Sygeplejerske med el-allergi taber sag i retten
Sygeplejerske med el-overfølsomhed havde stævnet Ankestyrelsen med henblik på at få ret til sygedagpenge. I dag tabte hun i retten i Sønderborg.
Sygeplejerske Jette Paulsen har fået konstateret el-allergi - også kaldt Elektro Hyper Sensitivitet eller bare EHS - af en speciallæge og føler ikke, hun kan fungere i områder med stråling fra antennemaster, mobiltelefoner og trådløse netværk. Men da hendes lidelse ikke anerkendes af Sundhedsstyrelsen, finder kommunen hende ikke berettiget til sygedagpenge. Og hun har også fået nej fra sin a-kasse, som ikke mener, at hun står til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sin tilstand.
Ankestyrelsen har erklæret sig enig i begge afgørelser - altså både at Jette Paulsen ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men også at hun ikke har ret til sygedagpenge, fordi hun burde kunne passe et arbejde, hvor der ikke er stråling. Hun har derfor kørt en sag ved Retten i Sønderborg, hvor hun har stævnet Ankestyrelsen med henblik på at få ret til sygedagpenge. I dag kom der så dom i sagen - og Jette Paulsen har tabt sagen.
"Jeg er meget ked af det, skuffet og overrasket," siger Jette Paulsen til Jydske Vestkysten.
Nu skal hun overveje, om hun vil anke til landsretten.
"Umiddelbart, og ud fra et juridisk synspunkt som min advokat siger, burde den føres videre. Men set fra et økonomisk synspunkt kan det få store økonomiske konsekvenser for mig, hvis Landsretten kommer frem til det samme resultat. Jeg skal lige gøre op med mig selv, om det er risikoen værd," siger Jette Paulsen til avisen.
I første omgang skal hun betale sagens omkostninger på 75.000 kroner til Ankestyrelsen. De penge får hun dog af sit forsikringsselskab. Men udgifter til ankning, hvis hun taber i landsretten, får hun sandsynligvis.
"Nu skal jeg og min advokat have fundet af, om der er penge tilbage fra den retshjælpsdækning, og om det kan føres videre til en sag i landsretten," siger Jette Paulsen til Jydske Vestkysten.
Sagen er den første af sin art i Danmark, hvor en person, som mener at have el-overfølsomhed, kræver sygedagpenge.
Jette Paulsen blev for fire år siden opsagt fra sit job som hjemmesygeplejerske i Aabenraa Kommune, hvor det var svært at undgå mobilsignaler. Hendes håb var dengang at søge tilbage til Aabenraa Sygehus, hvor hun tidligere havde arbejdet som sygeplejerske.
Siden har hun ikke kunnet få indkomst nogle steder, og hun er i dag forsørget af sin mand.
Det mener Sundhedsstyrelsen om EHS
Nogle mennesker lider af en række helbredsmæssige problemer, som de mener, er forårsaget af radio- og mikrobølger fra trådløs kommunikation. De mest almindelige symptomer er rødme, prikken og brændende fornemmelser i huden samt træthed, koncentrationsbesvær og svimmelhed. Nogle er hårdere ramt af symptomerne end andre. Denne mistænkte følsomhed over for radio- og mikrobølger er kendt under navnet el-allergi eller elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS).
Problemet med EHS er, at symptomerne ikke kan tilskrives en specifik lidelse, men kan have mange forskellige årsager. EHS er således ikke defineret af WHO som en selvstændig klinisk diagnose. Skønt EHS-symptomerne er reelle, har det indtil nu ikke været muligt videnskabeligt at bekræfte en sammenhæng mellem EHS og eksponering fra mobiltelefoner og anden trådløs kommunikation.
Videnskabelig forskning i EHS har indtil videre været domineret af såkaldte provokationsstudier, hvor personer med og uden EHS har skullet vurdere, hvorvidt de er blevet eksponeret for radio- og mikrobølger på et givet tidspunkt. Studierne har i de fleste tilfælde været dobbelt-blindede, således at hverken forsøgspersoner eller de forskere, der har udført studierne, har vidst hvornår forsøgspersonerne har været eksponeret. Provokationsstudierne har ikke vist en sammenhæng mellem radiobølger og mikrobølger og EHS-symptomerne.
Tilsvarende har biofysisk forskning ind til videre ikke fundet entydige tegn på markører, der kan forklare en overfølsomhedsreaktion i kroppen ved påvirkning fra radio- og mikrobølger.
Sundhedsstyrelsen følger udviklingen på området, også i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande, og vil løbende revurdere sine anbefalinger, hvis ny forskning giver baggrund for dette.