Stor dansk undersøgelse: Skrabebehandling af hudkræft passer ikke til alle

Skrabebehandling kan være en god behandling af basalcellekræft, men den passer ikke til alle. En stor dansk undersøgelse viser, at risikoen for, at kræften kommer igen, er højere ved større hudforandringer og ved hudkræft på hovedet og halsen.

Når lægen skal vælge behandling af hudkræft, har det betydning, hvor kræften sidder, og hvor stort et område den fylder. Det understreger en ny undersøgelse fra Videncenter for Hudkræft på Bispebjerg Hospital.

Undersøgelsen handler om basalcellekræft, som lægerne også kalder basalcellekarcinom. Det er en form for hudkræft, der blandt andet kan behandles ved at skrabe kræftvævet væk med et særligt instrument. Metoden hedder curettage.

Skrabebehandling er hurtig, billig og effektiv for mange patienter. Men den nye undersøgelse viser, at der er stor forskel på risikoen for, at kræften kommer tilbage efter behandlingen.

Størst risiko på hovedet og halsen

Forskerne har undersøgt 47.358 tilfælde af basalcellekræft, som er blevet behandlet med skrabning hos praktiserende hudlæger i Danmark. Nogle behandlinger omfattede også elkaustik, hvor lægen bruger varme fra et elektrisk instrument til at ødelægge væv.

Samlet var den beregnede risiko for, at kræften vendte tilbage i løbet af otte år, 13,3 procent. For hudkræft på hovedet og halsen var risikoen omkring 25 procent.

Det bør ifølge læge og forsker Emilie Westerlin Kjeldsen få lægerne til at overveje, om kræftvævet i disse områder som førstevalg skal skæres væk ved en operation. Hun er tilknyttet Videncenter for Hudkræft på Bispebjerg Hospital og er hovedforfatter på undersøgelsen.

Hun peger på, at man internationalt stort set aldrig bruger skrabebehandling mod basalcellekræft i ansigtet.

Behandlingen skal passe til den enkelte hudforandring

Resultaterne overrasker ikke Emilie Westerlin Kjeldsen. Lægerne har længe vidst, at basalcellekræft på hovedet og halsen kan være vanskeligere at behandle. Det indgår allerede i de vejledninger, som lægerne bruger, når de vælger behandling.

Det nye er først og fremmest, at forskerne nu kan vise forskellene i en stor dansk undersøgelse med mere end 47.000 kræftforandringer og op til otte års opfølgning.

Emilie Westerlin Kjeldsen understreger, at skrabebehandling stadig er en god og relevant mulighed. Men lægerne skal være omhyggelige med at vurdere, hvilke hudforandringer der egner sig til behandlingen. Både placeringen og størrelsen har betydning.

Små, overfladiske områder egner sig bedst

Undersøgelsen viser, at kræftforandringer på mere end 10 millimeter, altså én centimeter, havde betydeligt større risiko for at komme igen end mindre forandringer.

Ifølge Emilie Westerlin Kjeldsen kan resultaterne derfor støtte en tydeligere anbefaling om at undgå skrabebehandling ved større kræftforandringer og ved basalcellekræft på hovedet og halsen.

Til gengæld var risikoen for tilbagefald lavest ved overfladisk basalcellekræft på kroppen, for eksempel brystet, maven og ryggen, samt på arme og ben. Her er skrabning fortsat en hurtig og velegnet behandling for mange patienter.

Det er derfor især små, overfladiske kræftforandringer på under én centimeter i disse områder, som egner sig til skrabebehandling. Samtidig fremhæver Emilie Westerlin Kjeldsen, at hudlægens erfaring med metoden er vigtig.

Erfaringen hos den, der behandler, har betydning

Alle behandlingerne i undersøgelsen er udført i speciallægeklinikker for hudsygdomme. Resultaterne viser derfor, hvordan det er gået efter behandling hos hudlæger.

Emilie Westerlin Kjeldsen vurderer, at undersøgelsen sandsynligvis viser, hvor gode resultater man kan opnå, når behandlingen udføres af erfarne læger. Hun forventer, at risikoen for tilbagefald kan være højere, hvis behandlingen udføres af personer med mindre erfaring. Derfor er grundig uddannelse og oplæring vigtig, påpeger hun.

Kræften kan også komme tilbage efter fem år

Undersøgelsen viser også, at tilbagefald ikke kun opstår i de første år efter behandlingen. Der kom fortsat nye tilbagefald gennem den periode på op til otte år, hvor forskerne fulgte resultaterne.

Den samlede risiko for at have fået et tilbagefald holdt altså ikke op med at stige efter fem år. Det taler ifølge Emilie Westerlin Kjeldsen for at følge patienterne i længere tid:

"Vi kan se, at tilbagefald ikke kun sker i de første par år. Risikoen fortsætter med at stige over tid – den flader ikke ud efter fem år, som man måske kunne håbe. Det taler for, at vi husker at følge op på disse patienter over en længere periode."

Kan få betydning for lægernes vejledninger

Forskergruppen håber, at resultaterne kan blive brugt, når danske og europæiske vejledninger om behandling af basalcellekræft skal opdateres.

Dansk Dermatologisk Selskab, som er hudlægernes faglige selskab, accepterer allerede skrabebehandling i udvalgte tilfælde. Ifølge Emilie Westerlin Kjeldsen giver undersøgelsen et stærkere grundlag for at vurdere, hvornår metoden er velegnet, og hvornår lægerne bør overveje en anden behandling.

Hun fremhæver især, at undersøgelsen både omfatter mange behandlinger og følger resultaterne over lang tid. Desuden bygger den på behandlinger udført i almindelige danske hudlægeklinikker.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført ved Videncenter for Hudkræft på Bispebjerg Hospital og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Acta Dermato-Venereologica.

Den omfatter 47.358 tilfælde af basalcellekræft behandlet med skrabning, med eller uden supplerende varmebehandling, og op til otte års opfølgning.

Professor og overlæge Merete Hædersdal, der er direktør for Videncenter for Hudkræft, er medforfatter på undersøgelsen. Hun har også stået i spidsen for de nationale vejledninger om behandling af basalcellekræft.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nye data udfordrer brugen af curettage ved basalcellekarcinom, bragt på Dermatologisk Tidsskrift