
Bente Klarlund skriver åbent om sin egen modstand mod træning. Den ærlighed er en del af charmen ved "Stærk – inderst inde og udenpå".
Gud ske tak og lov for Bente Klarlund
BØGER. Bente Klarlund skærer gennem sundhedsindustriens støj og viser, hvorfor muskler, motion og bevægelse er noget af det bedste, vi kan gøre for både krop og sind.

Krop og sundhed er blevet en milliardindustri; ja, vi nærmest drukner i bøger om kure, metoder, særlige øvelser, madplaner og kosttilskud, der alle lover at sparke døren ind til den version af dig, du altid har drømt om at blive.
I bogbunken lander nu 'Stærk – inderst inde og udenpå' af Bente Klarlund, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet, overlæge på Rigshospitalet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Og bogen er på mange måder befriende læsning. For hvor selvhjælps- og sundhedsindustrien ofte lever af at fortælle os, at vi mangler noget, gør Klarlund det modsatte: Hun skærer gennem støjen og fortæller, hvad videnskaben faktisk ved om træning, muskler, kost og sundhed, og hvad vi helt konkret kan gøre for at komme i gang.
Det behøver nemlig ikke være så kompliceret.
Bente Klarlund tager udgangspunkt i årtiers forskning, herunder sin egen, og bevæger sig ind i musklernes, hjernens og psykens maskinrum. For muskler er langt mere end et bevægeapparat eller noget, hvis ypperste formål er at se godt ud på stranden. Muskler og fysisk aktivitet former ikke bare kroppen, træning påvirker hjernen, humøret, stofskiftet, immunforsvaret og vores mentale modstandskraft.
Det hele bliver fortalt i et let og tilgængeligt populærvidenskabeligt sprog, der gør, at læsningen flyver afsted. Layoutet er tilsvarende enkelt og luftigt med store citater, der slår kapitlernes vigtigste pointer fast. Det er ikke en bog, der går i dybden med alle aspekter af et enormt og komplekst forskningsfelt, men det er heller ikke dens ambition. For dem, der vil nørde, er bogen forsynet med et omfangsrigt stikordsregister og en grundig liste med henvisninger til den forskningslitteratur, de enkelte kapitler bygger på.
Bogens styrke er, at den er en overflyvning og en meget vellykket en af slagsen. For Bente Klarlund har en særlig evne: Nogle mennesker formår at gøre det enkle kompliceret. Hun formår at gøre det komplicerede enkelt.
Og hun gør det uden den løftede pegefinger, der ellers let kan følge med sundhedsråd. Ja, der findes et videnskabeligt ideal for, hvor meget og hvordan vi bør træne. Men Klarlunds grundbudskab er langt mere jordnært: Få nu bare snøret skoene.
Alt det, du gør, som du ellers ikke ville have gjort, tæller. Den lille cykeltur tæller. Trappen i stedet for elevatoren tæller. Og hvis du indimellem tager trappen i sprint, er det endnu bedre.
Det er den nyeste forskning pakket ind i god gammeldags snusfornuft.
Bente Klarlund har desuden den gode egenskab, at hun ikke stiller sig op på en piedestal som den perfekte sundhedsprofet, og hun skriver åbent om sin egen modstand mod det, hun prædiker. Hun er ikke født med løbeskoene på, men gennem årene har hun opbygget en solid træningsrutine med morgenløbeture og faste besøg i træningscenteret. Det har hun gjort netop fordi hendes egen forskning igen og igen har peget på, hvor godt fysisk aktivitet er for både krop, sind og livskvalitet.
Og så kommer den befriende indrømmelse: Hvis videnskaben en dag opfinder en pille, der kan gøre det samme for kroppen som træningscenteret, vil hun være den første til at droppe fitnesscenteret.
Det er svært ikke at holde af en sundhedsforsker, der på den måde anerkender, at mennesket ikke altid har lyst til at gøre det, som kroppen har godt af.
Bente Klarlund argumenterer desuden for, at vi ikke bare skal træne for at leve længere, undgå sygdom, holde vægten eller få markerede muskler. En af de vigtigste effekter af træning er, at en stærk krop også påvirker vores mentale robusthed. Kroppen og psyken er ikke to adskilte størrelser, men hænger tæt sammen. En stærkere krop kan derfor øge vores livskvalitet og være med til at give os et bedre udgangspunkt for at håndtere livets op- og nedture.
Og så er der den pointe, jeg selv synes er bogens vigtigste: At være stærk handler ikke kun om dig selv.
Det handler ikke om at have synlige mavemuskler, se tonet ud eller kunne forsvare sig selv. Det handler også om at kunne være stærk for andre. Om at have en krop, der kan bære dig gennem livet, om at føle sig glad og vital og at have styrke til at være der for de mennesker, du elsker, når de har brug for dig. Her løfter 'Stærk – inderst inde og udenpå' sig fra at være endnu en bog om motion og sundhed til at blive en bog om, hvad vi egentlig skal bruge vores krop og styrke til.
Bente Klarlund skriver, at hendes store heltinde er Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe, verdens stærkeste pige. Men det afgørende ved Pippi er ikke, at hun er stærk, det er tværtimod, hvad hun bruger sin styrke til. Som der står i Pippi Langstrømpe: “Når man er vældig stærk, må man også være vældig rar”, og det er en fremragende ledetråd gennem bogen.
For måske er det i virkeligheden det mest sympatiske ved Bente Klarlunds bog. Den fortæller os ikke, at vi skal blive en optimeret udgave af os selv. Den fortæller os, at vi skal passe bedre på det menneske, vi allerede er, og på de mennesker, vi gerne vil være noget for.
Gud ske tak og lov for Bente Klarlund. Hvis hun ikke allerede fandtes, ville vi være nødt til at opfinde hende.
Bente Klarlund: ´Stærk – inderst inde og udenpå´. Gyldendal, 2026. 299 kr.
