Læger opdager ofte først lumsk sygdom, når patienter får slagtilfælde
Hos mange patienter opdages søvnapnø først, når patienten har fået anden sygdom, og det er alt for sent, mener Rune Frandsen, der er afdelingslæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.
”Vi har foretaget over 1000 undersøgelser af patienter indlagt med apopleksi (blødning eller blodprop i hjernen, red.) på Glostrup og Herlev hospital, og omkring halvdelen af dem havde også søvnapnø,” siger Rune Frandsen.
”Vi har foretaget over 1000 undersøgelser af patienter indlagt med apopleksi (blødning eller blodprop i hjernen, red.) på Glostrup og Herlev hospital, og omkring halvdelen af dem havde også søvnapnø,” siger Rune Frandsen, der også er næstformand for Dansk Selskab for Søvnmedicin.
En regional pulje har sikret, at udredning for søvnapnø i dag er standardprocedure hos patienter, der indlægges med apopleksi på Glostrup og Herlev hospitaler, dette sker i tæt samarbejde med de neurologiske afdelinger. Tallene inspirerer til at undersøge alle apopleksipatienter for søvnapnø og gå videre til at inkludere alle med f.eks blodprop i hjertet. Men ressourcerne er ifølge Rune Frandsen knappe.
”Vi ved, at søvnapnø øger risikoen for apopleksi, og det optimale ville helt klart være ensartede guidelines i hele Danmark, og at søvnapnøen blev behandlet, inden det kom så langt,” siger han.
”Men den store mængde data, vi nu har indsamlet samt indførelse af standardprocedure i forhold til at udrede og sørge for behandling af de hårdest ramte på vores hospital, er dog et vigtigt skridt på vejen.”
Apnø belaster hjertet
Ca. 60.000 danskere har fået diagnosen søvnapnø, men antageligt er antallet af mennesker med behandlingskrævende sygdom langt større. Ubehandlet disponerer søvnapnø for mange sygdomme, blandt andet type 2-diabetes, depression og overvægt. Men især hjertet bliver hårdt og direkte belastet af apnøer i løbet af natten, og konsekvenserne er ifølge Rune Frandsen store.
”Vi ser flere og flere patienter med atrieflimmer, som kan udløses af apnø,” siger han.
”Apnøerne har indflydelse på hjerterytmen, der kommer til at svinge meget med de mange anfald af obstruktion og lav iltmætning i løbet af natten. Det slider på hjertet, og vi har også patienter, der kan fortælle, at de vågner med flimmer, hvilket også kan fortælle om en nat med mange apnøer. Behandling med CPAP kan til gengæld nedbringe antallet af stød, som de enkelte patienter med hjerteflimmer har behov for.”
Vi starter med de værste
Udredning for søvnapnøer behøver ikke være omfattende, dyre undersøgelser ved hjælp af en såkaldt polysomnografi, men kan foretages med en simpel CRM (Cardio Respiratorisk Monitorering). Behandlingen for søvnapnø med en såkaldt CPAP er desuden en både enkel, billig og effektiv måde at behandle og dermed forebygge alvorlige hjerteproblemer.
”Men selvom man kunne ønske sig en meget tidligere indsats, er der ikke ubegrænsede ressourcer,” siger Rune Frandsen.
Ud over økonomi findes også andre barrierer for tidlig udredning og behandling af søvnapnø. Diagnostisk falder patienter med søvnapnø således ofte mellem mange specialestole, afhængig af deres kontakt til øre-næse-hals-, lunge-, hjerte, hjerne- og endokrinologiske specialer.
”Søvn er et fagområde, der har været nedprioriteret, og som ikke er forbundet med den store lægelige prestige,” siger Rune Frandsen.
”Men det handler også om holdninger, og i befolkningen er der stadig en uvidenhed om konsekvenserne af søvnapnø, og en accept af, at store mænd snorker, mens det omvendt er tabuiseret, hvis kvinder gør.”
Søvn som fagspeciale burde ifølge Rune Frandsen spille en langt større rolle, fordi søvn er forudsætningen for liv og nøglen til mange sygdomme.
”En polysomnografi indeholder mange flere informationer end f.eks. en MR-scanning,” siger han.
”Søvnen er et stort uopdyrket land af information om helbred og muligheder for at forebygge sygdom. Alligevel yder vi ikke søvnens kvalitet den store respekt. Selv ikke overraskende dødsfald blandt yngre sygeplejepersonale på hospitalerne under corona-pandemien har fået advarselslamperne til at lyse, skønt vi også ved, at det går det ud over søvnen og dermed immunforsvaret, når mennesker presses for hårdt.”
Behov for fælles guidelines
Der er dog ifølge Rune Frandsen kommet større fokus på søvnapnø, indenfor de seneste år. Det er f.eks. blevet mere acceptabelt at bruge CPAP. Patienterne er mere opmærksomme på deres søvn og henvender sig tidligere. Flere læger interesserer sig for sammenhænge mellem søvnapnø, og andre sygdomme og bliver som han selv certificerede søvnlæger. Men der er stadig behov for flere ressourcer, fælles guidelines og en mere systematiseret indsats.
”Dansk Selskab for Søvnmedicin er en lille forening uden mange ressourcer, men vi vil gerne være tovholdere for en samlet indsats for fælles guidelines, der sikrer geografisk ensartet og tidlig behandling, så patienterne ikke først kommer i behandling, når de har fået en blodprop,” siger han.