Vi har førertrøjen i hovedpineforskning – det skal komme flere til gode

Debat

Af Messoud Ashina, leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine,
professor og overlæge på Rigshospitalet (til venstre)
Roar Maagaard, praktiserende læge og lektor, Aarhus (i midten)
Rasmus Horn Langhoff, medlem af Folketinget og sundhedsordfører, Socialdemokratiet 

DEBAT. Der skal gøres noget ved den manglende viden og bagatellisering af hovedpine, så flere får taget bedre hånd om deres smerter - sammen med deres praktiserende læge, skriver professor Messoud Ashina, praktiserende læge Roar Maagaard og sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff.

På trods af store personlige og samfundsmæssige omkostninger fylder hovedpine meget lidt både i  sundhedsvæsenet og i vores kollektive bevidsthed i samfundet. Forringet livskvalitet og sygedage på grund  af hovedpine er et udbredt problem, men alligevel er hovedpinesygdomme underdiagnosticeret og  underbehandlet. Dette kan kun løses gennem viden og oplysning til mennesker med hovedpine, behandlere, arbejdsgivere, myndigheder og samfundet som helhed. 

Hovedpine er en folkesygdom 

De fleste af os har prøvet af have hovedpine. Måske har vi siddet forkert ved computeren eller haft en aften med lidt for meget rødvin. Den slags hovedpine er som regel forbigående og kan klares med nogle hovedpinepiller.  

Men omtrent 15 procent af befolkningen har migræne. For dem er hovedpinen langvarig og tilbagevendende, og når den kommer, er det i anfald med intens pulserende smerte, kvalme/opkast og overfølsomhed overfor lys og lyd. 

Hovedpinesygdomme rammer både kvinder og mænd. Bliver vi ved migræne, rammer sygdommen flest  kvinder, og ifølge WHO er migræne den førende årsag blandt kvinder til flest år levet med dårlig livskvalitet. Ofte begynder migræne i teenageårene eller endnu tidligere. Ni procent af alle børn og unge lider af migræne, og det siger sig selv, at en hverdag med tilbagevendende migræneanfald har store omkostninger for de ramte. Det er svært at fastholde en uddannelse og et arbejde, hvis man har hyppige, invaliderende hovedpineanfald, og det er lige så svært at fastholde et almindeligt familieliv, hvis man tilbringer meget tid lukket inde i soveværelset for nedrullede gardiner. 

Hovedpine er årsag til rigtig mange sygedage. Alene migræne er årsag til omkring 15 procent af alt sygefravær og koster over 1,2 mia. kr. i produktionstab om året.  

Ud over sygedage er hovedpine også årsag til nedsat effektivitet, når folk trods hovedpine eller migræne  kommer på arbejde, fordi de ikke oplever, at de kan melde sig syge på grund af deres hovedpine.  Tilbagevendende hovedpine kan også have betydning for karrierevalg, da man måske undgår at søge en stilling på grund af sin hovedpine. Sygdommen kan være invaliderende, og for nogle er den så voldsom, at  de må førtidspensioneres.  

Vi er førende inden for forskning – det skal komme flere til gode 

Selv om flere danskere lider af hovedpine end epilepsi, diabetes og astma tilsammen, så er hovedpinesygdomme underdiagnosticeret og underbehandlet. Der er ikke mangel på ekspertviden; Danmark har i mange år været førende inden for forskning i hovedpinesygdomme. Denne viden bør komme flere mennesker med hovedpine til gode.  

Desværre mangler der generelt viden blandt sundhedspersonale om hovedpine. Formidlingen af viden om og indsigt i hovedpine og hovedpinebehandling har simpelthen ikke været prioriteret højt nok.

Langt størstedelen af alle hovedpine- og migrænepatienter behandles hos deres praktiserende læge, og sådan skal det blive ved med at være. Sundhedsvæsenet skal være tættere på den enkelte borger, og hovedpineområdet er et oplagt område for netop nærhed til patienterne. 

Hovedpinesygdomme kan ikke kureres, men man kan få færre dage med hovedpine og mindre smertefulde  anfald. Jo tidligere behandlingen igangsættes, jo mindre er sandsynligheden for et kompliceret og kronisk forløb. Desværre er der fortsat mange, der ikke ved, at deres hovedpine rent faktisk kan afhjælpes og behandles, og derfor ikke kontakter deres læge. Fordi hovedpine er så udbredt, bagatelliseres problemet – også af dem med hovedpine, der har accepteret gang på gang at må melde sig syge fra arbejde eller takke nej til invitationer og samvær med venner og familie.  

Der skal ikke investeres i dyrt udstyr for at forbedre situationen, der skal gøres noget ved den manglende viden og bagatellisering af hovedpine, så flere får taget bedre hånd om deres hovedpine - sammen med deres praktiserende læge. Det sker ikke af sig selv.  

Med en stigende forekomst af hovedpinesygdomme er der mere end nogensinde brug for Nationalt Videnscenter for Hovedpine, som har teten til at sikre, at mennesker med hovedpine, sundhedspersonale, arbejdsgivere, myndigheder og samfundet som helhed har den basale viden, der er nødvendig for, at vi kan tage hånd om denne folkesygdom.