Danske forskere vil undersøge, hvorfor melatonin kun virker på nogle børns søvn

Børn og unge med ADHD og/eller autisme, som har søvnproblemer, har god gavn af melatonin. Problemet er imidlertid, at effekten hos nogle af børnene aftager efter få uger, mens den hos andre varer ved. Og hvad forklaringen er på den forskel, går danske forskere som de første i verden nu i gang med at finde.

”Man kan sige, at vi i praksis indleder behandling med melatonin på et utilstrækkeligt grundlag, da vi ikke ved, hvorfor effekten af det varierer så meget. Så for at kunne målrette og optimere vores behandling af de mange børn og unge med søvnproblemer, vil vi forsøge at finde frem til hvem, der har bedst og dårligst gavn af det og hvorfor,” forklarer børne- og ungdomspsykiater Allan Hvolby, Esbjerg.

Han er overlæge, ph.d. og forskningskoordinator i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg og skal stå i spidsen for studiet, der vil blive gennemført med udgangspunkt her. Forskerne vil se på, om børn med ADHD og søvnproblemer har normal eller forsinket frigivelse af melatonin og samtidig undersøge, om effekten af melatonin er forskellig i disse to grupper. I studiet inkluderes ca. 150 børn i alderen 6-12 år. En tredjedel udgøres af kontrolgruppen, mens resten bliver delt op i to grupper: Dem med forsinket melatonin-frigivelse og dem med normal melatonin-frigivelse.

Effekten af melatonin aftager for nogle hurtigt

Allan Hvolby forklarer, at der i Danmark ikke er tradition for at måle det endogene melatonin-niveau, inden man begynder behandling af søvnproblemer hos børn og unge med ADHD og/eller autisme. Og internationalt ligger der heller ingen undersøgelser, der kan forklare forskellen i effekten ved melatoninbehandling af børn og unge.

”Men i klinikken kan vi jo bare konstatere, at mange børn initielt har god gavn af melatonin til at falde i søvn på, men at effekten for en del af børnene klinger af efter relativ kort tid. Typisk fire til seks uger. Og det hjælper ikke at ændre på dosis. Samtidig kan vi se, at andre børn bliver ved at have effekt af medicinen,” forklarer Allan Hvolby.

Han fortæller, at forskerne i det kommende studie vil efterprøve, om forskel i effekten hænger sammen med, om barnets naturlige melatonin-frigivelse er forsinket eller ej. Hypotesen er, at medicinsk melatonin bliver ved at have effekt hos dem, der har en forsinket frigivelse af naturligt melatonin, fordi man her tilfører det stof, som de har brug for til at kunne falde i søvn. Børnene med normal frigivelse af melatonin opnår derimod, ved at få tilført medicinsk melatonin, en tilvænning til stoffet, som gør, at effekten klinger af efter nogle uger. 

Måske skal al behandling starte med måling

Ifølge Allan Hvolby er der megen debat om melatonin til børn og unge, da det af Lægemiddelstyrelsen kun er indiceret til personer over 55 år. Og han mener grundlæggende heller ikke, at der er grund til at give medicin til nogen, som ingen eller kun kortvarigt har effekt af den.

”Så hvis vi kan finde ud af, hvem der har gavn af det, og hvem der ikke har, kan perspektivet i dette studie være, at vi begynder at måle melatonin-frigivelsen hos de børn, vi støder på, som har problemer med at falde i søvn. Det vil give os et bedre grundlag for at vælge den rette behandling til det det rette barn. Og for dem, der ingen effekt har af melatonin, kan vi så sætte ind med andre tiltag, som vil mindske deres søvnproblemer, ” siger overlægen.

Det nye studie, som starter i dette efterår, vil løbe over de næste to år.