Løkke vinder med et mulehår foran S og V i akutplaner

Hold da op – man blivet ganske trimlet omkuld af alle de planer, som Folketingets partier tryller frem her op til valgets afslutning.

Derfor er på tide at gøre status – hvad er mon mest perspektivrigt?

Den status er vigtig netop nu, og inden partierne går ind i en decideret overbudskrig i slutspurten op til valget. Det kommer til at blive virkelig dumt og plat – politiske partier skal ikke blande sig i løndannelsen i Danmark, med mindre det sker med udgangspunkt i grundige overvejelser baseret på kyndig vejledning fra eksperter.

På det punkt har partierne tydeligvis glemt, måske ligefrem fortrængt, at hele to kommissioner lige nu arbejder på at finde løsninger på disse lønudfordringer, nemlig den såkaldte Robusthedskommission anført af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og en lønkommission.

Begge kommissioner er nedsat af Mette Frederiksens regering, og den ene af dem, nemlig lønkommissionen, afslutter sit arbejde i indeværende år, altså inden for to måneder. Det er jo barokt at foregribe gennemtænkte løsninger med ugennemtænkte løsninger, som i realiteten bare skal lefle for visse vælgergrupper.

De partier, som går ind i denne overbudskrig, diskvalificerer sig selv som useriøse, når det gælder om at finde løsninger på sundhedsvæsenets krise – det er jo givet, at deres forskellige løngaver under ingen anstændigheder kommer til at løse problemerne for det offentlige sygehusvæsen. De handler bare om at fiske stemmer; de bliver spild af milliarder af kroner, og man får dårlig smag i munden.

I stedet er der al mulig grund til at se nærmere på de løsninger, som partierne netop har lagt frem, og som sigter mod at løse den øjeblikkelige og meget alvorlige krise – og gøre det midlertidigt.

Disse planer må være blevet forfattet i andre kontorer end dem, som normalt skruer sundhedsplaner sammen for de politiske partier. De nye planer er nemlig sjældent konkrete, og dele af dem er såmænd også gennemtænkte og velanbragte.

Især må Socialdemokratiet have skiftet ud blandt sine ide-folk. Partiets såkaldte akutpakke har kvaliteter, som de seneste sundhedsudspil har manglet. Pakken sigter mod at fastholde medarbejdere og sikre kortere ventetider på behandling.

Planen har syv punkter.

1. Lønbonusser til medarbejderne – skal aftales med de relevante organisationer og omfatter kontante fastholdelsesbonusser på til til 18.000 kr. til særlige medarbejdergrupper og ekstratillæg for overarbejde og aften-, nat- og weekendvagter.
2. Andre faggrupper skal aflaste sundhedspersonalet for eksempel være lægesekretærer, HK’ere eller studentermedhjælpere, der kan dokumentere i patientjournalerne. Slet ikke så tosset.
3. Fast Track for autorisation af udenlandske sygeplejersker, især med muligheder inden for anæstesi-, akut- og intensivsygepleje. Når næppe at få betydning på kort sigt, men måske på længere sigt.
4. Afskaffelse af modregningen i efterløn for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Ordningen indførtes under corona og nu videreføres den. Nok heller ikke et initiativ, der batter.
5. Det skal blive lettere for studerende at tage pause fra studiet og forlænge deres praktik på sygehusene for at give en hånd med - for eksempel sygeplejerskeuddannelsen, lægeuddannelsen eller specialuddannelserne for sygeplejersker.
6. Mulighed for at udskyde aktivitet uden patientkontakt på sygehusene. S foreslår mulighed for at udskyde aktivitet på sygehusene i seks måneder, der ikke handler om behandling og pleje af patienterne, eksempelvis være kvalitets- og udviklingsprojekter. De sundhedsfaglige medarbejdere skal i stedet midlertidigt indgå i vagtplanerne. Det bliver upopulært, men faktisk virkningsfuldt.
7. Udnyttelse af ledig kapacitet på privathospitaler. Regionerne skal udnytte al ledig kapacitet på de private sygehuse til at nedbringe puklerne. Bestemt en god ide og modigt af en S-regering at gå den vej.

Løkke-planen

Når regeringen valgte at spille så konkret ud, så kan man få den mistanke, at den lod sig inspirere af Lars Løkke Rasmussens udspil, som offentliggjordes forinden. Også det indeholdt en række meget konkrete tiltag, og også den plan sigtede mod at løse de konkrete og voldsomme problemer med størst muligt effekt hurtigst muligt, nemlig på bare et år, 2023.

Løkkes og Moderaternes plan blev usædvanligt godt modtaget.

Bevares, Lars Løkkes Rasmussens plan er ikke rocket science, men den er nem at forstå.

Den indeholder fem elementer:

1. Allervigtigst er, at Moderaterne er parat til at suspendere behandlingsgarantien for et år, nemlig 2023 – det er bestemt ikke den vej, det danske sundhedsvæsen burde gå, men på den korte bane må Danmark acceptere, at denne garanti reelt er sat ud af drift.
2. Løkke-planen afsætter derudover en akut-lønpulje på 1,25 milliarder kroner, så alle professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere – på nær læger og djøffere – kan få et tillæg på 2.500 kroner om måneden, når de arbejder på fuld tid. Det vil faktisk få betydning – og det skal sådan set bare stoppe et hul i skroget på sygehusene, nemlig det hul som privathospitalerne og deltidsansættelser har sat i sit sugerør i.

S-regeringen lovede 1.000 flere sygeplejersker og afsatte hundredevis af millioner til projektet. Men det gav ikke en eneste ekstra sygeplejerske – fordi Magnus Heunicke ikke havde idéen til, hvordan det dog skulle ske, og derfor bare overlod det til regionerne. Her kommer den tidligere statsminister og tidligere sundhedsminister med et bud.

3. Denne såkaldte akutplan etablerer også fasttrackuddannelse til folk, der kan hjælpe med at udføre udføre dokumentationsarbejdet, der tager voldsomt meget tid fra sundhedspersonalet. Her genindfører Løkke lægesekretærerne, og det var da også vanvid, at regionerne afskaffende dem. Derved flyttede alt for mange timers arbejde over til lægerne, som indlysende er den knappe ressource. Det gør løkke-planen op med, og det er klogt.

Det forslag har S-regeringen kopieret og udbygget en smule – og det er bestemt fornuftigt.

4. I lægekredse kommer det til at blive forhadt, at denne plan også kræver, at læger, som forsker, skal i gang med arbejde mere i klinikken. Upopulært, utvivlsomt, men slet ikke ubegavet i denne krisetid. Så giver det mening at forskerne ud i klinikken – for en tid.
5. Endelig foreslår Moderaterne, at sundhedsprofessionelle fra udlandet, altså sosu’er, sygeplejersker og læger, hurtigere skal godkendes til at arbejde med deres fag i Danmark end i dag. Denne plan kalder det en 'one-stop-shop' til hurtigere at få godkendt folk fra udlandet, som vil arbejde i sundhedsvæsenet. Bestemt er det også et godt forslag som regeringen i øvrigt matcher.

Venstre vil også være med

Venstre vil også lege med. Venstres kriseplan omfatter seks mia. kr. fordelt på de næste to år.  

Planen har i princippet tre elementer:

1. 0,5 mia. kr. ekstra i både 2023 og 2024 skal prioriteres til mere attraktivt arbejdsmiljø. Bestemt er god investering.
2. 1,5 mia. kr. ekstra i både 2023 og 2024 skal bruges til at sikre rekruttering, fastholdelse og den nødvendige aktivitet på vores sygehuse. Skal forhandles med de faglige organisationer. Ligner lidt regeringens idé.
3. 1,0 mia. kr. årligt skal gå til at skabe ekstra aktivitet for at nedbringe ventelisterne. Skal lægges oveni andre to milliarder kroner, som Venstre allerede har sat af.

Konklusion

De tre planer, Socialdemokraternes, Venstres og Moderaternes, minder om hinanden – man aner, at regeringen hurtigt lod sig inspirere at den positive modtagelse, som Lars Løkke Rasmussens plan fik, og Venstre fik travlt, da regeringen også spillede ud.

Men hverken regeringen eller Venstre havde modet til at suspendere behandlingsgarantien og i øvrigt heller ikke til at få flere forskere ud i klinikkerne. Begge dele er upopulære, det ene blandt patienterne, det andet blandt lægerne, men denne krise med ubarmhjertige ventetider bliver ikke løst med nemme løsninger og heller ikke uden, at det gør ondt.

Faktisk er det en gratis at suspendere behandlingsgarantien – for den virker ikke i øjeblikket. Til gengæld blokerer den for at fornuftig administration af sygehusene. Den må falde – i et år.

Ser man på lønløsningerne, så fokuserer både S-planen og Venstres plan på fastholdelse men uden at udpege løsninger. Så er Løkke-planen mere præcis og mere operationel – og den fokuserer på at præmiere fuldtidsansættelse – og derfor skabe fordele for offentlige sygehuse i kampen både mod privathospitaler og deltidsansættelse. Præmien i Moderaternes plan er også højere – 2.500 kr. om måneden, mod regeringens 1.500 kr. (18.000 kr. fordelt på 12 måneder), og der er Venstres plan meget diffus.

De tre akutplaner skal bedømmes på deres effekt på kort sigt, og så vinder Lars Løkke Rasmussen denne første runde på point – men regeringen fortjener ros for sin tilsvarende konstruktive plan og Venstre for viljen til at afsætte mange penge af til formålet.

Det er den vej – eller rettere de veje - vi skal have for at få løst de massive aktuelle problemer på de offentlige sygehuse.