Forskere: Migrænepatienter får for lidt forebyggende behandling

Brugen af opioider og henvisninger til neurolog er for udbredt i almen praksis, oplever forskere bag nyt studie. Og flere patienter måtte gerne modtage en forebyggende behandling. Derudover finder studiets førsteforfatter, at der foregår en tilstrækkelig og målrettet behandling til patienter med langvarig migræne.

En undersøgelse af 367 journaler fra patienter med hovedpine i over seks måneder giver indsigter i blandt andet brug af medicin og henvisningsmønstre til migrænepatienter i almen praksis. Studiet er foretaget blandt 19 alment praktiserende klinikker i Vejle og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Family Practice.

En fjerdedel fik forebyggende medicin. Som anfaldsbehandling fik omkring en ud af ti patienter stærk smertestillende medicin i form af opioider. Næsten otte ud af ti patienter med migræne fik de såkaldte triptaner, som kun er beregnet til migræneanfald.

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle mellem hver enkelt praksis i brug af bestemte typer medicin, antal henvisninger til neurolog og hvilke hovedpinediagnoser, der dominerer i gruppen af patienter.

Forskellene er ikke nødvendigvis udtryk for, at bestemte læger er dårligere til at behandle hovedpine end andre, forklarer professor Jesper Lykkegaard fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet:

”Grundlæggende er det godt, vi ser en variation i almen praksis. Det gør det formentlig muligt for den enkelte patient at finde en læge, der kan give netop den skræddersyede behandling, som ønskes,” siger Jesper Lykkegaard i en pressemeddelelse udsendt af Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

Professoren var med til at udarbejde studiet og deltog selv som praktiserende læge:

”Undersøgelsen fokuserer på patienter med langvarig hovedpine, der senest har været hos lægen. Det betyder, at der formentlig ikke er så mange velbehandlede hovedpinepatienter med i undersøgelsen, fordi de ikke kommer så ofte til lægen,” siger Jesper Lykkegaard.

Reservelæge Louise Ninett Carlsen fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup er førsteforfatter på studiet. Hun hæfter sig ved, at 79 procent af patienterne med migræne fik triptaner som anfaldsbehandling: 

”Det vidner om, at de praktiserende læger giver patienterne med langvarig migræne en tilstrækkelig og målrettet behandling for deres anfald. Det er rigtig godt at se. Jeg synes, at det virker som et relevant niveau, for det er ikke alle, der responderer godt på triptaner,” siger Louise Ninett Carlsen.

En ud af fire patienter fik forebyggende medicin for deres hovedpine, viste studiet. Det tal så Louise Ninett Carlsen gerne var højere:

”Jeg tænker, det virker som en relativt lille andel, der får forebyggende medicin. Det skyldes, at vi ved, at patienterne i studiet alle har haft hovedpine i lang tid,” vurderer Louise Ninett Carlsen.

Hun henviser til, at patienterne i studiet har haft hovedpine i minimum seks måneder.

For mange får opioider

En ud af ti patienter i undersøgelsen er behandlet med opioider, der er stærk smertestillende medicin af morfintypen. Den type medicin bør ikke bruges til hovedpinebehandling, da den har ringe effekt på hovedpine og er meget vanedannende, lyder det fra forskerne bag studiet.

”Brugen af opioider i hovedpinebehandlingen bør være et fokuspunkt, hvor der kan sættes ind. Jeg er sikker på, det kan gøres lidt bedre med mere viden og anvendelse af andre metoder, for ti procent er for mange på opioider,” siger Louise Ninett Carlsen.

Selvom en del patienter kan være meget komplicerede og have andre udfordringer end blot hovedpine, er hun bekymret over brugen af de stærke typer smertestillende medicin.

Jesper Lykkegaard peger på, at der også på dette område er stor variation mellem praksis:

”Hos en fjerdedel af praksis får ingen patienter opioider, og hos en anden fjerdedel får mere end ti procent. Der er behov for at undersøge årsagerne og tage i betragtning, at patienter, der får de stærkt smertestillende lægemidler, måske kun får små doser, og i hvert fald kun får til kort tid på hver recept. Netop fordi, der er fokus på opioider, kan man ikke forny recepterne per telefon, og derfor møder de patienter op så ofte, at de muligvis er overrepræsenteret i studiet her,” forklarer Jesper Lykkegaard.

Mange henvisninger til neurolog kan muligvis være defensiv medicin

Både Louise Ninett Carlsen og Jesper Lykkegaard bemærker, at en stor del af patienterne med hovedpine har været henvist til en privatpraktiserende neurolog. Det gælder for halvdelen af patienterne.

”Det er noget af det, man bør se nærmere på, for hovedpine er ikke en farlig sygdom, og reglerne for håndtering af hovedpine burde man også kunne følge i almen praksis,” siger Jesper Lykkegaard.

Han mener, at henvisningerne til dels kan være et udtryk for såkaldt defensiv medicin.  

”Nogle patienter kan være meget bange for de smerter, der er ved hovedpine og for eksempel frygte, at smerterne skyldes en hjernetumor. Måske ved lægen godt, at det ikke er tilfældet, men henviser til en specialist for at berolige og komme videre med den relevante behandling,” siger Jesper Lykkegaard.