”Det interessante er ikke kun perspektiverne inden for melanom. Det handler også om, at der er en række andre igangværende forsøg med den samme behandling i forskellige kræftformer. Og når behandlingen tilsyneladende virker i melanom, skaber det forventninger om, at den også kan fungere i andre kræftformer,” siger Marco Donia.
Overlæge og professor ser muligheder i ny kræftvaccine – også ved andre kræftform
En kræftvaccine, der fremstilles særligt til den enkelte patient, har vist lovende resultater mod modermærkekræft. Professor Marco Donia mener, at begejstringen er berettiget. Men der mangler stadig svar på, hvor stor forskel vaccinen gør, og hvordan den kan passe ind i den behandling, patienterne får i dag.
Kan man lære kroppens immunforsvar at genkende netop de kræftceller, som findes hos den enkelte patient? Det er tanken bag en ny personlig kræftvaccine, som bliver undersøgt hos mennesker med modermærkekræft, også kaldet melanom.
Vaccinen hedder intismeran autogene og gives sammen med Keytruda, der også hedder pembrolizumab. Keytruda er immunterapi – medicin, som hjælper kroppens immunforsvar med at bekæmpe kræft.
Ifølge producenterne MSD og Moderna har kombinationen givet bedre resultater end Keytruda alene i forsøget INTerpath-001. Her fik patienterne behandling efter en operation, hvor al synlig kræft var fjernet. Målet var at mindske risikoen for, at sygdommen vendte tilbage.
Det er første gang, denne type personlige kræftvaccine har vist positive resultater i et fase III-forsøg.
”Hypen i medierne har været stor, men lige i det her tilfælde synes jeg faktisk, at den er berettiget, fordi der er tale om positive fase III-resultater med en helt ny behandlingsform,” siger Marco Donia, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og professor i immun-onkologi på Københavns Universitet. Han forsker i, hvordan immunforsvaret kan bruges til at bekæmpe kræft.
En individualiseret mRNA-baseret kræftvaccine fra Moderna og MSD har for første gang vist effekt i
”Det interessante er ikke kun perspektiverne inden for melanom. Det handler også om, at der er en række andre igangværende forsøg med den samme behandling i forskellige kræftformer. Og når behandlingen tilsyneladende virker i melanom, skaber det forventninger om, at den også kan fungere i andre kræftformer,” siger Marco Donia.
En vaccine lavet til netop din kræftsygdom
Det særlige ved vaccinen er, at hver patient får sin egen udgave. Forskerne undersøger arvematerialet i patientens kræftknude og leder efter forandringer, der kendetegner netop den persons kræftceller.
Forandringerne kan give kræftcellerne særlige kendetegn, som immunforsvaret kan lære at genkende. De kaldes neoantigener. Vaccinen skal hjælpe immunforsvaret med at få øje på disse kendetegn og angribe kræftcellerne.
Til det bruger vaccinen mRNA. Det er en slags opskrift, som får kroppens celler til at fremstille de proteinstykker, immunforsvaret skal lære at genkende. Vaccinen kan indeholde opskrifter på op til 34 forskellige neoantigener.
Målet er at aktivere T-celler, som er en del af immunforsvaret og kan angribe kræftceller. I dette forsøg bruges vaccinen efter operationen for at mindske risikoen for tilbagefald.
“Fordelen er, at behandlingen målrettes den enkelte patient. Ulempen er, at produktet skal fremstilles individuelt, og der er mange usikkerheder om, hvordan det kommer til at foregå i praksis,” siger Marco Donia.
En beskrivelse af fremstillingen i det videnskabelige tidsskrift JCO Oncology Advances viser, at det i forsøgene har taget cirka seks uger at få vaccinen klar. Tiden regnes fra indsendelsen af en vævsprøve fra kræftknuden og en blodprøve, til den færdige vaccine bliver leveret.
Behandlingen har ændret sig, mens forsøget har været i gang
Selv hvis vaccinen virker godt, er det ikke ligetil at afgøre, hvilke patienter der skal have den. Behandlingen af modermærkekræft har nemlig ændret sig, siden forsøget blev planlagt.
I INTerpath-001 havde patienterne modermærkekræft i stadie IIB til IV. Stadierne beskriver, hvor fremskreden sygdommen er. Hos alle deltagerne var al synlig kræft fjernet ved operation, inden de fik den behandling, forskerne undersøgte.
Den ene gruppe fik vaccinen sammen med Keytruda. Den anden gruppe, som forskerne brugte til sammenligning, fik Keytruda alene. Behandling efter en operation kaldes adjuverende behandling og skal mindske risikoen for, at kræften kommer igen.
Siden er forsøgene NADINA og SWOG S1801 kommet med resultater, som har ændret behandlingen for nogle af disse patienter. De har vist, at det kan være mere effektivt at begynde immunterapi før operationen frem for kun at give den bagefter. I nogle behandlingsforløb gives immunterapi både før og efter operationen.
Marco Donia vurderer derfor, at måske 30 til 40 procent af deltagerne i vaccineforsøget ville blive behandlet anderledes i dag. Forsøget kan dermed ikke alene afgøre, hvordan vaccinen klarer sig i forhold til alle de behandlinger, lægerne nu bruger.
I Danmark er der endnu en forskel. Medicinrådet anbefaler ikke Keytruda som behandling efter operation til patienter med modermærkekræft i stadie IIB eller IIC. Rådet afviste behandlingen til denne gruppe i 2023. Den behandling, vaccinen blev sammenlignet med i forsøget, svarer derfor heller ikke fuldt ud til dansk praksis.
Vi mangler stadig at se, hvor stor forskellen er
Da originalartiklen blev bragt, var resultaterne fra det store forsøg kun beskrevet i en pressemeddelelse fra producenterne. De konkrete tal var endnu ikke offentliggjort.
Producenterne oplyste, at kombinationen forbedrede patienternes mulighed for at være i live uden tilbagefald og uden spredning til andre dele af kroppen sammenlignet med Keytruda alene.
De beskrev forskellene som statistisk sikre. Producenterne vurderede også, at forbedringen havde betydning i praksis. Marco Donia understreger, at man er nødt til at se de konkrete tal for at kunne vurdere, hvor meget patienterne får ud af behandlingen.
Et mindre forsøg viste færre tilbagefald
Der findes allerede mere detaljerede resultater fra et tidligere, mindre forsøg, KEYNOTE-942. Det var disse resultater, der førte til det store fase III-forsøg.
Det mindre forsøg omfattede 157 patienter med modermærkekræft i stadie IIIB til IV og høj risiko for tilbagefald. Alle havde fået fjernet al synlig kræft ved operation. Ved lodtrækning blev 107 patienter fordelt til vaccinen sammen med Keytruda, mens 50 fik Keytruda alene.
Resultater efter omkring fem års opfølgning blev fremlagt i juni 2026. Forskerne beregnede, at cirka 69 ud af 100 patienter i gruppen med vaccinen ville være i live uden tilbagefald efter fem år. I gruppen, der kun fik Keytruda, var det cirka 49 ud af 100.
Set over opfølgningsperioden var den beregnede risiko for tilbagefald eller død 49 procent lavere med kombinationen. Risikoen for, at kræften spredte sig til andre dele af kroppen, eller at patienten døde, var 59 procent lavere.
Der var også tegn på, at flere patienter i vaccinegruppen overlevede. Men den forskel var statistisk usikker. Forsøget kunne derfor ikke fastslå, at behandlingen forlænger livet.
Marco Donia vurderer resultaterne som meget lovende. Hvis det store forsøg bekræfter dem, vil det efter hans vurdering være en væsentlig forbedring af patienternes mulighed for at undgå tilbagefald. Men tallene fra det mindre forsøg kan ikke uden videre overføres til det store.
Vaccinen bliver også undersøgt mod andre kræftformer
Ud over modermærkekræft bliver vaccinen undersøgt i tre store fase III-forsøg med patienter, der har ikke-småcellet lungekræft. Det er en hovedgruppe af lungekræft. Forsøgene undersøger behandlingen på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet:
- INTerpath-002 skal omfatte omkring 868 patienter med lungekræft i stadie II til IIIB. De har fået fjernet al synlig kræft ved operation og har fået kemoterapi. Forskerne sammenligner vaccinen og Keytruda med Keytruda og placebo, som er en behandling uden aktivt lægemiddel.
- INTerpath-009 skal omfatte omkring 680 patienter med lungekræft i stadie II til IIIB. De har fået Keytruda og kemoterapi før en operation, men der er stadig fundet kræftceller i det væv, som blev fjernet. Efter operationen undersøger forskerne, om vaccinen sammen med Keytruda virker bedre end Keytruda sammen med placebo.
- INTerpath-014 skal omfatte omkring 876 patienter med lungekræft i stadie I, hvor sygdommen er opdaget tidligt, men risikoen for tilbagefald er høj. Al synlig kræft er fjernet ved operation. Patienterne fordeles til enten vaccinen og Keytruda, vaccinen alene eller placebo. I dette forsøg gives Keytruda som en indsprøjtning under huden.
Derudover er fem mindre fase II-forsøg i gang. De undersøger behandlingen ved blærekræft, fremskreden modermærkekræft, nyrekræft, lungekræft med spredning og urotelialt karcinom. Det sidste er kræft, som opstår i slimhinden i blæren eller andre dele af urinvejene.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Marco Donia: Hypen om ny kræftvaccine er berettiget, men meget er stadig uvist, bragt på Onkologisk Tidsskrift