Nyt dansk studie: Yngre med KOL vil ikke stoppe med at ryge

For alle med KOL gælder det, at den bedste indsats er et hurtigt rygestop. Derfor har en dansk forsker undersøgt i hvilket omfang voksne med KOL mellem 30-50 år indløser ​rygestopmedicin og hvilke demografiske faktorer, der har indflydelse på brugen af ​​rygestopmedicin.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er tobaksrygning den negative enkelfaktor, der påvirker ulighed i sundhed og dødelighed mest. Desuagtet har forekomsten af ​​aktive rygere i flere år holdt sig relativt stabil omkring 20 procent, selv med viden om skadevirkningerne og risiko for blandt andet at udvikle KOL - en sygdom der behandles mest effektivt med et rygestop.

Alligevel viser resultater fra studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet npj Primary Care Respiratory Medicine, at yngre mennesker med KOL på ingen måde er ivrige efter at kvitte cigaretterne, idet bare 18,3 procent af de patienter med KOL, som indgik i studiet, indløste recept på rygestopmedicin - med en estimeret rygeprævalens på 33-50 procent i gruppen.

Demografiske faktorer

I studiet blev 7.734 patienter med KOL mellem 30 og 50 år inkluderet og matchet 1:2 med raske kontroller af samme køn, alder og geografiske placering. Demografiske faktorer som civil- og socioøkonomiske status blev registreret, ligesom oplysninger, om hvorvidt deltagerne var lønmodtagere, dagpengemodtagere eller førtidspensionister, blev indsamlet.

”Når vi kiggede nærmere på de unge patienter med KOL, havde 42,9 procent et arbejde, mens 82,1 procent i kontrolgruppen var i arbejde. Derudover var 30 procent i KOL-gruppen på førtidspension, mens det bare var seks procent blandt de lungeraske, der fik førtidspension,” fortæller forsker bag studiet, Dea Kejlberg Andelius, hoveduddannelseslæge i almen medicin og klinisk forskningsassistent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Hun fortæller videre, at næsten 18 procent af patienterne med KOL var på kontanthjælp, mens det gjaldt for fire procent i kontrolgruppen.

”Vi kan se, at det er en gruppe mennesker, der er overrepræsenteret på overførelsesindkomster, og derfor har de formentlig sværere ved at få prioriteret de nødvendige økonomiske midler til at købe rygestopmedicin. Vi kiggede også på uddannelsesniveau, og her var KOL-gruppen ligeledes ringere stillet end kontrolgruppen, da 46,7 procent kun har afsluttet folkeskolen, og dermed ikke har en ungdomsuddannelse. I kontrolgruppen havde 20 procent ikke læst videre efter folkeskolens afgangseksamen,” fortæller Dea Kejlberg Andelius og peger på, at gruppen af yngre patienter med KOL ikke alene er dårligere stillet set i forhold til demografiske faktorer, men at gruppen af yngre patienter med KOL også har været noget overset i sundhedsvæsenet.

Early onset KOL

Dea Kejlberg Andelius peger på, at man i nyere tid er begyndt at arbejde med begrebet early onset – en betegnelse der netop dækker over den tidlige opståede KOL, der ifølge forskeren heller ikke har fået den store opmærksomhed blandt de praktiserende læger. De senere år er der dog sket et skred, og i praksis indser flere, at der måske reelt er nogle i aldersgruppen mellem 30 og 50 år, som er syge med KOL.

”Man kan være uheldig at få KOL, fordi man har haft hyppige infektioner som barn, eller man kan have fået det, fordi man har været udsat for giftige dampe eller anden forurening på jobbet. Men det er bare ikke dem, der udgør størstedelen af patientgruppen, der er derimod dem, der ryger cigaretter,” pointerer Kejlberg Andelius og fortsætter: 

”Det er godt, at man har fået øjnene op for de her patienter ude i praksis, for der er en teori om, at hvis man allerede har fået KOL i en alder af 30 eller 40 år, kan det blandt andet skyldes, at ens lunger er ekstra følsomme for tobaksrøg. Nogle mennesker kan ryge et helt liv, uden at der sker det store med dem, mens andre bliver syge af rygning efter bare ti år med cigaretterne,” siger Kejlberg Andelius og peger på, at det er vigtigt at give patienterne kvalificeret information om sygdommen og at informere dem om mulighederne for deltagelse i et rygestopforløb.

”Vi ved, at de unge patienter med KOL bliver mere syge og dør endnu tidligere end dem, der får diagnosen senere. Til gengæld er det en gruppe, hvor vi kan nå at redde mange gode leveår og lungefunktion, hvis de stopper med at ryge i tide. Og tænker vi i kroner og ører, kan vi også nå at gøre dem til skattebetalende medborgere. Så økonomisk er der også fidus i at hjælpe dem tidligt i sygdommen,” siger Dea Kejlberg Andelius og peger på, at den bedste form for hjælp til den unge gruppe af patienter med KOL, er rygestopmedicin i kombination med rådgivning.

Ingen samlet forløbsplan for rygestop – og intet tilskud

Men det er ikke lige nemt at gennemskue, om de unge patienter modtager den mest hensigtsmæssige rygestopbehandling, når de henvises til et af kommunernes rygestopstilbud. Forklaringen er, at de 98 kommuner selv er ansvarlige for hvordan de ønsker at udforme rygestopforløbene.

”Sundhedsstyrelsen har gjort nogle forsøg på at lave vejledninger til rygestop, men der eksisterer fortsat mange muligheder for, hvad vi kan gøre ude i praksis og kommunerne. Derfor ville det være rart at have en overordnet køreplan, særligt når vi ved, at det, der virker bedst, er rygestopmedicin kombineret med en form for samtaleterapi. Så er det jo det, vi burde gøre,” siger Dea Kejlberg Andelius, som også har en bekymring i forhold til omkostningerne ved rygestop, da der ikke er tilskud til den receptpligtige rygestopmedicin, der kan koste 700 kr. pr. rygestopforsøg, og det falder ikke i god jord hos forskeren:

”Det er helt hen i vejret, at det er sådan. Patienterne får tilskud til deres inhalationsmedicin, der i virkeligheden ikke har samme effekt som et rygestop – og som i hvert fald ikke redder deres liv i samme omfang. Det er som om, at når patienten først er blevet syg, kan han få tilskud til snart det ene og snart det andet, men han kan ikke få tilskud til det vigtigste - nemlig at stoppe med at ryge,” pointerer Kejlberg Andelius.

Forskeren er derfor fortaler for, at patienterne får information om sygdommen hos egen læge, gerne med et kærligt puf i retning af et rygestop. Men det kræver, at patienterne bliver diagnosticeret.

”Vi ved, at der er en stor underdiagnosticering blandt patienter med KOL, og at man i almen praksis har haft et øget fokus på at identificere patienterne i de seneste år. Men der er fortsat plads til forbedring. Jeg synes, at det, at vi ser en forholdsvis stor gruppe patienter med KOL mellem 30 og 50 år, er en rigtig god påmindelse om, at lægerne også skal huske at overveje KOL som diagnose trods ung alder,” siger Dea Kejlberg Andelius.