Ledende overlæge: Vi burde etablere brugerråd og inddrage patienterne

Det kan løfte samarbejdet mellem hospitalerne og de praktiserende læger at etablere brugerråd og formalisere samarbejdet med almen praksis om patienterne. Det mener Hanne Vestergaard, der er ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, OUH.

”Jeg synes måske, vi skulle være bedre til at inddrage patienterne og lytte til deres synspunkter. Man kunne etablere nogle brugerråd indenfor specifikke sygdomsgrupper, som f.eks. hæmatologien, og ad den vej få viden om, hvordan patienterne har oplevet samarbejdet mellem almen praksis og sygehuset,” siger hun, og helt konkret har hun også et forslag: ”Indenfor mit eget felt ville det være værdifuldt med tre-partsdrøftelser mellem hæmatologen, praksiskonsulenten og patienten,” siger hun.

En praksiskonsulent er en alment praktiserende læge, som arbejder i tilknytning til sygehuset, med henblik på at forbedre samarbejdet mellem primær- og sekundærsektoren.

Hanne Vestergaard.

Sundheds politisk Tidsskrift: Har jeres afdeling afsat ressourcer til at besvare telefoniske forespørgsler fra praktiserende læger?

”Ja. Alle praktiserende læger kan ringe til afdelingens bagvagt og få råd og vejledning. Vi har bagvagt på 24 timer i døgnet.”

Har I instrueret praktiserende læger i, hvad de skal være opmærksomme på af hæmatologiske symptomer hos deres patienter?

”Der er direkte netadgang til kræftpakkerne via VisInfo, der er Region Syddanmarks informationshjemmeside for praktiserende læger. Her kan man læse om symptomer og behandling og finde de nødvendige telefonnumre til bl.a. vores afdeling.”

Har afdelingen haft møde med praktiserende læger med henblik på at forbedre deres indsats på det hæmatologiske område?

”Her i regionen har en række praktiserende læger opgaven som praksiskonsulenter. Når vi har budskaber, om hæmatologiske sygdomme, som vi ønsker videreformidlet til praksissektoren, tager vi kontakt til vores praksiskonsulent på området. Vi mødes fast med praksiskonsulenten én gang om året, hvor vi drøfter procedurerne omkring henvisninger og epikriser. Ved disse møder gennemgår vi hver gang 20-30 epikriser og ligeså mange henvisninger og diskuterer, om de lever op til kravene og hvad, der evt. kunne gøres bedre.

Vi har også haft et stormøde med regionens praktiserende læger, hvor de store hæmatologiske sygdomme blev gennemgået. Det er efterhånden nogle år siden, og måske burde vi snart holde et lignende møde.”

Hvordan inddrager jeres afdeling de praktiserende læger i det hæmatologiske behandlingsforløb?

”Når patienterne er indlagt her på afdelingen, er egen læge i nogen grad hægtet af. Man skal huske på, at patienterne typisk er indlagt i tre-fire uger eller går til hyppige ambulante behandlinger i lange perioder.

De spørgsmål patienterne måtte have angående deres sygdom, får de svar på hos os. I den situation ville det blot være en yderligere belastning for patienten, hvis de også rutinemæssigt skulle frekventere deres egen læge og involvere denne i forløbet.”

Er du som afdelingsleder tilfreds med afdelingens indsats for at hjælpe almen praksis med tidligere opsporing af hæmatologiske patienter?

”Ja. Overordnet set er det yderst sjældent, at vores patienter bliver henvist for sent. Der er generelt en høj viden om hæmatologiske sygdomme ude i almen praksis. Jeg synes generelt, at de praktiserende læger er meget opmærksomme på symptomerne og hurtige til at sende patienterne videre til os.”

Har du et bud på, hvordan systemet og politikerne kan støtte bestræbelserne på bedre samarbejde?

”Ja! Velfungerende it-systemer, der giver os adgang til patientens journal hos egen læge.”