Skip to main content


Der kan ofte være vage og ukarakteristiske symptomer på B12-mangel, og de kan stå på over lang tid, fortæller læge og forsker på Aarhus Universitetshospital, Johan Arendt.

Mange har B12-vitaminmangel uden at vide det

Ældre, diabetikere, unge misbrugere af lattergas, veganere og folk med autoimmune sygdomme er alle i fare for at udvikle B12-vitaminmangel. Men mistanken kan være vanskelig at få, fordi symptomerne ofte er vage og ukarakteristiske og blodprøven, som måler B12-niveauet er usikker. B12-mangel kan dog give alvorlige nerveskader, hvis ikke den opdages i tide. Der bør udvikles nationale retningslinjer på området, mener en af landets specialister.

Kroppen bruger B12-vitamin til opbygning af nervesystemet, til at danne DNA og til at danne alle kroppens celler, herunder blodceller. Lider man af B12-vitamin-mangel vil de mest udbredte symptomer være blodmangel (anæmi), symptomer fra nervesystemet, hjernen og mavetarmkanalen.

Men der kan ofte være vage og ukarakteristiske symptomer og de kan stå på over lang tid, fortæller læge og forsker på Aarhus Universitetshospital, Johan Arendt:

”Mavetarmkanalen kan være ramt fra ’top til tå’, fordi cellerne udskiftes hurtigt, og vitamin B12 er vigtig for celledelingen. Man kan få sår og betændelse i munden, diarré, forstoppelse, sure opstød og vekslende afføring. Men B12 er også vigtig for oprettelsen af nervevævet, især fedthinder omkring nervefibrene. Man kan opleve føleforstyrrelser i fingre og tæer, træthed, koncentrationsbesvær og det, som mange patienter kalder for ’hjernetåge’,” siger han.

Patienter venter længe på diagnose

Men diagnosen er ofte vanskelig at stille, fordi blodprøven er usikker, fortæller Johan Arendt:

”Markørerne i blodprøven er uklare – nogle har derfor sygdommen, men får ikke stillet diagnosen.”

For specialisterne er det uklart, om B12-mangel er under-diagnosticeret i Danmark, fordi det ikke hidtil er undersøgt i nogle nationale studier. Men i England har en patientforening for patienter med B12-mangel udarbejdet en undersøgelse på baggrund af foreningens medlemmer. Undersøgelsen viser blandt andet, at hver tredje af patienterne, som deltog i undersøgelsen, har ventet op til to år på at få diagnosen og 14 procent har ventet op til ti år, fortæller Johan Arendt:

”Jeg håber og tror ikke, at det samme gør sig gældende i Danmark, men vi ved det ret beset ikke.”

Der bør udvikles klare nationale retningslinjer

Det, som man ifølge Johan Arendt i hvert fald kan se, er, at der er i de fem danske regioner er ’kæmpe stor forskel’ på antallet af analyser – altså hvor mange, der får målt B12-niveauet. Det er slået fast i en rapport udarbejdet i år af Dansk Selskab for Biokemi:

”Vi kan ikke forklare, hvorfor der er så store regionale forskelle, men det giver stof til eftertanke: Er B12-mangel underdiagnosticeret i nogle regioner - eller måske det modsatte i andre?”

Johan Arendt er derfor af den opfattelse, at der bør udvikles nogle klare nationale retningslinjer på området.

”Uden et sæt nationale retningslinjer er de praktiserende læger ikke ret godt hjulpet, når det handler om diagnosticering og behandling – og det er ofte dem, der står med patienterne. Internationalt mangler man sådan set også gode retningslinjer, så det er ikke udelukkende et dansk fænomen.”

Mange risikogrupper og forskellige symptomer

De risikogrupper, som man taler om, er primært ældre mennesker, visse grupper af diabetikere, patienter med inflammatoriske tarmsygdomme eller autoimmune sygdomme, veganere og også gravide veganere, hvor B12-manglen hos moderen kan bevirke, at det ufødte udvikler kognitive skader. En gruppe, som man i stigende grad også bør være opmærksom på er de unge, som misbruger lattergas-patroner, understreger Johan Arendt:

”Et stort eller langvarigt misbrug af lattergas kan påvirke celledelingen i kroppen og give B12-mangel. Det kan medføre en affedtning af nervebanerne – også kaldet demyelinisering,” forklarer Johan Arendt.

Vores nerver er omgivet af et fedtlag, der gør, at de kan lede signalerne fra blandt andet rygmarven bedst muligt. Hvis fedtlaget bliver ødelagt, bliver nervesystemet dårligere til at sende signaler fra rygmarven ud i kroppen, og det kan for eksempel give føleforstyrrelser og dårligt fungerende arme og ben. Ud over neurologiske skader kan mangel på B-12 vitamin også medføre, at man kommer til at lide af blodmangel. Symptomerne kan være meget forskellige fra den ene patient til den anden: Nogle udvikler for eksempel kun blodmangel, andre kun symptomer fra nervesystemet også selv om årsagen til B12-mangel måske er den samme. På sigt vil man kunne udvikle alvorlige nerveskader. De fleste – men ikke alle - nerveskader, som opstår som følge af B12-vitaminmangel vil være mulige at reparere:

”Langt de fleste vil opleve en gradvis bedring ved tilskud i form af tabletter eller indsprøjtninger, men nogle nerveskader kan være så alvorlige, at de er blivende,” siger Johan Arendt.

I Sverige læner man sig ikke udelukkende op ad blodprøverne, men anbefaler, at alle i risikogruppen tager et tilskud af B12-vitamin for at være på den ’sikre side’. Den tilgang mener Johan Arendt dog ikke nødvendigvis er den rette:

”Et dansk stort, dansk oversigts-studie af flere randomiserede undersøgelser viser, at et dagligt indtag af en multivitamin-pille faktisk er forbundet med en overdødelighed. Jeg vil stærkt anbefale, at man i stedet for at fylde på med vitaminer i stedet får udarbejdet et sæt retningslinjer, så man er sikker på, at der bliver holdt et vågent øje med risikogrupperne for B12-mangel.”

 

sundhedspolitisk, b12