”Jeg møder nogle gange opfattelsen af, at antiinflammatorisk kost blot er en nyere og anden måde at tale om sund mad på. Men det er ikke rigtigt, for den sunde mad virker ikke nødvendigvist antiinflammatorisk," siger kostekspert Martin Kreutzer.
Kostekspert: Sund mad er ikke det samme som anti-inflammatorisk kost
De rigtige råvarer og den rigtige mad i de rigtige mængder kan være vejen frem til færre ledsmerter for tusindvis af de 700.00 danskere, som lider af gigt, og for de omkring 800.000, der har smerter på grund af skader i deres led.
Det mener kost- livsstil- og træningsekspert, Martin Kreutzer, der sammen med madenthusiasten, Simon Weisdorf, cookingclub.dk, netop har udgivet bogen ’Velsmurt - Spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led’. ’Velsmurt’ er en anti-inflammatorisk guide til, hvordan man kan lindre og måske ligefrem helt undgå smerter i leddene fra top til tå.
Martin Kreutzer, der tidligere har udgivet flere bestsellere om ernæring, kost og livsstil – blandt andre ’Den store antiinflammatoriske kostguide’, ’Antiinflammatorisk kost – sluk branden der hærger kroppen indefra’, og administrerer et populært samlingspunkt om antiinflammatorisk kost med titusindvis af følgere på Facebook forklarer om kosten bag den nye bog:
”Jeg møder nogle gange opfattelsen af, at antiinflammatorisk kost blot er en nyere og anden måde at tale om sund mad på. Men det er ikke rigtigt, for den sunde mad virker ikke nødvendigvist antiinflammatorisk. Og mine anbefalinger er da derfor også forskellige fra de officielle kostvejledninger for sund ernæring. Grundlæggende ikke i relation til hvilke råvarer, der er sunde og usunde, men mere i forhold til hvilke mængder, der skal indenbords og eventuelt også i relation til selve timingen af indtaget. Det er først når disse ting er på plads, at man opnår den fulde antiinflammatoriske effekt. Blandt andet anbefaler jeg væsentligt flere grøntsager og specifikke frugter og arbejder med tre-fire gange større mængder omega-3-fedtsyrer fra fisk," siger han og fortsætter:
”Jeg har også et anderledes stort fokus på for eksempel ingefær og fedtstoffer ud over dem fra fisk og tager i høj grad stilling til, hvilke frugter og grøntsager, som er de mest optimale."
Men den antiinflammatoriske diæts strategiske anvendelse af maden til at opnå frihed for smerter og lindre sygdom adskiller sig ifølge Martin Kreutzer også på en anden vigtig måde:
”Når jeg taler med gigtpatienter, gælder det for mange af dem, at de faktisk spiser ganske sundt i brudstykker målt hen over en uge. Ved den antiinflammatoriske kost er det derimod vigtigt, at man spiser rigtigt hver dag, hvor man bestræber sig på at indfri nogle benchmarks. Helst seks dage om ugen og gerne alle syv, hvorfor bogen også indeholder helt nøjagtige angivelser af gunstige fødevarer og mængderne heraf til alle måltider og eventuelle mellemmåltider."
Gigt påvirker ifølge Martin Kreutzer hver anden 40-årig og stort set alle over 60 år. Og jo ældre man er, jo sværere kan det være at få bugt med ubehagelige symptomer. Men i årenes løb har han dog i kraft af viden om kost og inflammation fra de seneste internationale forskningsresultater kombineret med egne kliniske erfaringer hjulpet hundredvis af mennesker med gigtsygdomme ved at skrue op for visse fødevarer og ned for andre. Alligevel advarer han mod at tro, at alle slags gigtplager kan forsvinde ved hjælp af antiinflammatorisk kost:
”Man kan ikke bare sige, at gigt er gigt. Min rådgivning hjælper kun på de lidelser, hvor der er en inflammation, kronisk betændelse, til stede. Det er derfor ikke en unisex model, som nødvendigvis vil gavne alle. For selv om diæten måske nok vil være god for de fleste, så er den især rettet mod leddegigt, slidgigt, og for den sags skyld også overbelastningsskader," forklarer han og uddyber:
"Den altoverskyggende grund til, at jeg ikke vil anbefale den til alle og enhver, men primært til personer, hvor der er et begrundet håb om en utvetydig effekt, er dog en anden: Jeg synes ikke at det er fair at ’pådutte’ menigmand et så elitært kostmønster, for selvom anti-gigt-diæten udadtil kan ligne en almindelig sund kost, så er det en ganske omfattende måde at ændre sin kost på," forklarer Kreutzer, der også har et forslag til, hvordan man eventuelt inden selv kan teste, om der er grund til at tro på, at kuren kan gøre en positiv forskel:
”Man kan forsøge at tage fiskeolie og ingefær i de rette doser, som er 35 gram fed fisk pr. 25 kg kropsvægt, og 2-4 gram ingefær dagligt, i tre til fire uger. Eventuelt i kapsler (1 gram omega-3-fedtsyrer pr. 25 kg og 500-1.000 mg ingefær i tørstof) hvis det skal være nemt. Mærker man en grad af lindring, er det et tydeligt tegn på, at den antiinflammatoriske diæt givetvis vil være en god vej frem mod væsentligt færre smerter," siger Kreutzer, der også understreger, at dårlig søvn, psykisk stress og overvægt er medvirkende til inflammation i kroppen, og at afhjælpning af disse faktorer derfor også bør indgå i en ny antiinflammatorisk livsstil.