Nyt studie kan afgøre årelang debat om kolesterolmedicin til ældre

Kolesterolsænkende medicin mindsker risikoen for blodpropper og andre alvorlige hjerte-kar-problemer hos raske mennesker over 70 år, viser en stor undersøgelse. Resultaterne kan ændre den måde, ældre bliver behandlet på.

Statiner er medicin, der sænker mængden af det skadelige LDL-kolesterol i blodet. Behandlingen bruges i vid udstrækning til at forebygge blodpropper, men læger har i mange år været usikre på, hvor stor gavn raske ældre uden kendt hjerte-kar-sygdom har af medicinen.

Nu giver det store STAREE-studie et klart svar: Statiner kan også forebygge alvorlige hjerte-kar-problemer hos raske mennesker over 70 år.

Resultaterne blev præsenteret på den europæiske hjertekongres, ESC 2026, og samtidig offentliggjort i The New England Journal of Medicine.

Data har været ventet med stor spænding og vil sandsynligvis ændre den måde, læger forebygger hjerte-kar-sygdom hos ældre på, vurderer Martin Bødtker Mortensen. Han er kardiolog og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet samt adjungeret lektor ved Johns Hopkins University i USA. Han har været faglig bedømmer på studiet og har skrevet en kommentar til resultaterne i The New England Journal of Medicine.

”Det er sindssygt flotte resultater og et meget vigtigt studie, fordi der i mange år har været debat om, hvorvidt statinbehandling overhovedet giver mening hos ældre. Ikke fordi man ikke har data på, at det skulle være effektivt, men mest fordi de undersøgelser, der er foretaget indtil nu, ikke inkluderede mange patienter over 70 år.”

Næsten 10.000 ældre deltog

I STAREE-studiet deltog 9.971 australiere på mindst 70 år. Ingen af dem havde tidligere haft kendt hjerte-kar-sygdom, diabetes eller demens. Gennemsnitsalderen var knap 75 år, og lidt over halvdelen var kvinder.

Deltagerne blev tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe fik dagligt 40 milligram af det kolesterolsænkende lægemiddel atorvastatin, mens den anden fik en tablet uden aktivt stof, også kaldet placebo. Hverken deltagerne eller forskerne vidste undervejs, hvem der fik hvilken behandling.

Forskerne undersøgte især, om medicinen kunne forebygge alvorlige hjerte-kar-hændelser. Det omfattede dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdom, blodprop i hjertet, stroke samt behandling for alvorlige forsnævringer i hjertets blodkar, eksempelvis med ballonudvidelse, stent eller bypassoperation.

De undersøgte også, om behandlingen kunne forlænge den tid, deltagerne levede uden demens eller vedvarende fysisk funktionsnedsættelse.

Risikoen faldt fra 8,3 til 6,0 procent

Efter knap seks års opfølgning havde 6,0 procent af deltagerne i statin-gruppen fået en alvorlig hjerte-kar-hændelse. Det samme gjaldt 8,3 procent i gruppen, der fik placebo.

Det svarer til en relativ risikoreduktion på 30 procent. Målt i absolutte tal faldt risikoen med 2,3 procentpoint. Beregningerne viser, at omkring 44 personer skal behandles med atorvastatin i knap seks år for at forebygge én alvorlig hjerte-kar-hændelse.

Der var derimod ikke nogen sikker forskel på grupperne, når forskerne så samlet på risikoen for at dø, få demens eller få en varig fysisk funktionsnedsættelse. Det skete for 12,8 procent af deltagerne, som fik atorvastatin, og 13,6 procent af dem, der fik placebo.

Manglende viden har gjort læger tilbageholdende

De nye resultater stemmer ifølge Martin Bødtker Mortensen godt overens med et dansk studie fra 2020, som han gennemførte sammen med en række kolleger.

Studiet omfattede 91.000 danskere og viste, at et højt indhold af LDL-kolesterol var forbundet med en større risiko for hjertesygdom i alle aldersgrupper – også blandt mennesker mellem 80 og 100 år. For hver stigning på én mmol/l i LDL-kolesterol steg risikoen for en blodprop med omkring 30 procent.

Det danske studie kunne imidlertid ikke bevise, at statinbehandling faktisk forebyggede blodpropper hos ældre. Det krævede en undersøgelse som STAREE, hvor deltagerne tilfældigt fik enten statin eller placebo.

Usikkerheden har betydet, at de faglige retningslinjer hidtil ikke har anbefalet statiner lige så klart til raske mennesker over 70 år som til yngre mennesker med forhøjet risiko.

Ældre har også været dårligt repræsenteret i tidligere undersøgelser af statiner. Deltagerne i disse studier har typisk været i 50’erne eller 60’erne. Samtidig har nogle ældre observationsstudier ikke fundet en tydelig sammenhæng mellem kolesterol og hjerte-kar-sygdom blandt ældre. Det har været med til at skabe tvivl om, hvor meget kolesterol betyder sent i livet.

Men manglende sammenhæng i et observationsstudie er ikke det samme som bevis for, at statiner ikke virker. De danske resultater fra 2020 viste ifølge Martin Bødtker Mortensen tydeligt, at LDL-kolesterol fortsat er en vigtig risikofaktor blandt meget gamle mennesker.

Forebygger blodpropper, men forlænger ikke nødvendigvis livet

STAREE-studiet viser, at statiner kan forebygge alvorlige hjerte-kar-hændelser hos ældre. Det kunne derimod ikke påvise, at behandlingen forlængede deltagernes liv.

Det gør ikke behandlingen mindre relevant, understreger Martin Bødtker Mortensen. Mange ældre lægger stor vægt på at undgå blodpropper, funktionsnedsættelse og indlæggelser – også selv om behandlingen ikke nødvendigvis betyder, at de lever længere.

”Det kan vi ikke bruge som et endepunkt for, om vi skal starte en behandling op. Hvis man spørger de ældre selv, hvad de vægter højest, så er død faktisk ikke længere det vigtigste. Man tror måske som ung, at det eneste der betyder noget, det er, at man lever længere. Men hos de ældre ser det ofte anderledes ud. I den aldersgruppe vægter de lige så højt eller endda højere at undgå blodpropper og indlæggelse. Det er ikke, om de falder om og dør, som er væsentligt. Så tabletten er vigtig til forebyggelse af blodpropper men den forlænger ikke nødvendigvis deres liv. Det er væsentligt at have in mente, når man taler med patienterne, og det er faktisk en gevinst, som rigtig mange ældre gerne vil have.”

Ikke alle ældre skal have statiner

De nye resultater betyder ikke, at alle mennesker over 70 år bør have statiner. Nogle ældre har kun lidt eller slet ingen åreforkalkning og derfor en meget lav risiko for at få en blodprop.

Lægerne skal derfor fortsat vurdere den enkelte patients risiko ud fra blandt andet kolesteroltal, blodtryk, rygning, øvrige sygdomme og tegn på åreforkalkning.

Martin Bødtker Mortensen mener dog, at resultaterne vil give især de praktiserende læger et langt bedre fagligt grundlag for at tilbyde statiner til ældre med forhøjet risiko.

”Det giver i min optik rigtig god mening, fordi mange raske ældre stadig har en restlevetid på mellem 20 og 30 år. Det er rigtig mange år, hvor åreforkalkning stadig kan udvikle sig. Der er derfor intet biologisk, der skulle tale imod, at det ikke skulle virke, men selvfølgelig er man nødt til at have evidensen med, og den har vi fået nu.”

Næste skridt bliver ifølge Martin Bødtker Mortensen at blive bedre til at finde netop de ældre, som har størst risiko for at få en blodprop og derfor også kan få mest gavn af behandlingen.

”Vi har en stor og voksende ældre befolkning, som lever længere. Der har på baggrund af observationelle studier været diskussioner, om man skulle tage medicinen fra de plus-70-årige igen. Indtil nu har det været en stor elefant i rummet. Nu viser STAREE-studiet os helt entydigt, at statinbehandling virker som forebyggelse hos ældre – også raske ældre. Det kommer til at betyde noget for den enkelte ældre, men også for samfundet, når det handler om at forebygge sygdom og indlæggelser,” siger Martin Bødtker Mortensen.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nyt studie kan afgøre årelang debat på Kardiologisk Tidsskrift.