Hjerne- eller hjertedød gør ingen forskel ved transplantation

For hjertetransplanterede gør det ingen forskel, om donorens hjerte slog eller ikke slog på det tidspunkt, det blev opereret ud.

Det viser britiske forskere, der også påpeger, at der vil være langt flere hjerter til rådighed for transplantation, hvis man i højere grad vil bruge hjerter, der er stoppet med at slå. I Danmark er det ikke tilladt, men en vedvarende mangel på organer og bedre teknologi har de seneste år fået mange andre lande til at begynde at anvende organer fra hjertedøde. Det gælder 13 lande i Europa – bl.a. Norge, hvor man Norge forventer at øge antallet af donorer med 10-20 procent.

”Tricket er at få det transplanterede hjerte, der er i stå, til at slå igen. Vi har max 30 minutter til at få blodforsyningen i gang efter iskæmien,” siger Stephen Large fra Papworth Hospital i Cambridge, England, som står bag den nye forskning, der blev præsenteret på den nylige kongres afholdt af International Society for Heart and Lung Transplantation i Nice.

Næsten ingen forskelle

I studiet sammenlignede forskerne resultaterne af transplantation hos 62 patienter, hvoraf de 31 fik det nye hjerte efter at donoren var hjernedød, mens 31 andre fik det, efter at donoren var hjertedød. Andelen af overlevende indtil udskrivelse var stort set ens i de to grupper (hhv. 93 og 97 procent), mens 30-dages overlevelsen var 100 procent i begge grupper.

Den efterfølgende hæmodynamiske ydeevne var ens i de to grupper, ligesom behovet for medicin efter transplantationen. Længden af hospitalsopholdet var kortere for dem, der havde fået et hjerte i stå, end for dem, der havde fået et hjerte fra en hjernedød donor (hhv. 20 og 27 dage).

Heller ikke for lungetransplanterede gør det nogen forskel om organerne kommer fra hjernedøde eller hjertedøde. Et australsk studie, der også blev præsenteret på kongressen i Nice, viste, at resultaterne efter 10 år for lungetransplanterede var ens, uanset om donationen blev foretaget efter kredsløbsdød eller hjernedød. I Australien har lægerne lov til at bruge organer fra kredsløbsdøde, hvilket tydeligt har afkortet ventetiden på transplantation.

Danmark undersøger potentialet

I Danmark er transplantationslæger også gået i gang med at undersøge fordele og ulemper ved at indføre donation efter hjertedødskriteriet. Her fik vi i 1990 vedtaget hjernedødskriteriet, hvorved det blev muligt at udtage organer, mens kroppen stadig var i gang, men hjernedøden indtrådt. Frem til 1990 transplanterede man kun nyrer i Danmark, men efter hjernedødskriteriet blev indført, blev den første hjertetransplantation udført i oktober 1990 på Rigshospitalet. Når lægerne er færdige med deres overvejelser, vil de tage sagen op med Sundhedsstyrelsen.

Sidste år døde 29 mennesker på venteliste til et organ i Danmark.