Derfor får du ikke gavn af fuldkornets egenskaber

En antibiotikakur kan ødelægge fuldkornets sundhedsfremmende virkning – og det er især hos kvinder det gør sig gældende.

{snippet kost}

Det viser et nyt, dansk studie, som viser at der er en tydelig sammenhæng mellem indtag af antibiotika og lavere koncentrationer af enterolignaner i blodet hos deltagerne. De kan derved ikke kan udnytte fuldkornets sundhedsfremmende egenskaber. Studiet viser altså, at det ikke kun er på grund af det store indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre, vi skal spise rigeligt med fuldkornsprodukter. Det drejer sig i høj grad også om lignanerne, difenoliske forbindelser, som findes i alle korntyper, men især i fuldkorn og i særdeleshed i rug.

”Når du indtager plantelignaner, bliver de omdannet mikrobielt i tyktarmen til enterolignaner, der har en kemisk struktur, der ligner østrogen, og det er formentlig derfor, enterolignanerne har en tydelig relation til brystkræft,” siger professor Knud Erik Bach Knudsen, Institut for Husdyrvidenskab – Molekylær Ernæring og Forplantning, Aarhus Universitet.

Knud Erik Bach Knudsen står i spidsen for et nyt studie, der er udført i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som viser, at personer, der indtager antibiotika, har et lavere niveau af enterolignaner i blodet end andre, hvilket betyder, at de ikke får gavn af fuldkornets sundhedsfremmende egenskaber. Det gælder især kvinder, og nogle studier tyder på, at lignaner, der også kaldes fytoøstrogener, kan hæmme udviklingen af brystkræft og mindske dødeligheden hos kvinder, der har fået brystkræft.

Gælder især kvinder

”Studiet viser en tydelig sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og lavere koncentrationer af enterolignaner i blodet,” siger Knud Erik Bach Knudsen. ”Hos kvinder, der har taget antibiotika op til tre måneder før blodprøven, er koncentrationen af enterolignaner 40 procent lavere end hos kvinder, der ikke har taget antibiotika,” forklarer han.

Det samme gælder ikke mænd, og ifølge Knud Erik Bach Knudsen, er det første gang, at forskning i sammenhængen mellem antibiotika og fuldkornsindtag har vist, at der er forskel på kønnene. Han siger, at de ikke kan forklare denne kønsforskel, og at det derfor bør undersøges yderligere.

Der er også en sammenhæng mellem koncentrationen af enterolignaner i blodet og det tidsrum, der er forløbet, siden den pågældende var i behandling med antibiotika:

”Selv når der er gået flere måneder efter antibiotikabehandlingen, er koncentrationen af enterolignaner stadig lavere, og det tyder på, at de bakterier, der skal omdanne lignanerne, er påvirket i en længere periode. Og dermed kan man ikke udnytte fuldkornets positive virkninger fuldt ud,” siger Erik Bach Knudsen.

Mener du, at mange antibiotikakure vil forværre problemet?

”Jeg tror ikke, der er tvivl om, at de, der indtager antibiotika med jævne mellemrum, får ændret deres omsætning, men en enkelt gang vil man formentlig komme over,” svarer Knud Erik Bach Knudsen.

Undersøgelsen har vigtige perspektiver, for han er ikke i tvivl om, at en række andre stoffer i vore fødevarer, som er afhængige af mikrobiel omdannelse, også påvirkes negativt af antibiotikabehandling.

”Jeg er helt overbevist om, at vi skal være endnu mere restriktive med at udskrive for meget antibiotika,” siger Knud Erik Bach Knudsen.

Bygger på befolkningsundersøgelse

Det epidemiologiske studie, som er udført i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, bygger på data fra befolkningsundersøgelsen Kost, Kræft og Helbred, i årene 1993-1997, der omfatter 57.000 danskere. Deltagerne leverede detaljerede oplysninger om kost og livsstil, samt biologisk materiale i form af blodprøver, fedtvæv, urin og tånegle.

Godt 2200 af deltagerne udviklede kræft i årene 1996-2009, og det er denne gruppe, forskerne har kigget nærmere på. Niveauet af enterolignaner i blodet er blevet målt og sammenholdt med patienternes antibiotikaforbrug, der er registreret i Lægemiddelstatistikregistret, og det viste sig altså en tydelig sammenhæng.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 75 g fuldkorn om dagen. Har det betydning, om det er hele kerner, eller om kornet er malet til mel, når det skal omdannes mikrobielt i tarmen?

”Med hensyn til hvordan mikrofloraen omsætter kornet, må man sige, at jo flere grovpartikler, jo mere vanskeligt er det at gøre dem tilgængelig, så mel er at foretrække,” svarer Knud Erik Bach Knudsen.

Forsøg med grise

Konklusionen Aarhusforskerne kunne drage af det epidemiologiske studie var signifikant, men da de ønskede at opnå en dybere forståelse af betydningen af antibiotika-behandling og indtag af fuldkorn, foretog de et kontrolleret interventionsforsøg med grise. Det viste tilsvarende, at antibiotikabehandling resulterer i en 37 procent lavere koncentration af enterolignaner i blodet, end hos de grise, der ikke havde fået antibiotika. ”Det er første gang, at et dyreforsøg har vist denne direkte sammenhæng,” siger Knud Erik Bach Knudsen.

Velgennemførte studier

”Det er nogle gode og velgennemførte studier, og det er interessant, at antibiotika-behandling, der modulerer tarmfloraens sammensætning, har betydning for enterolacton-niveauet i blodet, i hvert fald i grise,” siger Dennis Sandris Nielsen, mikrobiolog, lektor ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, der ikke har nogen forbindelse til studiet.

”Det er svært at sige, om den mekanisme også gør sig gældende i mennesker og på længere sigt, end det korte tidsforløb, grisene i dette studie blev fulgt. Men et tidligere studie fra samme gruppe baseret på registerdata og undersøgelse af et par tusinde blodprøver indikerer, at det meget vel kan være tilfældet,” siger han.