Skip to main content


”Det er nok desværre kun nogle få procent, som kommer tilbage til normalvægt og formår at holde den, når de stopper med at tage medicinen. For langt de fleste vil det nok være en livslang behandling. Kroppen vil jo ofte kæmpe imod vægttab, når den pludseligt mangler en masse kalorier, og derfor nedsættes hvilestofskiftet og man bliver ekstremt sulten,” siger Tina Vilsbøll. Foto: Lizette Kabré/SDCC

Professorer: Behandling af overvægt skal ikke handle om vægttab, men om sundhed og livskvalitet

Behandlingsfokus med overvægtslægemidler bør ikke være vægttab, men et sundere og bedre liv, meldte forskere under et symposium på EASD 2022, idet de fremlagde evidens for, at en ny behandling mod overvægt fremmer lige præcis livskvalitet og helbred. Behandlingen kan dog blive livslang.

{snippet title="Tema om overvægt"}

Lægemidlet Mounjaro (indholdsstof hedder tirzepatid) forbedrer en lang række helbredsmarkører, der indikerer, at behandlingen ikke kun fører til vægttab hos personer med et BMI på 30 kg/m2 eller derover, men også et liv med højere livskvalitet og lavere risiko for alvorlige følgesygdomme. Det viser analyser af data fra SURMOUNT-1-studiet, til dels publiceret i tidsskriftet NEJM og siden præsenteret på diabeteskongressen EASD 2022. 

Tirzepatid er fra Eli Lilly og udset som den helt store konkurrent til Novo Nordisks Ozempic (indholdsstof semaglutid).

”Vi er midt i en revolution. Nogle vil frygte den, andre vil blive fascinerede,” sagde Carel leRoux, professor i eksperimentel patologi på University College Dublin under sin præsentation. Han var første speaker på symposiet om udfordringerne ved fedmemedicin og i særdeleshed SURMOUNT-1-studiet, der undersøgte effekten af tirzepatid på personer med overvægt og uden type 2-diabetes. Symposiet havde professor Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center Copenhagen som ordstyrer.

Hvad er tirzapatid?

Tirzepatid er en kombineret GIP- og GLP-1-receptoragonist, der gives som injektion en gang om ugen.

GLP-1-receptoragonister påvirker optagelsen af sukker fra tarmen, stimulerer frigørelsen af insulin, sænker blodsukkeret og blodtrykket.  

Hormonet GIP stimulerer udskillelse og dannelse af ny insulin fra bugspytkirtlen. 

Tirzapatid er godkendt i USA, men endnu ikke i Europa.

”Vi skal ændre vores syn på, at der er forskel på vægttabsbehandling og fedmebehandling. Vi skal have fokus på at øge vores patienters sundhed,” sagde Carel leRoux.

”Vi ved med sikkerhed, at det på den lange bane ikke virker at bede patienter om at spise mindre og være mere fysisk aktive. Hvis vi skal have behandling, der virker mod svær overvægt, skal det være effektivt og nemt for vores patienter.” 

Her kan de nye lægemidler mod overvægt spille en revolutionerende ny rolle, vurderede han. Det kan man blandt andet se i SURMOUNT-1, hvor 95 procent af de deltagere, der ved studiets start havde prædiabetes, opnåede normal HbA1c – langtidsblodsukker - ved afslutningen af studiet efter 72 ugers behandling med tirzepatid.

”Det er et imponerende resultat,” siger Tina Vilsbøll over telefon efter symposiet. Selv om den del af resultatet har været præsenteret på ADA 2022 i juni, så er det stadig værd at hæfte sig ved, siger hun. 

”Omrking 40 procent af deltagerne i studiet har prædiabetes (forhøjet blodsukker, red.) ved studiestart, og 95 procent af dem opnår et normalt blodsukker efter 72 uger. Det er jo virkelig godt, og det peger på, at de er i lavere risiko for en række følgesygdomme. De bliver overordnet sundere,” siger Tina Vilsbøll. 

Visceralt fedt reduceres

For at underbygge yderligere at vægttabet også er et sundt vægttab, fremlagde Ania Jastreboff, lektor på Yale School of Medicine, resultater på ratioen mellem ’lean mass’ og ’visceral fat’ før og efter de 72 ugers behandling. Hun er førsteforfatter til artiklen i NEJM.

Resultaterne viser, at tirzepatid-gruppen tabte lige over 40 procent i gennemsnit af fedtet omkring indvoldene (visceral fedt), hvor placebo-gruppen kun tabte 7,3 procent (af det viscerale fedt). Studiet viste desuden, at dem, som tabte sig mest (mere end 15 procent), havde et procentuelt større tab af visceralt fedt, cirka 60 procent, i forhold til muskelmasse, hvilket ifølge Tina Vilsbøll er særdeles positivt. 

”Det er et vigtigt resultat, som peger på, at deltagerne primært taber den usunde fedtmasse, ikke for meget muskelmasse. De nærmere detaljer relateret til effekten af tirzepatid på kropssammensætningen er dog endnu ikke publiceret i detaljer,” siger Tina Vilsbøll.

Derudover viste spørgeskemaundersøgelsen i SURMOUNT-1, at de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med tirzepatid, opnåede væsentligt bedre ’health realated quality of life’ (HRQoL) sammenlignet med placebo. 

”Resultaterne er i tråd med, hvad vi allerede ved fra andre vægttabsstudier, men effekten i nærværende studie var imponerende, klinisk relevant og blev set for alle undersøgte doser,” siger Tina Vilsbøll. 

Behandlingen bliver nok livslang

Det store spørgsmål er dog, om de nye generationer af medicinske overvægtsmidler skal være behandlinger for livet – og hvad konsekvenserne vil være.

Ania Jastreboff fortalte under symposiets diskussion, at erfaringerne fra SURMOUNT-1 lød, at når deltagerne stopper i studiet, bliver de meget sultne og tager på igen. Det gjorde nogle af dem modløse, fortalte hun. Det samme så man i STEP-studierne, fortalte Carel leRoux.

Behandlingen kan altså muligvis fjerne overvægt og forstadier til type 2-diabetes, mens behandlingen står på, men der er endnu ikke tegn på, at det er en kur, som man kan afbryde igen og fastholde vægten.

Alle omkring bordet var enige om, at overvægt og svær overvægt formentlig er en kronisk sygdom for de fleste, men at behandlingen kan fjerne sygdommen, mens behandlingen står på.

”Svær overvægt er en sygdom på linje med højt blodtryk. Hvis du stopper med at behandle tilstanden, vender den tilbage,” sagde Carel leRoux og fortalte, at han sagde til patienter, som var blevet behandlet med semaglutid 2,4 mg og ville stoppe igen, at de skulle komme tilbage, når de begyndte at føle sig sultne, så de ikke føler sig skamfulde, og så kan de få hjælp. 

Tina Vilsbøll er enig med forskerne fra symposiet i, at der lige nu ikke er grund til at tro, at overvægt som sygdom forsvinder helt med medicinen, og at flertallet kan stoppe med den igen.

”Det er nok desværre kun nogle få procent, som kommer tilbage til normalvægt og formår at holde den, når de stopper med at tage medicinen. For langt de fleste vil det nok være en livslang behandling. Kroppen vil jo ofte kæmpe imod vægttab, når den pludseligt mangler en masse kalorier, og derfor nedsættes hvilestofskiftet og man bliver ekstremt sulten,” siger hun.

Alligevel håber hun, at man med flere års opfølgning vil se, at der er nogle enkelte, som kan fastholde effekten af medicinen, selvom de stopper med at tage den.

”Jeg er måske nok naiv på det punkt, men jeg tænker, at det at komme tilbage og tabe sig mere end 25 kilo, gør, at nogle komme tilbage på sporet, hvor de kan bevæge sig mere, blive mere tilfredse med deres liv og finde styrken til at modstå den sult, der vender tilbage, når de stopper på behandlingen,” siger Tina Vilsbøll.

Hun fortsætter:   

”Andre skal måske have medicinen i perioder af livet, men for størstedelen er behandlingen formentlig livslang for at forebygge de alvorlige konsekvenser overvægt har på den menneskelige krop.”

SURMOUNT-1 omfattede 2.549 patienter, som enten havde svær overvægt (BMI over 30 kg/m2) eller overvægt (BMI over 27 kg/m2) samt mindst en fedmerelateret lidelse. Ingen deltagere havde type 2-diabetes.

Gennemsnitsvægten ved studiets start var 104,5 kilo, og BMI var gennemsnitligt 38 kg/m2. Deltagerne modtog enten 5 mg, 10 mg, 15 mg tirzepatid eller placebo over en periode på 72 uger. Resultaterne i form af vægttab er substantielle. 9 ud af 10 deltagere tabte mellem 16 og 22,5 procent af deres startvægt og omkring 1/3 tabte sig mere end 25 procent af deres udgangsvægt. Gennemsnitligt tabte deltagerne 27 kilo på den højeste dosis tirzepatid (15 mg).

overvægt, EASD22