Forsker: ”Der er tæt sammenhæng mellem søvnapnø og hjertekarsygdom”

Ubehandlede søvnsygdomme – herunder obstruktiv søvnapnø (OSA) - øger risikoen markant for adskillige andre alvorlige sygdomme. Flere studier viser for eksempel en tæt sammenhæng mellem søvnsygdomme og hjertekar-sygdomme. En af forklaringerne kan være, at der hos patienter med OSA ofte ses et nedsat eller manglende natligt blodtryksfald.  

Normalt falder blodtrykket omkring ti procent om natten. Men for nogle menneskers vedkommende sker der ikke et fald – og i enkelte tilfælde stiger blodtrykket endda. Blodtrykket er en integreret del af det kardiovaskulære system, og manglende natligt blodtryksfald eller ligefrem en stigning i blodtrykket kan føre til hjertekar-lidelser. Det fortæller læge ved Holstebro Sygehus, Bodil Gade Hornstrup, som har skrevet ph.d. afhandling om mulige forklaringer på manglende natligt blodtryksfald, herunder OSA.

”I dag anses natblodtryk og det såkaldte ’dipping-status’ for at være en bedre risikomarkør for udviklingen af hjerte-karsygdom end dagstidblodtrykket. Det bakkes op af de første kliniske studier, der har vist en gavnlig effekt på risikoen for hjertekarsygdom ved at sænke det natlige blodtryk.”

Balancen i det autonome nervesystem forstyrres ved søvnapnø

Det manglende natlige blodtryksfald blev allerede i slutningen af det 18. århundrede forklaret med drømme og mareridt. I dag accepteres det, at mekanismen bag natligt blodtryksfald er mere kompleks med involvering af blandt andet centralnervesystemet, endokrine systemer og søvn. Hos patienter med kronisk nyresygdom og hos patienter med OSA ses nedsat eller manglende natligt blodtryksfald ofte. Disse to sygdomme ses ofte hos de samme patienter. En del forskning har analyseret de patologiske mekanismer, der er involveret i den abnorme regulering af blodtrykket i disse to tilstande. Men der er stadig spørgsmål, der mangler svar; Hvilken rolle har nyrefunktionen og obstruktiv søvnapnø som determinanter for det natlige blodtryksfald? Og for at belyse sammenhængen mellem nyrefunktionen og OSA fra et andet perspektiv: Hvad er effekten af behandling af OSA på natblodtrykket og faldet i natblodtrykket? Det er nogle af de svar, som Bodil Gade Hornstrup har forsøgt at besvare i sin forskning:

”Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem* udsender begge løbende impulser til de forskellige organer, og effekten bestemmes af balancen mellem de to systemer. Under stress og i faresituationer aktiveres eksempelvis det sympatiske nervesystem, hvis påvirkning da overskygger det parasympatiske nervesystems. Det natlige blodtryksfald er stimuleret af nedsat sympatikus og øget parasympatikus. Den balance forstyrres af søvnapnø. Hypoxien (altså iltmanglen) og hyperkapnien (forhøjet CO2) samt de mange opvågninger, der karakteriserer søvnapnø, øger alle sympatikus-aktiviteten. Det fører i sig selv til øget kartonus (blodkarrenes kontraktionstilstand) og blodtryksstigning, men der leder også til en aktivering af RAAS-systemet (Renin-angiotensin-aldosteron-systemet) – det blodtryks- og væske-regulerende system i kroppen - som fører til salt- og vandtilbageholdelse og dermed blodtryksstigning.”

Søvnapnø kan udløse karstivhed

Bodil Gade Hornstrup arbejder også med den hypotese, at endothelet – det beskyttelseslag, som sidder på indersiden af blodkarrene – et aktivt organ, som under normale forhold har en anti-inflammatorisk og anti-trombotisk effekt, og som nedsætter modstanden og får karrene til at slappe af - i en eller anden grad bliver ødelagt ved søvnapnø:

”Når man holder pauser i vejrtrækningen, falder iltmætningen. Dette påvirker endothelet og kan være en af forklaringerne på den øgede karstivhed, der ses ved søvnapnø. Mange patienter med søvnapnø har øget karstivhed også uden de klassiske risikofaktorer som diabetes eller forhøjet blodtryk. Årerne bliver stive og forkalkede forårsaget af aflejringer af fedtstoffer i karvæggen og ændringer i karrernes sammensætning. Det øger risikoen for blodpropper i blodkarrene til blandt andet hjerte og hjerne.”

CPAP-behandling nedsætter risiko for kardiovaskulære hændelser

Behandlingen for OSA er primært CPAP-behandling. CPAP er et apparat, der puster luft ind gennem en maske, man har rundt om munden og næsen, mens man sover. Apparatet gør det lettere for personer med visse luftvejssygdomme at trække vejret. På den måde kan søvnen blive bedre, men desværre er mange patienter ikke konsekvente med at bruge udstyret, fortæller Bodil Gade Hornstrup:

”Flere undersøgelser viser, at patienter med søvnapnø, som har fået foretaget et hjerteindgreb, har færre genindlæggelser af med hjertekar-relaterede hændelser, hvis de benytter udstyret sammenlignet med tilsvarende patienter, der ikke bruger CPAP-udstyr. Hos søvnapnø-patienter, der behandles med CPAP ses mindre karstivhed, hos nyresyge lavere progressionsgrad af nyresygdom - og især har patienterne færre kardiovaskulære hændelser end søvnapnø-patienter, der ikke behandles. Forklaringen på dette er ikke helt veldokumenteret, men en af forklaringerne kan være, at CPAP-behandlingen får blodtrykket til at falde og dermed reducerer risikoen for hjertekarlidelser.” 

*Det autonome nervesystem inddeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem, som begge forsyner indre organer, kirtler og blodkar med nervetråde. De sympatiske og parasympatiske nerver har modsatrettede effekter. Således vil stimulation via de sympatiske nerver øge pulsen, hæve blodtrykket, hæmme sekretdannelse i kirtler, hæmme bevægelser (peristaltik) i mave-tarm-kanalen, afslappe tømningsmusklen i blæren samt udvide pupillen, hvorimod de parasympatiske tråde vil nedsætte hjertefrekvensen, sænke blodtrykket, stimulere kirtler til sekretion, stimulere de peristaltiske bølger i tarmen, sammentrække musklerne i blærens tømningsmuskel og sammentrække pupillen.

Fakta om søvnapnø

Søvnapnø er gentagne kvælningsanfald under søvn. Musklerne
er delvist afslappede under søvn, og svælgets vægge suges mod hinanden, så
der ikke kommer luft igennem.

APNØ betyder manglende åndedræt og kommer af det det græske ord PNOIA,
som betyder åndedræt. Apnø – a-PNOIA – er anfald i søvnen, hvor der er
pauser i vejrtrækningen, som varer mere end 10 sekunder.

Profil af en person med søvnapnø

Den klassiske profil af en person, der lider af søvnapnø:

• Er mand
• Er 40-60 år
• Lever rimeligt usundt.
• Er overvægtig
• Har et halsomfang over 43 cm
• Snorker og har perioder i løbet af natten, hvor han ikke trækker vejret.
• Har han en partner, har vedkommende desuden ofte bemærket problemet.

Relateret artikel

Professor: 200.000 danskere har ikke-diagnosticeret lidelse, som kan være dødsens farlig

Omkring 300.000 patienter har søvnapnø, men kun cirka 80.000 er identificeret og i behandling, sig...