicinen.
Relateret artikel:
