Kinesisk urteekstrakt hjalp flere med at komme af med nyresten

Et traditionelt kinesisk urteekstrakt kan hjælpe patienter med at komme af med nyresten, der har sat sig i urinlederen – røret mellem nyren og blæren. I en kinesisk undersøgelse kom flere af med stenen efter fire ugers behandling med ekstraktet end med kapsler uden aktivt stof.

En lille sten kan give store smerter, hvis den sætter sig fast på vejen fra nyren til blæren. De kraftige smerteanfald kaldes nyrekolik. Derfor er det vigtigt at undersøge, om medicin kan hjælpe stenen videre, så patienten kommer af med den.

Netop det har kinesiske forskere undersøgt med et præparat, der bygger på traditionel kinesisk urtemedicin. Det hedder Guang Jing Qian Cao, her kaldet Guang Jing, og indeholder et ekstrakt fra planten Desmodium styracifolium.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network Open. Undersøgelsen er et såkaldt fase III-forsøg, hvor forskerne afprøver en behandlings virkning og sikkerhed hos en større gruppe patienter.

Lodtrækning afgjorde, hvem der fik urteekstraktet

I alt deltog 606 voksne fra 34 behandlingssteder i Kina. De var i gennemsnit 43 år, og omkring 78 procent var mænd. Stenene var i gennemsnit seks millimeter store.

Deltagerne blev fordelt i to grupper ved lodtrækning. Den største gruppe på 458 personer skulle tage 0,6 gram Guang Jing tre gange dagligt i fire uger. De øvrige 148 deltagere fik kapsler, der lignede, men ikke indeholdt aktivt stof. Det kaldes placebo.

Ved at sammenligne de to grupper kunne forskerne undersøge, om urteekstraktet gjorde en forskel. Nogle sten passerer nemlig af sig selv, og en forbedring under behandlingen er derfor ikke nødvendigvis et tegn på, at kapslerne virker.

Begge grupper kunne desuden få anden medicin efter lægens vurdering.

Omkring 11 flere ud af 100 kom af med stenen

Det vigtigste spørgsmål var, hvor mange deltagere der var kommet af med stenen inden for fire uger.

Det var 44,6 procent i gruppen, der fik urteekstraktet, mod 33,8 procent blandt dem, der fik kapsler uden aktivt stof. Sagt på en anden måde kom omkring 45 ud af 100 af med stenen med urteekstraktet, mens det gjaldt omkring 34 ud af 100 i den anden gruppe.

Forskellen svarer altså til omkring 11 flere patienter for hver 100 behandlede. Forskerne brugte statistiske beregninger til at vurdere resultatet. Beregningerne talte imod, at forskellen alene skyldtes tilfældige udsving.

Efter to uger var forskellen mindre tydelig. Her var 29,1 procent kommet af med stenen med urteekstraktet mod 22,3 procent med kapsler uden aktivt stof. Den forskel var for usikker til, at forskerne kunne påvise en virkning på dette tidspunkt.

Forskerne undersøgte også, hvor langt stenene havde flyttet sig. Her fandt de ingen tydelig forskel mellem grupperne. Stenene havde i gennemsnit bevæget sig omkring tre centimeter i begge grupper.

Omtrent lige mange oplevede helbredsproblemer

Forskerne holdt også øje med, om deltagerne oplevede helbredsproblemer under behandlingen. Det gjorde 19,3 procent i gruppen, der fik urteekstraktet, og 18,2 procent i gruppen, der fik kapsler uden aktivt stof – altså omtrent lige mange.

Tallene omfatter helbredsproblemer, der opstod under forsøget, uanset om de skyldtes behandlingen. De er derfor ikke det samme som antallet af deltagere med bivirkninger fra kapslerne.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Kinesiske fase III-data: Urteekstrakt øger udstødningen af urinledersten ved urolithiasis på Nefrologisk Tidsskrift